Caylus vs. Caylus Magna Carta

[Helle]

Hvad er fordelene og ulemperne, når man sammenligner de to spil?

Personligt synes jeg nok bedst om den originale version, men det er sandsynligvis præget af, at jeg ikke rigtigt bryder mig om at sidde der og mangle både penge og ressourcer (Her skal det indrømmes, at jeg måske ikke rigtigt fik fat i spillet, hvilket stillingen 17, 23,23,24 måske nok viser ) hvilket jeg i høj grad gjorde i kortspillet ... det er min oplevelse, at det er lettere at komme til ressourcer i brætspillet. Det skal ses med baggrund i et spil, hvor der kun kom et eneste kort på bordet, der kunne give 2 ressourcer - og det altså ud af 12 mulige kort.

Samtidig så synes jeg nok, at den største anke mod kortspillet - efter at have prøvet 1½ spil er, at man trækker sine kort, at man altså i begyndelsen kan have en masse næsten uopnåelige bygninger på hånden. Min tanke var, at man kunne lave en house-rule, der gav lov til at trække 5 kort og discarde 2, således at man fik muligheden for at præge, hvad man har på hånden.

Er der andre der har meninger om de to spil i forhold til hinanden?

[Andrea]

Samtidig så synes jeg nok, at den største anke mod kortspillet - efter at have prøvet 1½ spil er, at man trækker sine kort, at man altså i begyndelsen kan have en masse næsten uopnåelige bygninger på hånden. Min tanke var, at man kunne lave en house-rule, der gav lov til at trække 5 kort og discarde 2, således at man fik muligheden for at præge, hvad man har på hånden.

Det er udmærket houserule - omvendt er det jo ikke så dyrt at trække hele hånden om, hvis det er

En ting, der irriterede mig lidt under kortspillet var, at man ikke kunne se, hvor mange points de andre spillere havde og derfor ikke havde nogen idé om, hvor godt/dårligt man selv lå.

[Helle]

Man kunne vel se, hvormange brikker de havde og også, hvor mange bygninger der er bygget - så der var vel ikke noget skjult der ... eller hvad tænker du på, Andrea?

[Andrea]

Man kunne vel se, hvormange brikker de havde og også, hvor mange bygninger der er bygget - så der var vel ikke noget skjult der ... eller hvad tænker du på, Andrea?

Næ, det med brikkerne blev da skjult, når folk stablede dem, og uden at nævne navne, så var der nogen, der gjorde det

[Helle]

nåh, ja, men det kan man vel egentlig bare lave en houserule, der siger, at man ikke må

Wow, vi kan lave et kartotek med houserules ... ti hi

[stoffer]

Wow, vi kan lave et kartotek med houserules ... ti hi

Det synes jeg er en meget god ide! Men o.k. det har de jo boardgamegeek alligevel (ihvertfald muligheden for det)

[Frouvne]

Retfærdigvis skal siges, at jeg kun har spillet både den originale og kortspilsversionen få gange. Så tag min umiddelbare holdning med et gran salt!

Jeg fandt Caylus meget langmodigt. Ud fra reglerne mener jeg, at det burde være et spil, der appellerede til mig... men de første forsøg afskrækkede mig i den grad. Jeg har lovet mig selv at forsøge det igen på et tidspunkt og i første omgang som to personers spil, så der ikke skal være den store sandsynlighed for, at det trækker ud.

I modsætning hertil fandt jeg Caylus Magna Carta som et friskt pust. Da man - så vidt jeg husker - har muligheden for at skifte hele sin hånd, ser jeg ikke de store problemer i at komme til at trække en uheldig indledende hånd. Caylus Magna Carta er i øvrigt lige de par niveauer mindre kompliceret, der gjorde, at jeg ret hurtigt kunne analysere mig frem til, hvorfor det ikke gik så godt for mig som jeg syntes det burde. Og det er en lektie, jeg tror, jeg kan overføre til Caylus. Så formentlig er det samtidig med at være et udmærket lille spil også en rigtig god introduktion til Caylus!