Hvad har du spillet i dag? April 2020

[Frouvne]

Hvad har du spillet i dag? April 2020

God fornøjelse!

[Andrea]

Uh! First post! (altså... efter first post...)

Glemte at skrive i onsdags, men gemalen og jeg fik spillet et Chronicles of Crime-scenarie, som var udgivet gratis i forbindelse med hele COVID-19-situationen. Scenariet var beskrevet som medium ift. sværhedsgrad men burde have været markeret som easy - at vi så brugte lidt længere tid på det, fordi vi var overbeviste om, at det måtte være mere kompliceret, er så en helt anden sag

Men nu hvor alt er lukket, så kan vi passende få brugt påskeferien på at få prøvet flere af de nye spil, vi købte i marts...

God påske!

[Gunness]

Inspireret af bl.a. herr Frouvnes spilrapporter har jeg lånt Harry Potter: Hogwarts Battle på biblioteket, og vi er kommet gennem de første tre scenarier de seneste aftener. De forskellige meldinger om, at a) Det er ret nemt i starten og b) Det føles ret generisk i starten, passer meget godt. Vi var en smule presset hen mod slutningen af 3. scenarie, men ellers har der ikke været de helt vilde udfordringer indtil videre. Men det er også ok, det er bare til hygge med familien.
Regelsættet er også lidt meget til den forsimplede side, men det gør nu heller ikke det store. Min største anke indtil videre er, at det ikke føles et hak som Harry Potter - og så savner jeg "virkelig" muligheden for at "rense" mit deck undervejs i hvert spil. Måske kommer det senere. Jeg er generelt bare glad for, at vi får spillet noget

[Frouvne]

Spillemønstrene er lidt anderledes for tiden, men heldigvis får vi da spillet. Det er stilnet lidt af med børnespillene, da den yngste ikke er så let at motivere. Men vi har da haft Fluch der Mumie, Zombie Kidz Evolution, Sardines og Dobble på bordet i den første uge af april. Særligt Zombie Kidz Evolution kunne jeg godt tænke mig at få lidt mere på bordet, men det virker som om interessen har været dalende. Vi voksne har kun fået spillet nogle få spil, da der har været online-møder flere aftener. Alubari: A Nice Cup of Tea er virkelig faldet i god jord hos mig. Men det var ikke nogen stor overraskelse, da det jo stort set er identisk med Snowdonia. I aftes fik vi pustet liv i Pandemic Legacy: Season 1 efter fem års pause. Vi er netop gået i gang med maj og det gik ikke så godt. Vi troede egentlig vi havde fuldkommen kontrol og så eksploderede det hele, hvilket vi takket være Legacy-delen vil komme til at mærke konsekvensen af i de kommende spil. Jeg havde egentlig opgivet at få spillet Pandemic Legacy: Season 1 til ende og har flere gange været ved at smide det ud, men mon ikke dette er anledningen til at få det spillet færdig?! Jeg tænker, at vi langt fra er de eneste, der har fundet en version af Pandemic frem i disse tider.

[Andrea]

Vi fik prøvet Dinosaur Island for første gang i mandags. Det er ved første øjekast ret omstændigt og regeltungt, men når man først er i gang, synes jeg dog, at det går glimrende. Der er forskellige strategier, man kan gå efter, hvilket også passer mig ganske godt. Vi var dog lidt utilfredse med et par designmæssige ting. For det første er alle dinoer lyserøde (...!), og for det andet (mere seriøst) er der en af farverne på de symbolterninger, man bruger, ret misvisende, så der skal man holde ekstra øje, når man skal aflæse, hvad terningerne viser. Og - sidst men ikke mindst - det er virkelig bøvlet at pakke bagefter, så tingene kan være i kassen. Jeg tror, jeg skal øve mig lidt...

[Gunness]

Jeg synes, at Dinosaur Island har nogle fede mekanismer og er ret sjovt. Miami Vice-farvepaletten kunne jeg dog godt ha' været foruden

[Frouvne]

Så fik vi igen spillet Pandemic Legacy: Season 1 og kom denne gang helskindet igennem juni. Det er super-hyggeligt at få spillet lidt - måske særligt fordi vi har fået engageret det ældste barn i spillet. Min fornemmelse er dog, at vi p.t. er meget bundet af hvad hver enkelt spillers figur kan og vi derfor mere arbejder parallelt end sammen. Og det giver mindre dialog og færre hovedbrud for hvordan man skal få tingene til at gå op, hvilket jeg ellers syntes er det, der skaber det gode spil. Lige nu virker det mekanisk uinteressant men som en super-hyggelig aktivitet.

[Frouvne]

Vi havde endnu en gang Pandemic Legacy: Season 1 på bordet i eftermiddags. Det blev et meget kort spil! Vi fik så mange bank, så hurtigt, at man skulle tro det var løgn. Heldigvis var der ikke alt for mange varige skader på kortet. Kun Osaka nåede at gå helt i opløsning. Nå, men vi var hurtigt oppe på hesten igen og tog endnu et spil, hvor vi fik kontrol med det hele og dermed gik sejrrigt ud af juli måned.

Til aften spillede Helle og jeg et par spil Pandemic: Rapid Response. Det er ikke noget stort spil, og der er ikke meget Pandemic over det, men det er ganske underholdende og jeg syntes godt sådan et lille terninge-stress-spil kan være en hyggelig afveksling.

[Frouvne]

Til aften spillede vi tre spil af en Pandemic-variant med titlen COVID-19, der er blevet bragt i et specialnummer af C3i. Grundideen er, at der kun er en sygdom, der kan aktiveres af alle farver kort og den starter de steder, hvor sygdommen var i udbrud i slutningen af marts. Man indfører social distancing i byer ved at discarde kort i de byer, de hører til. Når en by således er aktiveret kan der ikke længere kommer kuber i den og når fem byer i en farve er aktiveret, kan der ikke længere komme kuber i byer med den farve. Første gang fem byer i en farve er aktiveret er social distancing for alvor kommet i spil og der er færre mennesker aktive, hvilket samtidig betyder, at alle spillere fremover har en aktion mindre i deres tur og at infektionsraten går en ned. Anden gang fem byer i en farve er aktiveret må man fremover kun tage et kort, når ens tur er ovre fordi der er færre ressourcer tilstede. Målet er at man skal have aktiveret fem byer i hver af de fire regioner/farver hvorefter sygdommen skal udryddes. De første to spil spillede vi med fire epedemi-kort og det tredje med fem. Vi vandt alle tre spil, men de to første med to kort tilbage i bunken og i det tredje fire. Så vi skulle ikke have rystet meget på hænderne eller have spildt tid på anden vis uden at det var gået galt. Fin variant der ikke kræver yderligere komponenter og den er i skrivende stund gratis tilgængelig.

[Gunness]

Fredag nåede vi gennem 4. bog i Harry Potter: Hogwarts Battle. Først fik vi relativt hurtigt klø, men i andet forsøg klarede vi igennem uden de store problemer. Det er et hyggeligt familiespil, så derfor er det i udgangspunktet en succes. Det sagt, så er det svært at bygge et deck med synergier op. Det var meget symptomatisk, at vores strategi i anden ombæring ikke var meget anderledes end i første - vi var bare så heldige, at vi startede med to lette modstandere, så vi havde mulighed for at få nogle bedre kort. 4. bog tilføjer desuden nogle terninger, der ikke gør det store fra eller til. Jeg håber, at der er lidt mere nytænkning i de sidste scenarier. Men igen, det er hyggeligt.

I går stod den på Sabotage, som jeg har haft stående i alt for lang tid. Men nu var minis'ne færdigmalet, og det skulle på bordet. Jeg synes, at figurerne er med til at sætte tonen og stemningen.


Som spioner kom min søn og jeg hurtigt foran, men skurkene fik snart opgraderet deres karakter, og der var kamp til sidste sekund, hvor de onde hev en sejr i land (muhahaha etc etc). Jeg har prøvet spillet et par gange før, og blandingen af deduktion og holdspil fungerer rigtig godt.

[Frouvne]

I går aftes spillede vi yderligere tre gange COVID-19 varianten af Pandemic. Første forsøg gik vi helt galt, da vi vist kom til at overtænke vores strategi. De næste spil gik noget lettere selvom vi havde fem epidemi-kort i alle spillene.

I dag introducerede jeg min fire-årige datter til Ticket to Ride: First Journey (Europe). Det virker som et rigtig fint spil og umiddelbart var første gennemspilning med åbne kort en succes. Så det vil jeg se frem til at spille med hende igen.

[Gunness]

Jeg fik mit nyankomne Unbroken prøvet to gange i lørdags. Det er relativt kompakt solo-spil, hvor man kæmper sig gennem fire monstre i en dungeon. Hver runde består af to faser: først samler man udrustning og opgraderer sit våben i en ret interessant blanding af push your luck og ressourcestyring. Når man føler sig klar (eller når heldet slipper op), bider man så tænderne sammen og går på monsterjagt.
Første del er klart den mest vellykkede, hvor selve kampene er korte og uden så megen styring. Men alt i alt er det udmærket, og den begrænsede spilletid gør også, at det er overskueligt at få på bordet. Spillet er dog resultatet af en af de mest kiksede Kickstarter-kampagner, jeg har været med i, og man skal lige have den halvdårlige smag ud af munden, før spillet for alvor kan nydes.

I går var vejret tilpas godt, og mine ungers biologi- og geografi-skills tilpas rustne, til en gang Fauna ude i haven. Så fik vi da på plads, at en kanin nok ikke vejer 30 kg og at der nok ikke er mange pattedyr med meget, meget tyk pels ude i junglen
Om aftenen var vi nået til 5. bog i Harry Potter: Hogwarts Battle, og min indledende fornøjelse af spillet er efterhånden afløst af frustration og irritation. Nu må vi se, hvor langt vi når.

[Frouvne]

Det er ikke fordi der bliver spillet det store hos os i disse dage. Den yngste har været mest aktiv og derfor er der blevet spillet Ticket to Ride: First Journey (Europe), Outfoxed! og Rory's Story Cubes: Voyages.

Jeg anskaffede mig Pluckin' Pairs for at have noget familievenligt at kunne spille online samtidig med at der kunne blive snakket og drukket kaffe. Det fungerede fint til formålet.

Og så nåede vi endnu en måned frem i Pandemic Legacy: Season 1, så det glæder jeg mig over, at det ikke lykkedes mig at få strittet ud af huset. Jeg har ellers forsøgt at forære det væk og har været klar til direkte at smide det ud.

[Frouvne]

Anden halvdel af ugen kom der lidt flere spil på bordet. I Pandemic Legacy: Season 1 var vi kommet til september. Det strøg fint afsted ... undervejs gik det dog op for os, at vi glemte en enkelt regel og spillede en anden forkert fordi vi har spillet så mange Covid-19 varianter på det sidste.

Den yngste inviterede til brætspil og det gav anledning til igen at få Zombie Kidz Evolution på bordet og at få prøvet Klondike, som hun i praksis er noget for ung til endnu.

Vi fik også spillet vores første spil Pandemic: Contagion. Her er bøtten vendt på hovedet og man er selv sygdommen. Der er ikke mange ligheder med det traditionelle Pandemic og det er helt sikkert ikke et stort spil - men jeg tænker, at det virker som et hyggeligt familie-spil vi under de givne omstændigheder nok kunne finde på at få på bordet nogle aftener.

I går vendte vi tilbage til Pandemic Legacy: Season 1 med reglerne i frisk erindring. Vi blev hurtigt hårdt presset og der begyndte at komme kæder af udbrud, som vi ikke kunne stille noget op overfor.

Jeg fik spillet et enkelt spil Sprawlopolis. Det virker umiddelbart meget overbevisende. Ideen med mikro-spil er ofte sjovere end de egentlig fungerer. Men her ser det virkelig ud af at man har fået meget ud af de 18 kort spillet består af. Men det virker virkeligt til at være en brain-burner. Forhåbentlig ødelægger det ikke fornøjelsen ved at spille det.

[Gunness]

Onsdag stod den på Paladins of the West Kingdom. Her i anden gennemspilning var der en masse mekanismer, der faldt på plads, og spillet flød langt bedre for mit vedkommende. Min ærede modspiller (aka kone) havde uheldigvis ikke prøvet det før, så der var noget af en indlæringskurve.
Jeg savner stadig noget interaktion, og selv om her er virkelig mange muligheder for at tænke fremad og planlægge, føles det hele stadig lidt rigeligt tørt. Jeg kan i alt fald ikke helt forstå dens nr. 120-placering på BGGs topliste. Nuvel, det skal bestemt prøves nogle flere gange, men en nyklassiker a la GWT er det ikke.

Og så var det jo desværre tid til den aflyste Djengis-weekend. Vi skulle have været af sted tre mand høj, men alle fire indvilligede i at prøve at få spillet lidt forskelligt. Fredag spillede vi igen Treasure Island, hvor jeg endnu engang agerede Long John Silver, der gemte min skat og prøvede at lede de andre pirater på vildspor. På papiret er spillet meget simpelt, men som Silver skal man virkelig holde tungen lige i munden mht de hints, man giver, og der er en interessant gruppedynamik mellem de øvrige spillere, der i princippet bør hjælpe hinanden, men også føler behov for at lyve lidt ind imellem for ikke at hjælpe de andre for meget. Ens noter og overtegnede kort kan hurtigt blive meget uoverskueligt

Lørdag gik der Pokemon i den, så vi skulle frem til søndag for at komme videre. Vi lagde ud med Museum, som jeg har haft stående i alt for lang tid. Grundspillet er et relativt simpelt set collection-spil, der især brillerer med Vincent Dutraits fantastisk flotte illustrationer. Hver spiller arbejder på at indrette sit eget museum med kunst fra fire verdensdele. Hvis man hamstrer for meget fra specifikke områder, får man folkestemningen på nakken og dermed minuspoint for kort fra disse områder. Heldigvis kan man aflevere sine minuskort til sine modspillere Ikke noget stort spil, men fin familieunderholdning. Resten af dagen gik med Sagrada, to sager i Witness (jeg elsker det spil) og Villagers. Alt i alt en udmærket erstatning for con'en. Vi glæder os dog stadig til den ægte vare næste år.