GermanGames.dk

Geekbuddies på besøg!

Vi lagde blødt ud med en omgang Fire & Axe, hvor der blev angrebet og bosat til den store guldmedalje (og jeg indså, at jeg ikke har noget vikingemusik - shame on me! ).

Derpå stod det på Tide of Iron. Klog af skade valgte jeg at spille amerikaner, meeen scenariet var noget bedre balanceret end det første, så det var først til allersidst, at sejren var hjemme. Vi fik lavet et par fejl i setup, som gjorde, at spillet nok ville have udformet sig noget anderledes.

Til sidst blev Londons gade vandret tynde, da Sherlock Holmes Consulting Detective blev fundet frem, og vi begav os af sted med lup. Vi endte desværre på vildspor og fik udpeget den forkerte (æhm... hvem sagde butleren? ), men sådan kan det jo gå! Helt sikkert et spil, der skal på bordet igen - om det er et decideret brætspil er dog mere tvivlsomt.

Andrea wrote:Til sidst blev Londons gade vandret tynde, da Sherlock Holmes Consulting Detective blev fundet frem, og vi begav os af sted med lup. Vi endte desværre på vildspor og fik udpeget den forkerte (æhm... hvem sagde butleren? ), men sådan kan det jo gå!

Hæhæ, det bedste er så, efter man har brugt timevis og besøgt adskillige dusin steder, når Holmes i løsningen viser at han løste gåden efter at have besøgt TRE lokationer!

Jens_Hoppe wrote:

Andrea wrote:Til sidst blev Londons gade vandret tynde, da Sherlock Holmes Consulting Detective blev fundet frem, og vi begav os af sted med lup. Vi endte desværre på vildspor og fik udpeget den forkerte (æhm... hvem sagde butleren? ), men sådan kan det jo gå!

Hæhæ, det bedste er så, efter man har brugt timevis og besøgt adskillige dusin steder, når Holmes i løsningen viser at han løste gåden efter at have besøgt TRE lokationer!

... hvilket altid har irriteret mig en del, da det mere tyder på, at han anvender intuition end deduktion...

Jens_Hoppe wrote: Hæhæ, det bedste er så, efter man har brugt timevis og besøgt adskillige dusin steder, når Holmes i løsningen viser at han løste gåden efter at have besøgt TRE lokationer!

Jeg tror faktisk, at Sherlock var helt oppe på at besøge fire steder, før han vidste, hvem morderen var - meeen det virkede også en smule søgt
Vi var ellers kommet på rette spor, men så var der er et vildspor, som fik os til at kaste os over et andet motiv, og ja såeh...

Ha! I dag var vi hurtigere end Mr. Holmes! Vi fandt rimelig hurtigt ud af, hvem morderen var, og så brugte vi et par træk mere på at fjante lidt rundt for at finde ud af mere (hvilket til gengæld blot var mere forvirrende).

Muærhæhæhæ. Så fik vi lige introduceret 6Nimmt! for endnu et par i dag

I aften indledte vi med Rails of Europe, der er en udvidelse til Railroad Tycoon. Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg foretrække Age of Steam fremfor Railroad Tycoon og det farver naturligvis også mit indtryk af udvidelsen. Min umiddelbare vurdering vil være, at jeg bedre kan lide Rail of Europe end Railroad Tycoon og at jeg absolut syntes det er et godt spil... men det er ikke et spil, jeg selv vil sørge for kommer på bordet.

Langt om længe fik jeg prøvet Reiner Knizias Quo Vadis? Et interessant koncept, der dog ikke fungerede i vort spil. Jeg vil dog ikke udelukke, at det kan være mere interessant, hvis der bliver handlet og forhandlet mere, men aftenens spil overbeviste mig ikke om, at det nødvendigvis skal bevares i spilsamlingen.

Endelig afsluttede vi aftenen med et spil Pandemic. For tiden syntes jeg, at kooperative spil er interessante og Pandemic har et meget overbevisende tema, der på trods af at spillet er relativt abstrakt fungerer rigtig godt. Vi vandt spillet og jeg endte med en lidt usikker fornemmelse af om spillet holder på længere sigt. På kort sigt er der dog tale om et interessant bekendtskab. Og jeg vil absolut ikke udelukke, at det kan blive et af de mere vedholdende af slagsen!

Jeg spillede sjovt nok også Rails of Europe og Quo Vadis? igår. Jeg gik tidligt, og var derfor ikke med til Pandemic.

Rails of Europe kommer en smule tættere på målet om at forbedre et af mine personlige favoritspil: Age of Steam. Det er stadig ikke helt i mål, og jeg ved ikke om der nogensinde vil komme en Railroad Tycoon variant der når helt i mål, for der er tilføjet nogle tilfældighedselementer, og jeg synes at niveauet for tilfældighed er lige tilpas i Age of Steam. Udsvinget af tilfældigheder er blevet reduceret, men man kan stadig have held i sprøjten, og få vendt kort man nærmest har monopol på at kunne få glæde af. Og til en vis udstrækning vil jeg mene, at nogle gange er det bare rigtigt med "less is more". Et spil bliver ikke nødvendigvis bedre fordi du får mokket flere ting ind i det. Når det er sagt, så føler jeg mig fint underholdt af Railroad Tycoon, og generelt flyder spillet bedre i RRT. Det er et spil jeg gerne spiller igen. Og for folk der har fået billedet af at det ene skulle være markant bedre end det andet: Jeg har givet det ene en BGG rating på 9 og det andet en rating på 8. Større er forskellen for mit vedkommende ikke. Jeg synes bare det ene spil rammer min "sweetspot". Det gør det andet ikke.

Så blev det Quo Vadis? Det var en spøjs størrelse. Jeg har aldrig været begejstret for at hugge og/eller handle om ting. Så mit indtryk af et spil, hvor netop dette er den primære mekanisme (nærmest den eneste mekanisme) bliver i sagens natur påvirket heraf. Jeg siger tak for introduktionen, og så fik jeg da det prøvet. Nu hvor vi har fat i BGG ratings, så kan jeg lige svinge mig op i et 4-tal.

Igår kastede jeg mig over Through the Ages, hvilket var en kæmpe fornøjelse.
Reglerne var hurtigt lært og spillet kunne starte. Vi blev dog ikke færdige men det havde same effekt på mig, som SidMeiers Civilization...Tiden fløj og man skulle lige have ekstra tur med inden vi stoppede.
Læs om min bedømmelse af spillet under Dagens spil.

Jeg kan se, at Stony er kommet først i dag, men en lille opfølgning.

Quo Vadis? virkede overhovedet heller ikke for mig. Det er synd, for temaet er spændende og ikke fladtrampet som så mange andre. Men mekanikken er så sparsom, at spillet mest fremstår som en matematikøvelse med lidt halvhjertede forhandlinger ind over.

Til gengæld var Pandemic en ren fornøjelse. Temaet er originalt og veludført, samarbejdsdelen fungerer godt, og i forhold til, hvor kort spillet er, virker potentialet for variation ret stort. I vores første firmandsspil lykkedes det os med nød og næppe at vinde, men det kunne være gået grumme galt.
Jeg er spændt på at høre, hvad Anders og Kanzler fik ud af deres spil.

Efter mit første lidt blandede indtryk af Agricola sidste gang i KBK, var jeg alligevel blevet tilpas fascineret af spillet, til at jeg havde købt det selv. Så denne tirsdag havde jeg mit eget eksemplar af spillet med! (Og jeg skal hilse og sige at for at gøre det muligt, har jeg måtte arbejde hårdt i adskillige timer med at klippe kort ud og putte dem i plastiklommer!)

Jeg havde desuden, helt ekstraordinært, fået lokket Sune på besøg i klubben og da han også gerne ville prøve spillet, endte det med at aftenens program blev til to spil to-personers Agricola.

Efter sidste gang brændte jeg jo efter at prøve spillet med få spillere, for med fem spillere var det mildest talt en noget langsommelig oplevelse. Det var derfor rart at få bekræftet, at spillet faktisk både er meget hurtigere og har meget mindre ventetid når man kun er to spillere - hvilket naturligvis gjorde det til en mere positiv oplevelse.

Jeg insisterede på at vores første spil skulle være familieudgaven af spillet, og det var ikke nogen overflødigt forsigtig beslutning! Selv i familieudgaven er der nemlig masser at overveje hver tur, så nogen triviel øvelse er det ikke. Vores første spil bar da også præg af at jeg havde lidt idé om hvad spillet gik ud på (mere end Sune, i hvert fald!), hvorfor jeg da også kunne hive en sikker sejr hjem.

Forudsætningerne til andet spil adskilte sig fra første på i hvert fald to områder: For det første spillede vi denne gang med kort (vi brugte E-decket til både Occupations og Minor Improvements), og for det andet vidste Sune nu også hvad spillet gik ud på! Han tog konsekvent og med hård hånd aktioner der blokerede for mine planer, og da mine kort samtidig, øh hvordan skal jeg sige det her pænt, ikke bidrog med så meget positivt til mit spil, faldt jeg hurtigt bagud i effektivitets-kapløbet. Til slut var min farm dog lidt mere all-round end Sunes - jeg havde f.eks. alle tre typer dyr og et par grøntsagsmarker - men det kunne ikke hamle op med hans store stenhus og talstærke familie, så dette spil endte med en sikker sejr til Sune.

Som sagt var Agricola denne gang en meget mere positiv oplevelse end sidst, og jeg tror at jeg i fremtiden vil prøve at begrænse mine spil til 2 eller 3 spillere - måske 4. Sjovt nok er jeg endnu ikke helt overbevist om lyksagelighederne ved at spille den "almindelige" udgave af spillet - den med alle kortene - for mens de selvfølgelig bringer et helt nyt element af overvejelser til spillet, og bidrager med nærmest uendelig genspillelighed, gør de altså også spillet langsommere, mere tilfældigt og ikke så "rent" som det som udgangspunkt er.

Men fascinerede er Agricola i hvert fald, og jeg glæder mig meget til at spille det igen.

Onsdag var det atter spilleaften, men det blev kun mig og Michael der dukkede op. Vi fortsatte derfor vores Memoir'44 kampagne.

Vi var var nået til scenarie 4 Pointe-du-Hoc, et scenarier der næsten er umuligt at vinde som tysker.

Jeg havde spillet det en gang før mod Eik (Eik vandt som allieret). Jeg fik Behind Enemy Lines kortet fra starten, og vidste dermed at jeg kunne rykke 6 felter med en enhed når jeg havde brug for det. Jeg flyttede frem på venstre flanke, udryddede Michaels to enheder (2-0), men herefter fik Michael mere held i sprøjten, og han nåede op på 2-2. Jeg fik endnu en af hans enheder (3-2), og han fik en af mine (3-3), inden jeg brugte BEL til at tage et VP i skoven (4-3).

Da Michael spillede allieret gik det lidt anderledes. Han spillede ekstremt defensivt. Flyttede alle sine enheder op til klippen, og uden for rækkevidde af mit artilleri. Jeg blev træt af at vente og flyttede mine mænd frem og angreb. Det skulle jeg dog ikke have gjort. Michael kom foran 3-0. Jeg kom op på 3-2, hvorefter Michael udryddede endnu en af min enheder (han bruget dog 4 enhder på at gøre det), og vandt derfor 4-2. På det tidspunkt havde han dog 4 enheder der kun havde 1 man tilbage hver, men jeg kunne bare ikke ramme dem, og blev ved med at slå flag, så de blot blev rykket ned bag klippen, hvor jeg ikke kunne ramme dem.

Vi nåede også at spille scenarie 5 First Assault Wave: Omaha Beach. Jeg spillede tysker og det gik forrygende. Jeg skød stort set alt havd Michael sendte imod mig i stumper og stykker. Han fik dog en enhed igennem og op til Colleville-sur-Mer (ved at spille Behind Enemy Lines), og tog det ene point. Men slutresultatet blev 6-1 til mig.

Vi nåede ikke at spille det tilbage, så det har vi til gode.

Lars

I går faldt jeg over nogle regler til en single-player version af Citadels. Da jeg ikke har gjort mig så meget i single player, og jeg spiller Citadels alt for sjældent, måtte jeg jo lige prøve dem.

... og de fungerede såmænd ok (selvom jeg led et knebent nederlag til mig selv! ). Der er flere, der har lavet regler til single-player til Citadels - jeg testede disse.

Andrea wrote:I går faldt jeg over nogle regler til en single-player version af Citadels

Haha, umiddelbart lyder det mest som en variant for skizofrene eller senile. "Hvis jeg nu glemmer, at jeg vælger det her kort, hvad for et kort skal jeg så glemme bagefter?"

Men da fint, hvis man kan få lidt ekstra ud af sine spil.

Gunness wrote: Haha, umiddelbart lyder det mest som en variant for skizofrene eller senile. "Hvis jeg nu glemmer, at jeg vælger det her kort, hvad for et kort skal jeg så glemme bagefter?"

Men da fint, hvis man kan få lidt ekstra ud af sine spil.

Jaja - læs du lige de linkede regler, inden du bliver alt for fræk