GermanGames.dk

Vi var 6 hjemem hos mig i går, og startede med 7 Wonders (to spil). Derefter delte vi os i to grupper med tre i hver. Den ene spillede La Citta, og den anden (med mig) nåede to spil Tinners Trail, som er et vaskeægte Wallace spil. Wallace er fabelagtig til at tage et tema og brygge det sammen til et spil hvor man skal tænke sig godt om for at vinde, og hvor temaet træger tydeligt igennem.

En hyggelig dag og en god spilhøst.

Har fået spillet Twilight Struggle 2 gange i dag...første gang tabte jeg i tur 4 eller 5, fordi min oppo(USSR) fik 20 VP...Anden gang tabte jeg til final scoring.

Men vi har dog ikke spillet med de helt rigtige regler. Vi har allerede aftalt at spille igen næste mandag, og skal have nærlæst regelbogen igen. Lige et par spil, og så en nærlæsning, så plejer man at have styr på reglerne.

Det virker dog som et ret så godt spil, hvor man virkelig kan komme i dybden med taktik. Glæder mig til at spille det en hel masse gange endnu...

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag hev Kamilla straks Heck Meck frem, og spurgte om man ikke kunne spille det to spillere. En hurtig regelforklaring senere, og vi var i gang. Det blev til i alt to spil. hvoraf vi begge vandt ét hver.

Idag var det så Quarriors!, der kom frem på sønnens skole. Det var nok lige lovlig ambitiøst fra min side. Lidt for lang tid imellem turene gjorde børnene en smule ukoncentrerede og mig lidt skrappere end jeg egentlig bryder mig om at være. På trods af det havde børnene en god oplevelse og vil meget gerne spille spillet igen. Imorgen tror jeg dog, at jeg sætte ambitionsniveauet en smule ned, så det kan blive en lidt mindre stressende oplevelse for mit eget vedkommende!

Mandag aften blev det til de samme to små spil, jeg også spillede forleden:

Vi lagde ud med et par forsøg på at lave eliksirer af forskellige slags i Potion-Making: Practice.
Et udmærket hyggeligt spil, men ens beslutninger er noget hæmmet af tilfældighederne i kortbunken. 6/10

Så kan jeg bedre lide Donald X. Vaccarinos Nefarius. Godt nok er der også en hel del tilfældighed i, men også flere beslutninger. Og da spillet (ligesom 7 Wonders) foregår simultant tager spillet ikke lang tid. Og de mange Twist-kort som ændrer et par enkle regler i hvert spil, gør at to spil aldrig er ens. Begynder at betragte det som et af mine favoritspil fra Essen. 8/10

Lørdag havde Larna en ven på besøg, og vi besluttede os for at spille Drum Roll.

En kort regelgennemgang og så var vi i gang. Jeg sørgede for at købe den første plate spinner der kom frem, da hun jo betaler for sig selv. Men ud over det købte jeg stort ind af artister, og jeg sluttede da også med 11 artister i mit cirkus. Det betød dog at jeg manglede 4 penge da jeg skulel betale den sidste løn, men det var indregnet. I aller sidste runde købte jeg nemlig en ildspiser, som gav mig +6 point, hvilket jo rigeligt opvejede de -4 point jeg fik for ikke at kunne betale mine lønninger.

Jeg endte med 56 point. Larna lå på 46 og Alec lå på 40 point.

Som 3-personers spil er det ikke helt så skarpt som 4-personers spil, idet man aldrig har på fornemmelsen at man er ved at løbe tør for ressourcer.

Jeg har været med i en del skriveri på BGG om Drum Roll, og vores måde at spille på er åbenbart en af de få der betyder at man kan løbe tør for ressourcer, til gengæld varer vores spil så også lidt længere end de fleste andre. Denn gang var det. ca. 3 timer, hvilket er lige lovlig meget IMO.

I går aftes spillede Lilli, Lisa og Jeg San Juan, inkl. udviddelsen. Da vi havde spillet 2 runder viste det sig at Lisa helt havde misforstået eventkortene, så vi startede forfra. Desværer fik jeg ikke en lige så god start, så jeg følte hele tiden at jeg var bagud, i forhold til Lisas havn, og Lillis produktionsbygninger. Men jeg fik alligevel en OK produktionsstrategi, med 3 produktionsbygninger, trading post og aquaduct. Herefter byggede jeg lilla bygninger, og sluttede med en City Hall. Lisa endte på 23 point, Lilli på 29 og jeg på 30 point.

En lille update på, hvad jeg har spillet fra forrige fredag til I fredags; har ikke lige haft tid til at skrive det før. Alt i alt var det en af de bedste uger på brætspilsområdet, jeg endnu har haft, men jeg håber da på, den bliver overgået snart…

Fredag d. 4. mødtes jeg med to studiekammerater, hvoraf den ene først kom lidt senere. Derfor spillede vi to andre to spil sammen med min kæreste; Through the Desert og Thurn and Taxis.
Through the Desert er et spil, jeg må sige, jeg kan lide bedre nu, end da jeg første gang spillede det. Der er bare noget genialt over ”open information”; ALLE spillere kan se ALT tilgængelig information på brættet, så held er ikke for alvor en faktor. Det er samtidig et ekstremt simpelt spil, da man kun kan gøre én ting på sin tur; sætte to kameler på kortet… Så alle kan være med, men der er mange ting, man skal tænke over. Jeg vandt en komfortabel sejr (vist nok med 99 point vs nogle og 70), men jeg har også prøvet spillet lidt mere end de andre, og generelt spiller jeg meget mere end alle andre, jeg spiller sammen med, så jeg har som regel en lille fordel i de spil, jeg har prøvet før, da jeg kender spilmekanikkerne osv.

Bagefter spillede vi 3 Thurn and Taxis, som jeg ikke har spillet meget længe. Det er et fint spil, hvor man skal tænke mere end i Ticket to Ride, men det er stadig ikke et af mine favoritspil, så det er næppe et spil, jeg selv vil foreslå, men hvis det kommer på bordet, vil jeg med garanti gerne spille det. Jeg lukkede min 7’er-rute og udløste derved sidste runde, men jeg havde timet det sådan, at de to andre lige akkurat ikke kunne nå at lukke deres ruter, så jeg vandt også dette spil stort.

Derefter ankom den anden studiekammerat, og vi 3 begyndte at spille Pillars of the Earth; et spil, jeg længe havde i tankerne, at vi skulle spille, da ham den ene er pjattet med Stone Age, og de minder lidt om hinanden (lidt). Det var en stor succes, og det er faktisk et ret let spil at introducere nye folk til, da der kun er 3 faser i spillet. Der er dog stadig masser af svære beslutninger, der skal træffes, og jeg kan bare godt lide spil, der går a la ”lav cubes til victory points”! Igennem det meste af spillet lå vi helt lige, men da vi kom til sidste scoringsrunde, lavede jeg, qua en metal-strategi, 21 point og vandt med omkring 17-18 stykker. Jeg synes, det er et ganske udmærket spil, men det skal spilles med 3 og måske endda helst 4; med 2 er der absolut ingen spænding eller kamp om de gode pladser på kortet.

Da særligt den ene studiekammerat er ny inden for brætspilsverdenen, skulle vi selvfølgelig prøve et spil Ticket to Ride: Team Asia, hvor min kæreste igen stødte til. Det er en rigtig sjov idé med holdene, og man kan nu også være 6 spillere (i modsætning til alle andre versioner af TtR, de rmax kan spilles af 5). Med 4 spillere og dermed 2 hold, er det dog meget tight, og der er rift om ruterne, da der ikke er dobbeltspor (på nær få steder med triple-spor). Jeg er dog ikke ubetinget glad for reglen om, at man får tildelt 5 ruter hver, hvoraf man selv – uden at snakke med holdkammeraten – skal vælge mindst 3, hvoraf man skal vise det ene til sidemanden, så denne kan hjælpe med at færdiggøre denne rute. Man kan jo være uheldig at smide ruter væk, som passer perfekt til den andens ruter, men okay, sådan er reglerne, og det er jo ens for alle… Ellers er spillet rigtig fedt med en god mekanik, hvor man skal dele sine togkort med medspilleren. Min kæreste viste en rute, der ikke lå i nærheden af dem, jeg havde, og da det andet hold lukkede spillet en runde før, vi ville færdiggøre nogle rutekort, tabte vi med omkring 10 point. TtR-spillene er ganske enkelt bare fantastiske gateway-games!

Da vi skulle til fest om aftenen, havde vi ikke rigtig tid til så meget mere, så vi besluttede os for at spille nogle små, hurtige spil, hvor man skal være fysisk aktiv; Jungle Speed, Hands Up og Vlotte Geesten.
Jungle Speed er et klassespil, som er et stort hit i familien, efter jeg har introduceret det. Eftersom de andre ikke havde prøvet det før, vandt jeg hurtigt, da deres reflekser virkelig var ringe… Udvidelsen til Jungle Speed er et rigtig godt køb, hvis man er 6 eller flere spillere, hvor det originale spil ikke har nok kort til at håndtere så mange. Med færre end 5 spillere, skal man dog aldrig spille med udvidelsen, da der så går for lang tid mellem to ens kort. Udvidelsen skruer også lige op for sværhedsgraden, da mange af kortene minder uhyggeligt meget om dem i det originale, hvilket selvfølgelig også er hele idéen. Nå, men vi spillede kun med det originale, hvilket var en rigtig sjov oplevelse; afgjort et godt familiespil!

Efter JS spillede de to andre Hands Up, mens jeg var dommeren, der vendte kortene og vurderede, hvem der var hurtigst (man behøver ingen dommer, men så er det mest fair). Det synes de, var ganske sjovt, og det er også et sjovt twist med de kort, der viser positioner, der ganske enkelt er umulige at lave, så spillerne sidder der og nærmest brækker armene i forsøgene på at lave den pågældende positur…

Til sidst spillede vi Vlotte Geesten (også kaldet Geistesblitz på tysk; det er ikke lavet på engelsk); et super sjovt spil, hvor det også gælder om at tænke hurtigt og tage den korrekte figur af de 5, der står inde på midten (grøn flaske, rød stol, hvidt spøgelse, blå bog og grå mus). Vendes fx et kort med et billede af en hvid stol og en grå bog, skal man tage flasken på bordet, da hverken den grønne farve eller flasken er symboliseret på kortet. De må have været småfulde på nuværende tidspunkt, for jeg vandt suverænt… Og så var det tid til at tage videre!


Allerede dagen efter, lørdag, mødtes jeg med to gymnasiekammerater, som jeg af og til spiller med. Her blev det til et spil Carcassonne, som jeg faktisk synes, er et ganske fedt spil, når man spiller med nogle af udvidelserne, som jeg mener, er fundamentale for spillet; I & C, T & B og The Phantom. Derudover kan man tilføje lidt fra A & M, og hvad man ellers har lyst til. Vi spillede det bare med de 3 førstnævnte udvidelser, og det var et hit. Kæresten var også med, og det er så afgjort hendes yndlingsspil, selvom hun sjældent vinder Hun var dog relativt tæt på, mens de to gymnasiekammerater var omkring 100 point efter; det er særligt det med at bygge sig ind i andres byer og på marker, der kan være svært for nye spillere at fange med det samme.

Bagefter skulle vi selvfølgelig spille El Grande, nu hvor vi var 4, og det nærmest kun kan spilles med 4 og 5 (det er i hvert fald SÅ meget bedre med så mange). Det spil er simpelthen genialt, synes jeg, og hele Area Majority-genren er ganske underholdene ift. de mere bløde Eurogames som Pillars of the Earth, hvor der ikke er så meget ”Screw your neighbor”-faktor. Afgjort et af mine favoritspil, for selvom der er mange svære beslutninger, der skal træffes, er det samtidig et let spil at lære, har jeg erfaret. Der er selvfølgelig noget randomness ift. hvilke kort, der bliver vendt, men jeg synes ikke, det gør noget; det passer perfekt til spillet. I anden tur lavede en af mine kammerater et genialt træk, der sikrede ham 21 point og os andre 0… Så det blev ekstremt tæt til sidst, hvor jeg lige akkurat vandt med 1 point.

Bagefter smuttede kæresten. Vi besluttede os for at spille Ticket to Ride: Legendary Asia, da de rigtig godt kan lide TtR (hvilket er klart, da de, ligesom mine studiekammerater, er relativt nye i brætspilsverdenen; men jeg prøver så småt at prøve de lidt tungere spil med dem, som ovenstående El Grande viser). Det var et meget tight spil, eftersom vi var 3, og der kun var enkeltspor! Jeg husker ikke så meget fra selve spillet, men jeg vandt i hvert fald… Et ganske underholdene map, hvor der er lidt flere ting at tænke over ift. det originale TtR USA, og selvom jeg ikke selv er pjattet med TtR, så er jeg altid frisk på at spille det, fordi jeg ved, at det er et megahit blandt alle ikke-brætspillere.

Herefter spillede vi to spil 7 Wonders, hvor vi hver især kørte vidt forskellige strategier i begge spil – en af spillets helt store styrker! Og at det kun tager en lille halv time, er jo perfekt. Første gang kørte jeg fx en del militær og blå bygninger, hvilket udløste en kneben sejr, mens jeg i andet spil overhovedet ikke byggede en eneste rød bygning, men i stedet satsede tungt på de grønne scientific-kort, hvilket resulterede i en ganske klar sejr. Det er et genialt spil, fordi det er relativt nemt at lære (okay, der skal måske lige et enkelt spil, men når spillet varer så kort tid, kan man jo hurtigt tage et spil til!), men der er samtidig et par svære beslutninger, man skal træffe; mange kort vil man godt selv bygge, men hvis man gør det, giver man gode kort videre til modspillerne osv… Jeg glæder mig i hvert fald til, at den nye udvidelse kommer engang i 2012!

Til sidst blev det til et spil Bibilios, som jeg må sige, er en rigtig god semitung filler! Spillet går hurtigt, og det er en klog mekanik med, at man kun kan kigge på ét af kortene ad gangen, hvor man så skal beslutte sig med det samme. Det er også smart, at nogle af kortene bliver taget fra i starten, så man aldrig ved, hvilke kort der er i dækket, og man ved heller aldrig, hvilke kort de andre har. Det er også sjovt, at man faktisk ofte kan vinde de lave terninger (orange/grøn/rød) med bare en styrke på 2-3, fordi de andre også tror, at deres 1-2-3 i styrke er for svage til at vinde den terning, så de ikke gider at prøve. Og kortene der ændrer terningernes (og dermed VP’enes) værdi, samt auktionen i spillets anden fase, gør det til et rigtig fint spil, som jeg synes, hører til i de fleste samlinger (især fordi det ikke fylder så meget, så man kan jo altid liiiige klemme det ind et sted).


Dagen efter, søndag, var jeg så til After-Essen, hvilket jeg allerede har fortalt om, så alt i alt var den weekend i brætspillenes tegn, og jeg skal bestemt ikke klage!


Tirsdag tog jeg så hjem til min familie, hvor jeg havde lidt forskellige spil med. Vi lagde ud med 4 spil No Thanks, som er en udmærket filler, der ikke bare er et tankeløst kortspil. Der er også så tilpas meget randomness i det, at alle kan vinde det (vi var 4 spillere, og alle vandt et spil).

Efter dette lille hurtige spil blev det til et spil Through the Desert, og med 4 spillere er det en del mindre kaotisk, end det er med 3, hvor det er et meget tight spil! Det fungerede upåklageligt, og igen må jeg sige, at jeg bedre og bedre kan lide det; det er dog stadig ikke et spil, jeg ofte vil foreslå, men det er heller ingen skam, når man har 200 spil, og er vi fx 5, ville jeg nok snarere foreslå El Grande eller lignende, og er vi 4, ville jeg sikkert foreslå Puerto Rico, og er vi 3, ville jeg måske foreslå Stone Age osv., men det er afgjort et fint spil, som nok skal blive spillet en masse fremover, hvilket jeg ikke var overbevist om, da jeg først prøvede det. Jeg stod lige med min lillebror, og reglerne er så fint lavet, at hvis man står lige, deler man bare sejren… Ikke noget med at en tie afgøres med, hvem der har flest ”længste karavaner”, flest oaser, flest vandhuller, størst indgrænsede område osv., nej nej…

Dernæst spillede vi Ingenious, dog kun med 3 spillere, som også er blevet fint modtaget blandt dem, jeg har prøvet det med. Man skal bare ikke introducere det som ”en slags domino”; så gider folk ikke! Det blev til 3 spil, som udartede sig forskelligt (i første spil fik jeg fx 3 af farverne op til 18 og dermed ekstra-ture; i de andre spil fik jeg ingen op til 18). Jeg vandt dog alle 3 relativt sikkert.

Bagefter spillede vi 3 igen Alhambra, som jeg umiddelbart mener, er et godt antal. 4 er også helt fint. Med 5 og 6 spillere synes jeg ikke, man skal spille det; ej heller med Vizier’s Favor, da der simpelthen er for langt mellem ens ture, ligesom i Carcassonne. Okay, vi spiller relativt hurtigt i mine grupper, så det kan gå an, men igen ville jeg da hellere spille El Grande eller PotE inkl. udvidelse. Eller Bohnanza eller Citadels. Eller TtR. Eller mange andre spil… Nå, men med 3 spillere fungerer det rigtig fint! Vi spillede dog plain Alhambra uden udvidelser, hvilket jeg synes, er synd, da udvidelserne virkelig giver en masse til spillet (ligesom i Carcassonne). Vizier’s Favor, Diamonds, Exchange Cards osv.; de giver bare lige dét ekstra krydderi, der skal til, selvom det er små udvidelser. Det var dog et ganske sjovt spil, der endte meget lige; jeg fik 132 point og de to andre 122 point.

Til sidst var det kun min bror og jeg, og vi besluttede os for at spille Rattus; et ikke helt godt valg, da spillet ikke fungerer så optimalt med 2, synes jeg – 4 spillere er bare bedst, og 3 er også fint, synes jeg (udvidelsen for 5 og 6 spillere har jeg, men har ikke prøvet den endnu, men jeg glæder mig til det). Spillet har lidt en ”El Grande light”-feeling over sig, og rollekortene gør spillet rigtig interessant. Da der også er en del held med i, hvilke rotte-brikker, man vender, og om man lige har det eller de rollekort, har også yngre og mere uerfarne spillere en chance, hvilket de ikke har i samme grad i El Grande og andre spil. Et ganske fint spil, som jeg vandt, men hvis jeg fremover kun skal spille med én anden, vil jeg ikke vælge dette.


I fredags var så sidste gang, jeg spillede, da jeg dels har skullet noget i weekenden, dels har været syg. Det blev kun en kort spilledag med 2 spil, men det var så sandelig også i orden, og det var en super aften med kæresten og hendes far!
Vi lagde ud med et spil Alhambra inkl. 4 expansions (dem jeg nævnte ovenfor), og det var første gang, de havde prøvet det, men de synes rigtig godt om det! Udvidelserne giver også bare lige det ekstra at tænke over, så fremover vil jeg nok kun spille Alhambra med udvidelser, hvis der er mulighed for det. Jeg byggede en lang, lang væg, så i slutningen af spillet, havde jeg faktisk næsten ingen muligheder for at placere nye bygninger, så derfor var det heldigt nok, at spillet sluttede. Jeg vandt en ganske stor sejr, men havde spillet varet et par runder endnu, var jeg kommet i knibe. Et sjovt spil, som afgjort kan anbefales.

Bagefter havde vi tid til et sidste spil, og det var et spil, jeg har villet spille længe, men hvor muligheden ikke lige har været der; Navegador. Jeg havde derfor læst op på reglerne, og selvom der er et par forskellige ting, der hænger sammen med hinanden, gik det fint at forklare reglerne. Ingen af os havde som sagt prøvet det før, så vi anede ikke, hvilke strategier, der var, og især hvilket gode strategier, der var, så vi prøvede noget forskelligt; jeg fik efter exploration og shipyards (og til dels plantations), min kæreste gik efter churches og til dels shipyards, mens hendes far gik efter factories og plantations. Der er mange mulige måder at vinde på, har jeg hørt, men lige i dette tilfælde var min måde åbenbart klart bedst. Det var et supergodt spil at prøve, og det var faktisk det første spil med en rondel, vi havde prøvet – en rigtig fed mekanisme! Navegador er et spil, hvor man vil gøre alting, men man har alt for få actions til rent faktisk at gøre det… Frustrerende, men udfordrende og sjovt! Et rigtig godt spil, vi afgjort skal spille igen – jeg glæder mig især til at se, hvordan det spiller med 2 og 5 spillere; ifølge BGG ser det ud til, at spillet fungerer fint med alle tal, så det glæder jeg mig til at få bekræftet!

Til i dag havde jeg sat ambitionsniveauet lidt ned og hev Pickomino op af tasken. Sjovt nok var børnene også godt underholdt af det og da der var væsentlig mindre nede-tid virkede de mindst lige så engagerede som igår med Quarriors!

Fik prøvet en gammel traver hos Bugge i aften: Illuminati.

Spillet har en del charme, men det kunne godt trænge til en modernisering.
Det burde være muligt med nogle få kunstgreb at gøre det enklere og kortere, og undgå den "deadlock" man let kan komme i henimod slutningen.

Så kom Bloob bowl: Team manager på bordet og jeg var meget spændt. Jeg har været stor BB fan i nu 22 år, så jeg frygtede at jeg ville blive skuffet, men jeg må faktisk sige at jeg var positiv overrasket. For folk der har spillet BB, så føles Team manger ægte uden at det på nogen måde bliver en dårlig efterligning af det originale spil.

Til at starte med gik spillet lidt langsomt, men da alle havde fået reglerne og skills under huden, så forløb spillet hurtigt og sjovt. Spillet kan være lidt kaotisk, men her på den positive måde, for spillet kan bølge frem og tilbage. Der rulles terninger, men det er sjældent at det går helt galt pga. terningerne.

Tirsdagen startede med et 3-mands spil af det nye kortspil Pax. Et fint lille spil hvor man samler kort i 7 forskellige farver, og forsøger at slå Rom i mindste 4 af disse kategorier. Hver kategori har en særlig egenskab som enten udnyttes når man spiller kortet, under spillet, eller under scoringen efter spillet. Let at spille, med flot grafik og fungerer godt med 3 spillere. Spillede det igen senere på aftenen med 4 mand, og da var der for få kort så det føltes mere tilfældigt. Med 3 spillere: 7/10

Aftenens hovedspil var Powergrid: The First Sparks. Det er dejligt at se Friedemann tilbage i fuld form med et rigtig godt strategispil! Jeg var bange for at spillet måske mindede for meget om Powergrid, men heldigvis er det anderledes nok til at retfærdiggøre købet. Og selv om spillet er enklere og hurtigere at spille, er beslutningerne stadig nervepirrende svære at tage! Absolut et af de bedre spil fra årets messe! Martin vandt selvfølgeli en overlegen sejr ved at bygge sine sidste huse - undskyld stammemedlemmer - i runden før vi regnede med.9/10

Endelig afsluttede vi aftenen med to gange Quarriors. I første spil nåede Martin overhovedet ikke at få et enkelt point, medens han strøg til sejr i løbet af nul-komma-fem i andet spil. Og det er min eneste anke ved spillet: man kan ikke komme videre i spillet før man får renset ud i sine terninger, og jo længere tid der går, jo mere sakker man agterud. Stadig sjovt, dog. 7/10

I går fik jeg scoret mig en fridag, og da David (glorn) fik opsnuset det (via Facebook) fik vi hurtigt aftalt at han kom forbi til lidt gaming og hygge.

Vi startede med Davids nyindkøbte Nightfall, der lige skulle åbnes og sorteres først. Mange folk har ravet omkring Nightfall, hvilket nok har skruet mine forventninger meget højt op - i hvert fald blev jeg let skuffet over det. Det virker på mig mest af alt som om, jeg ikke forstod spillet? Temaet skar ikke så godt igennem som jeg havde forventet, men er ellers udemærket. Jeg tror jeg skal prøve det en gang eller to endnu, men indtil videre er jeg ikke imponeret - desværre 6/10

Efter det hev jeg Wiraqocha frem. Wiraqocha er et Terninge-allokerings/area control-agtigt spil, der udkom i forbindelse med Spiel 2011. Der er masser af terningerul, der bestemmer dine muligheder for at få lov til at kontrollere dele af dalen, spillet foregår i. Hvis man skal sammenligne med andre terningespil minder der mere om Alien Frontiers end Kingsburg. Spillet har flere af de ting jeg elsker højest i spil; der er terningerul og "multiple paths to victory" - af de spil jeg har haft indtil nu, har det ikke været samme victory condition der har trådt frem. Det er et skønt spil, og indtil nu er det nok det bedste spil, jeg har fået med hjem fra Essen Spiel. 8,5/10

Til sidst tog vi to spil Eaten By Zombies. Jeg tror at min regelforklaring er lidt mangelfuld, for folk har det mærkeligste ansigtsudtryk, når jeg er fælrdig med at forklare spillet. Men jeg giver ikke op ) Jeg elsker hele mekanikken med at dit deck = dit liv, og at du mister kort fra dit deck undervejs mens zombierne spiser af dig. Nå, vi startede med et af de anbefalede setups (Father Knows Best, tror jeg? I hvert fald ét, der var meget våben-centreret) - og fordi der var mange våben var der meget kamp! Spillet endte med at kun én spiller var tilbage i live - og derfor vandt. Andet spil lavede vi et helt random setup, og det var en noget blandet landhandel. Det fungerede ikke helt lige så godt som det "prebyggede" setup, men var udemærket - i hvert fald interessant! Spillet endte igen i en menneskesejr til last man standing. Jeg bryder mig ikke nødvendigvis om at "Last Man Standing" vinder, men jeg tror det er fordi jeg tænker på spillet som et coop spil; det er det jo i realiteten ikke. Jeg nedjusterer min rating fra 9 til 8/10 (hvilket jeg synes ofte sker efter et par spil )

Havde spilledag igen på arbejde. Vi var 6 i alt, og de er ikke særlig øvede, så jeg havde valgt to spil til 6+, 7 Wonders og Red November.

Vi nåede 3 spil 7 Wonders. De gav klart udtryk for at der var meget information at fordøje da jeg havde gennemgået reglerne, så jeg sørgede for at vende kortene eet af gangen i det første spil. Dels for at sikre at de ikke lavede fejl, og dels for at repetere reglerne. Det tog lidt tid, men de to næste spil gled meget lettere. Vi kunne nu operere simultant og spilletiden gik ned til 30-45 minutter. Alt i alt en god oplevelse.

Jeg vil prøve at få arrangeret een gang mere på arbejde inden jul. Jeg er ikke meget for at sætte to forskelige spil i gang, da jeg oplever at de kræver en del vejledning. Det er desuden ganske hyggeligt at sidde i een gruppe og socialisere.

I går spillede vi atter en gang Drum Roll. Spildesigneren siger at det skal kunne spilles på ca. 25 minutter per spiller, men selvom vi var tre spillere der alle har prøvet det før, var vi alligevel 2 timer og 15 minutter om spillet. Jeg har stadig svært ved at se at man kan gøre det meget hurtigere end det vi gjorde. Det var dog det tætteste spil jeg har prøvet ind til videre, og med mindre en af os talte forkert, vandt jeg på en tiebreak, med Eik som nummer 2 og Jens nummer 3.

Jeg vil meget gerne give spillet 9/10, men spiltiden gør at jeg ikke kan kommer over 8/10.

Mit nye King of Tokyo blev spillet tre gange her til aften, og var ifølge min 7-årige søn "oversjovt". Det syntes jeg egentlig også det var, så indtil videre virker det som et godt køb.

Det lykkedes mig også at tage fusen på min datter i et Mr. Jack.