GermanGames.dk

I går fik vi spillet et par spil, på vores hver-anden-ugentlige møde. Vi var 10 fremmødte, så vi delte os. Den ene gruppe ville rigtig gerne spille Dungeon Lords, mens andre af os var mere til lidt simplere spil. Jeg satte mig ved filler-festen, og kom i gang.

Vi startede med et spil Bohnanza. Jeg tror det er 3-4 år siden jeg sidsthar spillet Bohnanza, og havde glemt hvor godt det reelt er. Jeg skal rigtig meget have Bohnanza frem igen snart. 8/10

Derefter tog vi mit nye Tsuro frem, og spillede to spil. En af de andre gutter har intet held haft med at få det introduceret til sin gruppe, så jeg blev den heldige vinder af et gratis Tsuro. Spillet er et simpelt spil, hvor du starter med at sætte din spillebrik ved en af kanterne på brættet. Du lægger nu forskellige brikker, med "ruter" på ud for din brik, og din brik skal så løbe hele vejen af den rute, der nu engang dukker op. I starten er det meget let at overskue hvad det bedste move er, men meget hurtigt kommer du ud i situationer hvor du rammer ind i andre. Du taber, hvis du ryger ud af brættet, eller støder ind i de andre figure. 100% sikkert også et spil der skal spilles igen. 7/10

Bagefter hev vi Zombie Dice frem. Zombie Dice er en habil "Push-your-luck" spil. Jeg vil nok aldrig sige nej til at spille det, men jeg vil sjældent selv foreslå det - her synes jeg at et spil som Heck Meck er meget bedre. Dog er Zombie Dice som sagt et ganske habilt spil. 6/10

Vi holdt os i temaet med terninge-push-your-luck spil, og hev derfor Heck Meck frem. Vi tog os et enkelt spil af det hyggelige hønsespil. 8/10

Vi sluttede derefter aftenen af med endnu et spil Zombie Dice...

Jens_Hoppe wrote:I KBK her til aften kom mit nye Divinare straks på bordet.

Tak for rapporten - jeg har haft kig på det, og det røg fluks på min indkøbsordre hos Cosimshop

Jeg har efterhånden fået samlet mig en hel del Carcassonne-udvidelser som jeg aldrig får prøvet, at vi besluttede at prøve dem af i løbet af sommeren, medens vi venter på martin til hovedspillet. Så i går fik vi prøvet den første af de seks nye mini-udvidelser: Drageflyveren.


Som det ses består sættet af 8 Mark-brikker, hvoraf de 6 har vej på sig. Udover at man naturligvis kan placere sin følgesvend efter de normale regler, kan man også vælge at forsøge sig med glidespring istedet. I så fald kravler man op den lille bakke og kaster terningen. Den fortæller hvor man lander: 1, 2 eller 3 brikker væk i pilens retning. Er der en brik på denne position, kan man placere sin følgesvend på et valgfri bygningsværk (dvs. ikke marken) som endnu ikke er scoret - også selvom der allerede står en følgesvend her!

Så nu kan man rigtig nasse ind på andre spilleres point!
Det forsøgte jeg naturligvis, og havde da også glæden af at vinde med en pænt forspring. Jesper var noget utilfreds med mit negative spil: dels at jeg nassede mig ind, og dels at jeg blokkerede færdiggørelsen af mange at de store projekter, som jeg ikke selv kunne nasse mig ind på. Men jeg morede mig storartet! Fin lille udvidelse, men nok ikke noget man ønsker at spille med fast. 7/10

Da Martin kom var vi alle enige om at vi simpelthen var nødt til at prøve MIL igen - med de rigtige regler. så glem alt om de medfølgende regler, og brug endelig den senest tilgængelige PDF-fil fra nettet. Selv version 4 er ikke perfekt endnu, men langt bedre end de trykte.

Den officielle tidsangivelse på æsken er 1-2 timer med 2-5 spillere. Jeg er dog usikker på om vi nogensinde når derned. På den anden side tog vores første fulde spil "kun" ca. 3 timer med 4 spillere, så det var akceptabelt. Deen første af de 5 runder tog 50 minutter, og runde 2 tog 40 minutter. Til gengæld tog de sidste 3 runder ikke mere end en halv times tid, hvis de officielle tidstageres tider var korrekte. Det føltes som længere, men det er nok bare mig.

Jeg aldrig helt tryg ved spil hvor man bekriger hinanden, så det bliver nok aldrig et af mine favoritspil. Men det er et så usædvanligt worker placement-spil, at jeg helt klart vil lade det forblive i min spilsamling.

Martin er aldrig bleg for at gå i krig, og han tvang os andre 3 til underkastelse, hvorved han scorede point for vores landområder, selvom om vi trods alt stadig selv scorede dem også. Endnu vigtigere for ham var den føde disse omårder kastede af sig i hver runde. Disse kuber skal også bruges i krig, og i sidste runde kunne Martin derfor udmanøvrere Jesper og erobre et landområde som både Jesper og Eivind ejede (da Eivind var Jespers herre).

Jesper var ellers den eneste som fik bygget alle sine 8 landområder og alle 4 borge, men han mistede som sagt et landområde til sidst, og det kostede ham sejren med et enkelt point. Da han med lethed ville have vundet alle ties var det ekstra stor bitterhed at han måtte se Martin vinde med et enkelt point.

Selv fik jeg lige så mange point som Jesper ved at gå målrettet efter at vinde alle 5 byggepræmier ved at donere mest til opbygningen af katedralen i hver runde, medens Eivind lå et enkelt point bagefter, så må siges at være et yderst tæt spil.

Vi lavede naturligvis alle fejl, så vinderen kunne have været hvem som helst, hvis blot en enkelt handling havde været udført anderledes. For eksempel var jeg den eneste som mistede 4 point pga. af et dødsfald uden arving, og det kunne jeg let have undgået, hvis jeg ikke havde taget en chance og tabt.

Så absolut et interessant spil, med flere veje til sejr. Og uden tvivl det mest usædvanlige worker placement spil jeg endnu har spillet. Spillet kunne helt sikkert have været mere letflydende, hvis det havde været under vingerne på en erfaren spiludvikler, og det kunne formentlig have skåret 30-50 minutter af spilletiden uden at ødelægge ånden i spillet. Men det er absolut anbefalelsesværdigt som det er. Anbefales til alle strategispillere som ikke er bleg for at genere sinde medspillere 9/10

I går var den ugentlige spilaften aflyst men heldigvis var Jonezy hurtig til at springe til, så vi kunne få spillet lidt Summoner Wars. Det har længe været et hængeparti for mit vedkommende således forstået at jeg godt nok har fået spillet nogle få spil, men med stort tidsmæssigt spænd imellem spilgangene. Og da en smule kendskab til både ens eget og modstanderens deck er en væsentlig del fornøjelsen ved spillet har det betydet, at jeg ikke tidligere har fået den fulde spiloplevelse.

Vi fik i alt spillet fem spil Summoner Wars. Først spillede vi to spil, hvor Shadow Elves stødte imod Mountain Vargath og derefter yderligere to spil, hvor det var Sand Goblins, der tørnede ind i Jungle Elves. Endelig blev det til en taber-finale med de to deck, der havde præsteret dårligst: Sand Goblins imod Mountain Vargath.

Ikke overraskende var fornøjelsen langt større ved at spillet spillet på denne måde og jeg ser frem til næste gang jeg får lejlighed til at dyrke det igen.

Som Frouvne skriver lige ovenover, var jeg en tur til Hellerup onsdag aften og spille en stribe Summoner Wars spil.

Vi prøvede at holde os væk fra de mere avancerede factions og startede med Mountain Vargath (mig) mod Shadow Elves (Frouvne). Gedefolket Mountain Vargaths Summoner giver sine tropper ekstra angreb, hvis han står i nærheden af dem, så i 1. spil tænkte jeg, at de skulle spilles meget aggressivt. Det gik så hurtigt galt, da en enlig Summoner på modstanderens banehalvdel er en meget dårlig idé.

Vi besluttede os for at spille de samme racer igen og denne gang nåede vi vist begge at komme igennem vores decks. Frouvne forsvarede sin Summoner forbilledeligt og elegant spil med brug af sine Walls og en grum Champion ved navn Hydrake gjorde forskellen i en spændende dyst, hvor Mountain Vargath igen måtte bøje sig i støvet.

Så måtte jeg have en ny faction og Frouvne havde factionen Jungle Elves liggende, og dem har jeg har et godt øje til siden jeg begyndte at interessere mig for Summoner Wars, så dem nappede jeg. Frouvne valgte Sand Goblins. Jungle Elves er også en faction, som med fordel kan spilles yderst aggressivt med nogle stærke og hurtige Commons og nogle grumme Champions. Jeg fik Miti Mumway, et kæmpe træ monster af en Champion, ud hurtigt og fik lagt et pres på Sand Goblinerne, som de aldrig rigtig kom ud af og deres Summoner Krusk måtte til sidst lade livet.

Endnu en gang besluttede vi at spille de samme factions igen. Denne gang blev det til en nervekrig ned til vores sidste par kort. Jeg kan huske, at jeg var bange for hvad Frouvne havde på hånden i slutningen af spillet, men han havde heldigvis ikke noget han kunne bruge og jeg fik sat de sidste dødsstød ind på Krusk.

Sidste spil blev så en taberduel mellem Sand Goblinerne (mig) og Gedefolket Mountain Vargath (Frouvne). Gedefolket kom stormende over på min halvdel af brættet og hakkede mine stakkels Goblinerne i smadder. Min strategi blev derfor hurtigt en slags gemmeleg med Krusk, som jeg prøvede at holde væk fra de fremadstormende Gedefolk imens jeg prøvede forskellige overraskelsesangreb på Frouvne's Summoner Sunderved. Det viste sig, at sådan en kujonagtig Goblinestrategi godt kan være en vinderstrategi i Summoner Wars, for pludselig dukkede Sand Goblinen Biter op ved siden af Sunderved og gav ham hans sidste 3 wounds og sørgede dermed for en klassisk Goblin sejr.

Mountain Vargath forsvandt nedslået op i bjergene igen efter 3 ud 3 nederlag og jeg tog glad hjem fra Hellerup efter en rigtig hyggelig aften.

I går udnyttede vi det gode vejr og grillede udenfor, og efter et par timers afslapning i den svindende sol, smuttede vi indenfor og fandt The Horned Rat-udvidelsen til Chaos of the Old World frem, da vi lige præcis var fem personer. En af gæsterne meldte sig til at spille Skaven, som er med i udvidelsen (og eftersom han er Warhammer-spiller og ofte spiller Skaven, så passede det jo fint). Den nye rolle er lidt anderledes indrettet, og det krævede lidt tilvænning og anderledes spillestil at få det optimale ud af den, men jeg synes nu, at den er fint udtænkt.

Der var også kommet nye kort til guderne fra grundspillet, og det gav en del overraskelser, da det også krævede, at alle gentænkte deres strategier. Det ser ud til, at det er blevet sværere at vinde ved at få ticks på pointhjulene, og der blev virkelig kæmpet på alle fronter. Jeg var lidt irriteret over, at den gud, jeg spillede, var lavet så meget om (i forhold til hvordan han er i grundspillet), men jeg tror, balancen er i orden i spillet, og jeg glæder mig til næste gang, vi skal spille det.

I løbet af denne forlængede week-end er det lykkedes os at få spillet Hemloch to gange. Første gang var der et par små-fejl i reglerne, men dem tror jeg nu der er luget helt ud i. Mit førstehåndsindtryk er forsigtigt positivt. Hvor stort potentialet er, må fremtidige gennemspilninger afsløre men de flere lag af område-kontrol, kontrol over pointgivende kort (potions og trinkets) og så kort-håndteringen giver mange forskellige måder at gribe spillet an på. Forhåbentlig er der tale om en lille perle - men det er endnu alt for tidligt for mig at afgøre det spørgsmål.

Onsdag kom Jens, og da Eik igen var arbejdsramt, fortsatte vi vores Memoir'44 spil. Det var stadig tyskerne mod russerne.

Vi startede med Breakout at Klin, hvor jeg som tysker furldstændigt udraderede Jens' russere. Jeg vandt 7-1.
I returkampen fortsatte jeg hvor jeg havde stoppet, og mejede tyskerne ned. Men det holdt ikek helt ved, og jeg gik i stå, medens Jens fik gang i tyskerne. Det endte med at Jens vandt 6-4.

Herefter tog vi hul på et af de store slag, Red Barricades Factory, hvor vi skulle spille til 10 point. Jeg spillere russer, og det startede ret dårligt, idet jeg slet ikke kunne udrydde nogen af de tyske enheder som jeg angreb. De endte alle sammen med 1 figur tilbage, og den skyndte sig straks ned bag rækken af bakker, og gemte sig der.

Medens det stod på, blev tyskerne ved med at udrydde de russiske enheder en-efter-en, ved hjælp af deres snigskytte og engeniører, medens de med hjælp af dres kampvogne forhindrede de russiske skigskytter i at gøre noget. Rigtig godt spillet af Jens.

Tyskerne kom foran 4-0, inden jeg endelig fik Air Power, som jeg brugte til at udrydde to tyske enheder som gemte sig bag bakkerne. Senede fik ejg ogs Barrage, og brugte den til at udrydde endnu en af de svage enhede. Dette blev opfylgt af et Counter-Attack af tyskerne, men det fik Jens stort set ikek noget ud af, og da jeg også havde Counter-Attack, bruget jeg den til endnu et Barrage, og udryddene endnu en tysk enhed. Derudover havde jeg indtaget fabrikkerne, og førte rant faktsik kampen med 8-6.

Men det var en stakket frist, for tyskerne stod lige ved siden af fabrikkerne, og i løbet af to ture fik de udryddet endnu tre russiske enheder og indtaget den store fabriksbygning, og vandt dermed 11-6. En rigtig god kamp, som jeg glæder mig til at spille den modsatte vej.

Lørdag kom et par venner forbi, og medens børnene så Melodi Grand Prix, spillede vi Ticket to Ride: Team Asia. Thomas og Jane havde spillet T2R før, både i USA, Europe og Nordic Countries, men det var første spil med holdreglerne. Lisa og Thomas spillede sammen, medens Jane og jeg tog den modsatte side af bordet. Det gik rigtig godt for Jane og mig, og vi vandt en overbevisende sejr, og endda helt uden at komme med små hentydninger til kort og brug af samme.

Vi sluttede af med et spil San Juan, incl. udvidelser. Thomas o Jane har spillete en hel del San Juan, men aldrig med de nye kort. Jane brokkede sig konstant over at vi fik alle de nye spændende kort, alt i mend hun byggede 8 produktionsbygninger og en Guild Hall, og det var der ingen der kunne hamle op med, så Jane viste at det nogen gange er bedst at blive ved det kendte.

Søndag var vi sommerhuset til pinsefrokost, og om aftenen spillede vi Five Crowns, som min mor har vundet de sidste mange gange. Men denne gang gik det rigtig dårligt for hende, og hun endte som nummer syv med næsten 200 point. Jeg selv fik en 2. plads med 91 point, overgået af min far med 74 point.

I dag spillede Larne, Lisa, Lilli og jeg Ticket to Ride: Team Asia. Lilli og jeg spillede sammen, og vandt med næsten 200 point, mod Larna og Lisas ca. 125 point. Nu gider Lisa ikke spille det spil mere

Tirsdag kunne Eivind, Jesper og fortsætte vores prøvespil af de nye Carcassonne miniudvidelser, denne med Depeche-brikkerne: Disse 8 brikker ligger i en stabel og trækkes hver gang man lander præcis på et mørkt felt (5-10-15...) på scoringsbrættet med en af sine to scoringsbrikker - ja, for at øge chancerne får man en ny lille scoringsdamebrik, og man vælger selv hvilken af de to scoringsbrikker man flytter frem med. Og når spillet er slut lægges pointene sammen.

Disse nye kurer-breve giver spilleren en bonusscoring af et af de steder hvor man har en mand stående (uden at denne brik fjernes. Og udvidelsen fungerede rigtig godt. Absolut at anbefale! 9/10

Da Martin kom spillede vi jubilæumsudgaven af Puerto Rico. Martin vandt med et enkelt point over Jesper, medens jeg og Evind måtte følge efter noget længere nede af skalaen. 10/10

Og da Jesper kørte hjem fortsatte vi andre 3 med et spil Sentinels of the Multiverse. Vi spillede mod Rottemanden på Mars, og fik læsterlige tæsk! 8/10

I går var den ugentlig spilleaften reduceret til to deltagere, så Allan og jeg fandt en stak 2p-spil frem.

Vi lagde ud med tre runder Summoner Wars - hurtigt, underholdende, simple regler, mange variationsmuligheder og rigelige mængder vold. Absolut en succes.

Så gav Allan en kort introduktion til Friday, som jeg har undervejs fra Tyskland.

Herefter blev Hemloch (ikke Hemlock, som man ellers skulle tro) fundet frem. Spillet er fra den lille udgiver Small Box Games, der også stod bag det aldeles udmærkede Omen: A Reign of War. Der er tale om et lille, hurtigt kortspil - vel nærmest en slags area control, hvor man kæmper om kontrollen over fire dele af en by, der er hjemsøgt af overnaturlige væsner. Eller noget i den stil. Med sine kort kan man placere sine væsner i de enkelte bydele, smide modstanderen ud, optjene potions og trinkets (der begge giver point og særlige actions) og placere nogle Matador-agtige huse i bydelene, hvilket giver point til sidst. Der er bestemt nogle interessante mekanismer i spil, og jeg kedede mig ikke undervejs, men det var lige på vippen til at være for kaotisk. Det kan bedst afklares ved et spil mere ved lejlighed

Vi sluttede af med det let skak-agtige Confusion: Espionage and Deception in the Cold War, som jeg havde kigget lidt på, men gruet for skulle være for tørt. Det var dog langt fra tilfældet. Det er afgjort et af de sjoveste deduktionsspil, jeg har prøvet, selv om temaet mildest talt må siges at være tyndt. Min eneste anke er den "?"-brik, der er inkluderet. Hvis man laver nogle fejlagtige deduktioner ud fra den i starten af spillet, kan man risikere, at en stor del af ens udledninger falder sammen som et korthus senere i spillet, og jeg er ikke sikker på, hvor sjovt det er. Men fraregnet det var det en virkelig positiv oplevelse.

Gunness wrote:[...] Herefter blev Hemloch [...] Der er bestemt nogle interessante mekanismer i spil, og jeg kedede mig ikke undervejs, men det var lige på vippen til at være for kaotisk. Det kan bedst afklares ved et spil mere ved lejlighed [...]

Efter nogle spil (3 ialt indtil nu) er jeg lige så uafklaret på spillet, som du lyder til at være. Jeg håber stadig på, at spillet er så godt, som jeg umiddelbart troede, men er bestemt ikke overbevist endnu. Det virker som om, der er lidt for store fordele forbundet med muligheden for at kunne trække et gratis kort i starten af sin tur, hvis ens hånd er tom (det svarer til at man i praksis har tre aktioner i sin tur i stedet for to) og det fremprovokerer taktisk spil. Men der er forhåbentlig lidt mere dybde, som jeg blot ikke har fået øje på endnu.

Gunness wrote:[...] Vi sluttede af med det let skak-agtige Confusion: Espionage and Deception in the Cold War, som jeg havde kigget lidt på, men gruet for skulle være for tørt. Det var dog langt fra tilfældet. Det er afgjort et af de sjoveste deduktionsspil, jeg har prøvet, selv om temaet mildest talt må siges at være tyndt. Min eneste anke er den "?"-brik, der er inkluderet. Hvis man laver nogle fejlagtige deduktioner ud fra den i starten af spillet, kan man risikere, at en stor del af ens udledninger falder sammen som et korthus senere i spillet, og jeg er ikke sikker på, hvor sjovt det er. Men fraregnet det var det en virkelig positiv oplevelse.

Jeg må indrømme at jeg også er meget fristet til at prøve spillet uden "?"-brikken, der syntes at trække i en helt anden retning end grundideen i spillet. Så selvom jeg normalt ikke er så begejstret for hus-regler er jeg bestemt frisk på at prøve spillet uden denne brik for at se hvilke konsekvenser det vil have.

På den anden side ... Allan ... har jeg ikke brugt den funktion en eneste gang - og alligevel husker jeg det som, at jeg er lykkedes med at vinde de to spil vi har spillet .... så måske kan det gøres uden?

I går var der også plads til lidt brætspil.

En enkelt person i vores faste Risk Legacy gruppe dukkede ikke op, desværre, så der var ikke tid til Legacy i går.
Til gengæld fik vi så spillet lidt andet.

Vi startede ud med at vente på de andre, og to et to-personers Guillotine. Guillotine fungerer bedst med flere end to - helt sikkert. Men det var da en okay gang underholdning. Jeg vandt kæmpestort, men jeg ved ikke hvor meget jeg selv var skyld i det. 5/10 som 2-personers...

Tre af mine venner havde sidste uge set andre sidde og hygge sig med Conquest of Planet Earth, og da jeg synes det er det mest oversete spil fra 2011, og en af mine favoritter, var jeg hooked på den idé. Jeg introducerede spillet med kun to små fejl i reglerne....ups. Vi fik det spiller færdigt, og jeg tabte stort - med 0 victory points. 9/10

I pinsen var jeg og Erik Swiatek til Pfingsten-con i Berlin hos vores gode fælles ven Mattias Hardel, redaktør af spielbox. Vi har deltaget hver eneste gang den har været afholdt siden Martin Wallace og John Bohrer inviterede med i 2002 - for at spilteste Age of Steam.

Det blev fire vidunderlige spilledage, hvor Erik og jeg blev behandlet som konger: egen seng og særforplejning med øl og spiritus ad libitum. Synd at han nu om dage ikke længere afholder det årligt

Jeg vil ikke nævne alle de spil jeg fik spillet, kun gennemgå nogle få af de spil som gjorde mest indtryk på mig:



Først og fremmest må jeg nævne Carrara, et berømt italiensk marmorstenbrud, som muligvis vil få en anden titel og tema når det (forhåbentlig) udkommer på Hans im Glück til oktober. Jeg kan ikke sige så meget, andet end at spillet er designet af Kramer/Kiesling, og at Kieslings prishjul bliver brugt igen.

Jeg var ikke særlig imponeret efter mit første spil, da der ikke rigtig er nogle nye mekanismer, og handlingerne ikke rigtig passer til temaet. Desuden er der meget held og konkurrence om tingene. Men efter at have spillet det 4-5 gange må jeg erkende at jeg er blevet så bidt af det, at jeg fremstiller mit eget eksemplar. 8/10

En anden HiG prototype var Atoll af Ralf zur Linde, som dog stadig mangler en del for at blive perfekt, så jeg vil kun sig at det virker lovende, men også noget abstrakt (a la Maori)

Vegas var helt klart weekendens mest spillede spil, og alle deltagere (inklusive et jurymedlem) mener at det burde vinde årets spil. Så må vi så se hvad de andre jurymedlemmer mener. Heldigvis har jeg et eksemplar på vej fra Ravensburger, så jeg glæder mig til at spille det igen. 7/10

Karl-Heinz Schmiel havde en prototype til spielboxhæftet, men da jeg ikke er vild med traditionelle kortspil var det lige min kop te. Man skal nemlig spille 5 klassiske kortspil med de 13 kort man får udleveret i starten. Mekanismen var interessant (man mister og vinder kort), men jeg er ikke god til kortspil, så ikke noget for mig.

Endelig fik jeg prøvet to lidt ældre spil: Barons, som absolut var underholdene. jeg vil ikke afvise at jeg kunne finde på at købe det. 8/10; samt Warriors & Traders som jeg spillede under protest - og som alle måtte erkende mine indvendinger holdt stik. 5/10