Spilkanon: To-spillers spil

[Frouvne]

Der er tidligere blevet eftersøgt en spilkanon i tråden: Spilkanon søges. Jeg syntes det var en interessant ambition, men nok også lige ambitiøs nok viste det sig. I en serie indlæg vil jeg i stedet bede om folks anbefalinger indenfor en nærmere indkredset kategori af spil.

Hvilke to-spillers spil vil du anbefale? Nævn tre titler på to-spillers spil som du mener er anbefalelsesværdige og kom gerne med en kort begrundelse for hvorfor netop disse er blevet udvalgt. Bemærk i øvrigt at min definition af to-spillers spil udelukkende inkluderer spil, der kun kan spilles af to spillere, hverken flere eller færre.

Håber, at I er med på spøgen.

[Marcussen]

Med mulighed for at bryde reglerne da begge spil kan spilles flere (men grundlæggende ikke er designede til det) vil jeg sige:

War of the Ring
Memoir 44

Niiiice spil begge to

[Andrea]

Mja... nu forsøger vi netop at have spil, der også kan spilles af flere, men under alle omstændigheder vil jeg sige:

1. Mr. Jack
Deduktionspil med interessant tema, mange valgmuligheder undervejs i spillet og tilpas spillængde (ca. 30 min).

Derudover har jeg en fordom om, at Hybrid også er fedt - men vi har desværre ikke nået at prøve det endnu.

[Frouvne]

Mine egne bud er i en ikke-prioriteret rækkefølge:

Yinsh
- som en repræsentant for Gipf-serien. Det er ikke min egen favorit i serien, men det er efter min bedste vurdering det spil i serien, der kan appellere til flest personer. Og jeg spiller selv spillet med stor fornøjelse!

Hammer of the Scots
- jeg er normalt ikke til krigsspil, men her er et spil i kategorien, der er tilpas komplekst uden at være kompliceret.

Lord of the Rings - The Confrontation
- et spil vi har spillet mange gange i vort lille hjem. Utrolig elegant lille sag. Fornemmelsen af spillet afhængigt af hvilken side man spiller er meget forskellig.


Sidstnævnte titel var under hårdt pres fra Blue Moon. Hammer of the Scots under seriøst men ikke alarmerende pres fra Twilight Struggle. Spil som Hive og Lost Cities presser sig på i kulissen som seriøse bud på spil, der kan appellere bredt. Endelig kan det tænkes, at War of the Ring overhaler dem alle indenom, når og hvis det kommer i en Deluxe-udgave...

[netsapiens]

...Endelig kan det tænkes, at War of the Ring overhaler dem alle indenom, når og hvis det kommer i en Deluxe-udgave...

Rigtige mænd laver selv sin Deluxe udgave

Ang. listen:
War of The Ring. Der er tema, der er strategi, der er spænding, der er interaktion, der er rimelig høj sværhedsgrad.
Quarto: At et redesignet fire-på-stribe spil kunne være så svært at vinde konsekvent overrasker mig gevaldigt.

Tredje spil må vente, men forventer dog at Dungeon Twister, Mr. Jack og Twilight Struggle alle kunne ligge på den plads.

[netsapiens]

Nu sad jeg efter at computeren var lukket, og jeg var på vej i seng og tænkte lidt over det her.. og hvis denne kanon skal bruges til de spil som man mener er "vigtigst" sagt med et enkelt ord, så vil jeg egentlig godt ændre markant mening.

For to spillere mener jeg nemlig at vi skal have:
Skak
Go
Magic the Gathering

Sidste KAN spilles af flere end to, men er normalt et duelspil.

[qute]

Nu sad jeg efter at computeren var lukket, og jeg var på vej i seng og tænkte lidt over det her.. og hvis denne kanon skal bruges til de spil som man mener er "vigtigst" sagt med et enkelt ord, så vil jeg egentlig godt ændre markant mening.

For to spillere mener jeg nemlig at vi skal have:
Skak
Go
Magic the Gathering

Sidste KAN spilles af flere end to, men er normalt et duelspil.

Hvorfor mener du at skak og go er super vigtige?
Og hvad lagde du vægt på i første indlæg siden spillene ikke kom med der?

Jeg mener selv at go er et særdeles fremragende spil
Spiller du?

[Helle]

Måske skulle man skelne mellem en kanon inden for de klassiske brætspil vs indenfor strategispils genren... ?

[stoffer]

Selvom der ikke direkte opfordres til en kanon her, vil jeg alligevel gerne tage faklen op igen - da ideen er god.
EDIT: Det bliver der så, læste ikke topic godt nok

Problemet med en kanon er vel netop, hvem den henvender sig til, og hvilken funktion den skal have. Hvad er det man vil opnå med en kanon, er det kultur-bevarende, kultur-indførende eller er det top-of-the-pops? Ingen tvivl om at "vredens dag" næppe er Top of the pops, men det er tilgengæld kultur-indførende.

Vores danske kulturkanon beskrives på wikipedia således:

Kulturkanonen er en liste med 108 kunstværker, som man fra officielt hold finder essentielle i den danske kulturarv.

Hvis det er essentielle spil i den samlede "kulturarv" af spil, skal man faktisk hen imod skak og Magic The Gathering - spil der er "klassisk" (hvad man så end kan lægge i et sådan difust ord) i struktur og opbygning, og alligevel nyskabende da de blev introduceret. Det "triste" ved en sådan kanon indenfor spil er, at det højst sandsynligt vil eliminere mange af slut-produkterne af mange års spil-udvikling (og miljø).

Problemet med at introducere kategorier i en evt. spilkanon er vel ligeledes, at vi derved erkender en ikke-linær udvikling af spilmiljøet. Genrer må(/kan?) forventes at opstå på basis af andre allerede etablerede genrer, i den forstand, at de ikke opstår uafhængigt af hinanden, men som en subgenre til spil - i modsætning til kultur, hvor målet ikke er det samlede begreb "kultur" men "kultur" er blevet samle-begrebet.

Som sådan kan man altså se forskellen mellem ordet "kultur", der er samle-begreb for flere aktiver, i forhold til "spil", hvorfra et begreb udspringer i flere aktiver.

Så, i alt det ovenstående vrøvl: hvad vil pointen med en evt. kanon være? Og uanset hvad, må man føst dekonstruere de spil-typer der findes, finde deres oprindelse, og derefter evt. vælge herfra af spil der faktisk har gjort en forskel. F.eks. Memoir'44 giver BattleCry der giver.. ? og Fjorde giver Carcassonne der giver .. Domino?

Det ville være en super interessant debat

*Beklager: dette indlæg er skrevet under indflydelse af Kirsten Ketjser - The Bridge*

[qute]

Ja okay, men den defination af "kanon", så er det klart at skak, go og backgammon er klare kandidater fremfor så mange andre nyere spil.

[stoffer]

Ja (desværre). Men det forhindrer dog heldigvis ikke at man bruger f.eks. klassiske spil til at forklare hvorfor disse spil er med, hvilke mekanismer de introducerer og hvilken ændring dette har/kunne have haft på spilmiljøet og dermed liste de arvtagere der er fra disse kanoniserede klassikere. Måske endda indfører en form for genealogi.

Der skal vel også tilføjes, at sagen var en helt anden hvis der ønskes en "underholdning for to"-kanon, der netop samler flere aktiviterer der er uafhængige af hinanden, hvor "spil" vil indgå som en kanon herunder. At arbejdet med denne underkanon så vil være lige så svært som f.eks. at definere kanoniseret populærmusik.. jaeh..

[netsapiens]

Det "triste" ved en sådan kanon indenfor spil er, at det højst sandsynligt vil eliminere mange af slut-produkterne af mange års spil-udvikling (og miljø).

Jeg er enig i alt andet end lige netop denne udtalelse, da jeg mener at der inden for nyere tid (skal vi sige de sidste 10-20 år) er kommet en del titler jeg ville overveje til en generisk kanon.

Jeg ville eks. sætte Quarto på, over fire-på-stribe og WotR over Risk, selvom begge reelt set er videreudviklinger.
Settlers of Catan ville jeg nok også sætte på, af hensyn til den spil-kulturelle effekt spillet har/har haft, og det er om ikke en videreudvikling, så ihvertfald af nyere dato.

Men rigtigt.. meget sjov diskussion at komme ind på


Edith hviskede mig lige i øret og fortalte at stoffer jo skrev "højst sandsynligt", og dermed åbnede for netop de muligheder som jeg lige har skrevet

[stoffer]

Edith hviskede mig lige i øret og fortalte at stoffer jo skrev "højst sandsynligt", og dermed åbnede for netop de muligheder som jeg lige har skrevet

hihi

Jeg tror en spil genealogi vil "løse problemet", hvilket du også er inde på med en langt mere generisk kanon - at få de basale elementer på banen og dermed de videreudviklinger der er. Ingen tvivl om at jeg vælger Quatro over Fire på stribe any day, ligesom jeg vælger min computer med Word fremfor en skrivemaskine. Men at gå derfra og så ikke kanonisere skrivemaskinen (eller fire på stribe), vil være forkert (bare min ydmyge mening / MBYM)

[Frouvne]

Det var mange interessante overvejelser... Den genealogiske metode er interessant i mange sammenhænge og det er da svært ikke at analysere et spil på den måde, når man genkender mekanismer og temaer, man er stødt på før. Det vælger jeg i øvrigt at se som en af fordelene ved denne genre af spil; at man forsøger at genbruge og videreudvikle noget der allerede er prøvet før. Men af samme grund kan man måske også spørge sig selv, om det er synderlig interessant?! Jeg kan selv være i tvivl.

I.f.t. hvad der skal rummes i en sådan kanon er det jo i sig selv et interessant spørgsmål. Jeg syntes godt, at man kan udpege nogle klassikere (eks. Skak og Go), men det er vel ikke det, der er mest interessant i denne sammenhæng. Ej heller finder jeg, at det der tilfældigvis er hottest lige nu, i sig selv er interessant. Det jeg søger efter, er nogle spil, man syntes man kan stå inde for og som man tror har en vis holdbarhed. Og hvad der så ligger i det, er selvfølgelig meget individuelt.

[stoffer]

Tråden er desværre en smule død nu, omend den kunne være rigtig relevant at have kørende parallelt til alt andet snak der er på GG forum.

Hvis jeg skulle kanonisere nogle spil, ville det være spil der har betydet noget for min egen spil-interesse, altså spil der, fra da jeg var helt lille og op til nu, endnu en gang har fået min interesse for til spil at "blomstre op igen". Der er desværre meget få af disse der er 2-personers spil, men de spil jeg kan huske er:

* Blood Bowl - for at være et collectible spil, der gav grin, latter og alt for meget underholdning udenfor brættet.
* Mastermind - for at have vækket interesse for det hemmelige spil, gemte svar. Er i virkeligheden, for mig, essensen af selve "uhh hvad har du der"-spilmekanismen
* Carcassonne - The Castle - For at være det bedste tilebaserede to-personers spil
* Dungeon Twister - For at have være en to-personers fantasy hero quest, dog uden alt for meget spænding, og lidt for meget pap.
* Skak - ..etcetc.. - BattleCry - Memoir'44 - BattleLore - for at kunne slå mine venner ihjel.
* Sænke slagskibe - For at huske mig på frustrationerne når modspilleren bare konsekvent gætter rigtig.

Dvs. ovenstående spil har jeg spillet (i tilfælget Dungeon Twister - set andre spille 2-3 gange), og følt at de var holdbare gode to-personers spil. At jeg så ikke længere kan se nogen kvalitet i Sænke Slagskibe eller Mastermind (udover coveret på den gamle version, den med den ækle gamle mand og hans asiatiske henceman/kvinde i baggrunden) - det er så noget andet