Vi holdte en spil lørdag med vores "faste gruppe" bestående af et andet par. Grundet nogle stjålne køreledninger og nogle manglende madvarer, havde vi ikke meget tid til at spille inden aftensmad, så istedet for at hive et stort brætspil frem, valgte vi at åbne Coup og prøve det. Ingen af os havde spillet det før. Jeg tror vi fik spillet 5-6 spil, med meget varierende resultater.
Første spil var selvsagt et forsøgsspil, og jeg tror vi endte med at par coups og et par assasinations, runden bar også præg af at jeg kom til at bilde alle ind at der kun var 2 af hver kort, og ikke 3, det gjrode deduktionen noget sværre

. Næste runde var vinderen min kone som vandt helt uden at bluffe en eneste gang. 3 af os prøvede at vinde, men konen i vores vennepar forlod bordet uden at have prøvet og vinde. Hvilket er bemærkelsesværdigt, da hun nok vinder mere end 50% af de spil vi spiller.
Vi kunne godt lide længden på spillet, simpliciteten og så var det generelt også sjovt at prøve og gennemskue hvad vi hver især havde af kort. En succes, specielt når man ser på hvad spillet koster.
Efter aftensmaden, som iøvrigt var skide god, og efter vores søn var blevet lagt til at sove, hev vi aftenens hovedspil frem: "A Game of Thones 2nd edition, med udvidelsen Feast for Crows."
Ingen af os havde spillet det før, og som lektie op til aftenen var vi alle blevet pålagt at læse reglerne, for at jeg ikke skulle kludre i regelfortællingen. Min kone og jeg havde dagen før, sat spillet op og spillet et par prøverunder, for at have en lidt bedre idé om hvordan spillet fungererede, og vi havde også set FFG's tutorial video på youtube. Så vi havde OK styr på det, og spillet forløb nogenlunde uden alt for megen kiggen i reglerne. Det eneste vi havde lidt diskussion om, var hvorvidt de "åbne" house kort fungerede, altså hvornår man havde lov til at kigge på hvad modspilleren havde. Og med al den knivstikkeri der skete, kunne en simpel diskussion godt virke lidt barsk også. - Vi skulle jo også gerne kunne være gode venner bagefter hehe.
Lannister starter med virkelig mange brikker på brættet, og i en position hvor de faktisk allerede har løst deres mainquest (i denne udvidelse spiller man med quests, istedet for at skulle erobre 7 castles). Så Stannis og Arryn startede med at rotte sig sammen mod Lannister. Arryn lavede også en ikke-angrebs-pagt med Stark. Hvilket faktisk holdt helt ind til sidste runde. Men det var en stor fejl af Arryn (jeg var Arryn). Lannister blev banket godt tilbage, og Arryns og Baratheons alliance røg hurtigt i vandet, da det gik op for mig at Baratheon meget hurtigt kunne løbe med sejren.
Derfor forsøgte Arryn og Lannister nu at rotte sig lidt sammen, mens Stark stadig fjumrede rundt alene oppe nordpå. Da det gik op for os at Stark lavede et snigangreb på Lannister via søvejen, og de pludselig kun var 2 victory points fra at vinde, gik jeg til angreb på Stark og brød derved alliancen. Det lykkedes mig på en runde at fravriste hende 2 castles, hvilket jeg troede var nok til at holde hende i skak, men vupti, så løste hun bare to andre quests og vandt derved spillet.
Min kone var Stark, og den største Game of Thrones nørd jeg kender, så hun var selvfølgelig MEGET begejstret. Jeg sad dog tilbage med en følelse af at det var min skyld alene at hun vandt, og jeg har lidt dårlig samvittighed over for de to andre, som jeg virkelig fik backstabbet og ødelagt alle deres planer for..
Spillet tog ca 3 timer, hvilket var noget hurtigere end vi havde regnet med (spillede også kun 7-8 runder). Men vi skulle godt nok lige sunde os bagefter. Spillet var rigtigt godt, både tematisk og mekanisk, men udover Coup som vi spillede før, har vi aldrig spillet spil hvor vi skulle lyve på den måde, og da slet ikke spil hvor man var direkte hårde mod hinanden.
Jeg tror vi vil prøve og lokke 2 flere til at komme og spille spillet med os, så vi kan prøve grundspillet også. Jeg følte ikke at spillet var direkte ubalanceret, men jeg tror at når man er 6, er det lidt lettere og tilgive hendes bedragerier
Da vi havde sundet os, sluttede vi aftenen med et spil Carcassonne. Det var også et nyt spil for vores gæster, men det er så simpelt, så det gik også hurtigt for sig. For jeg ved ikke hvor mange-gange i træk, vandt jeg igen dog. Det hjalp også at jeg havde glemt at fortælle at der også var point for ufærdige borge samt ufærdige veje... Jeg undskyldte mig med at klokken var mange, og vi havde drukket ret meget vin under Game of Thrones, som det hører sig til.
Carcassonne bliver aldrig mit yndlingsspil, men det er et godt 2 player spil, og var også sjovt første gang vi prøvede det, hvor vi spillede 6. Men jeg tror ikke vi finder det frem til næste gang det bare er os 4. Hvis vi skal spille et filler spil bliver det nok Coup eller måske Kings of Tokyo (som heller ikke er en favorit, men et bedre 4player end Carcassonne i min bog). Dog skal vi virkelig have anskaffet os minimum 1 udvidelse til Carcassonne, da jeg synes at Inns & Cathedrals hjalp spillet en god del.