Efter mit første lidt blandede indtryk af
Agricola sidste gang i KBK, var jeg alligevel blevet tilpas fascineret af spillet, til at jeg havde købt det selv. Så denne tirsdag havde jeg mit
eget eksemplar af spillet med! (Og jeg skal hilse og sige at for at gøre det muligt, har jeg måtte arbejde hårdt i adskillige timer med at klippe kort ud og putte dem i plastiklommer!)
Jeg havde desuden, helt ekstraordinært, fået lokket Sune på besøg i klubben og da han også gerne ville prøve spillet, endte det med at aftenens program blev til to spil to-personers
Agricola.
Efter sidste gang brændte jeg jo efter at prøve spillet med få spillere, for med fem spillere var det mildest talt en noget langsommelig oplevelse. Det var derfor rart at få bekræftet, at spillet faktisk både er meget hurtigere og har meget mindre ventetid når man kun er to spillere - hvilket naturligvis gjorde det til en mere positiv oplevelse.
Jeg insisterede på at vores første spil skulle være familieudgaven af spillet, og det var
ikke nogen overflødigt forsigtig beslutning! Selv i familieudgaven er der nemlig masser at overveje hver tur, så nogen triviel øvelse er det ikke. Vores første spil bar da også præg af at jeg havde
lidt idé om hvad spillet gik ud på (mere end Sune, i hvert fald!), hvorfor jeg da også kunne hive en sikker sejr hjem.
Forudsætningerne til andet spil adskilte sig fra første på i hvert fald to områder: For det første spillede vi denne gang med kort (vi brugte E-decket til både Occupations og Minor Improvements), og for det andet vidste Sune nu også hvad spillet gik ud på!
Han tog konsekvent og med hård hånd aktioner der blokerede for mine planer, og da mine kort samtidig, øh hvordan skal jeg sige det her pænt,
ikke bidrog med så meget positivt til mit spil, faldt jeg hurtigt bagud i effektivitets-kapløbet. Til slut var min farm dog lidt mere all-round end Sunes - jeg havde f.eks. alle tre typer dyr og et par grøntsagsmarker - men det kunne ikke hamle op med hans store stenhus og talstærke familie, så dette spil endte med en sikker sejr til Sune.
Som sagt var
Agricola denne gang en meget mere positiv oplevelse end sidst, og jeg tror at jeg i fremtiden vil prøve at begrænse mine spil til 2 eller 3 spillere - måske 4. Sjovt nok er jeg endnu ikke helt overbevist om lyksagelighederne ved at spille den "almindelige" udgave af spillet - den med alle kortene - for mens de selvfølgelig bringer et helt nyt element af overvejelser til spillet, og bidrager med nærmest uendelig genspillelighed, gør de altså også spillet langsommere, mere tilfældigt og ikke så "rent" som det som udgangspunkt er.
Men fascinerede er
Agricola i hvert fald, og jeg glæder mig meget til at spille det igen.
). 
), men sådan kan det jo gå! Helt sikkert et spil, der skal på bordet igen - om det er et decideret brætspil er dog mere tvivlsomt.
