I dag var jeg til fødselsdag hos en af tøserne. Vi har jo en vane med at give min. et brætspil til hinanden i fødselsdagsgave, og fødselaren fik Eiertanz - med bagtanken om, at det kan hun snart spille med sin nevø (der pt. er 3½). Vi prøvede det en enkelt gang og morede os kosteligt
Derefter introducerede jeg dem til Colossal Arena. Jeg vidste, at det nok ville være forvirrende i første omgang (da det ikke minder så meget om andre spil, vi indtil nu har spillet sammen), så vi kørte et spil med åbne kort.
Til sidst nåede vi en omgang Spank the Monkey, inden arrangementet sluttede.
Godnathistorien blev et spil Erzähl mir was..., der er et fortællespil. De forrige dage har den ellers udelukkende budt på nogle spil Einfach Genial Knobelspass.
Nu ved jeg godt at nogle af jer sidder med fingrene i et spil-salgs-firma (hence: Germangames.dk:)), men hvordan får alle i andre fingrene i de mildest talt (for mig) ukendte titler, der alle hedder noget på tysk?
Jeg må næsten gå ud fra at alle de spil i snakker om (som nærmest er græsk for mig) er sådan middel-gode, små og ikke i samme popularitets-zone som dem jeg har stående på hylden herhjmme? (ikke at der ligger det mindste kvalitetsvurdering i den betragtning)
Jeg tror, at mange af os i perioder bruger alt for meget tid på Boardgamegeek og igennem denne udmærkede ressource finder titler, der kunne være interessante at stifte nærmere bekendtskab med. Når man dykker ned i så omfattende en datamængde, der er indeholdt på Boardgamegeek, finder man også ud af, at popularitet bare er en parameter, der kan sige noget om spillenes kvalitet. Generelt kan man vel groft sagt sige, at man med en vis ret vil kunne forvente, at de fleste vil få en god oplevelse ud af at spille rigtig mange af de spil, der er rangerede blandt de øverst rangerede 3-500 spil. Lidt ligesom at det er de færreste, der vil spytte en Carlsberg/Tuborg ud af munden. Men det er måske ikke den største smagsoplevelse. Så skal man finde det, der virkelig er kvalitet for mig, må man have nogle andre og bedre søgekriterier... men rangeringen giver en god første vurdering, der gør at man kan sikre sig mod de værste fejlkøb.
Boardgamegeek giver mange muligheder for at finde perler, man ellers let kommer til at overse. F.eks. finder man jo hurtigt ud af, om hvilke genrer af spil, man holder af (deduktionsspil, civilizationsspil...) nogle mekanismer man syntes virker rigtig godt (Variable Player Powers...) eller måske er man meget til bits og ved at der kan man stole på at visse firmaer altid sørger for, at der er lidt at savle over. På den måde kan man fortsætte og f.eks. betyder designerens hidtidige præstationer jo nok rigtig meget for vores tiltro til hans kommende værker.
Noget af den mest interessante information syntes jeg dog, at man kan trække ud af folks kommentarer til spillene både gennem reviews, session-reports og også når de rater spillene. Ideen med Geekbuddies er rigtig god. Det er i hvert tilfælde helt klart at mange af de mest interessante anbefalinger har jeg fået ved at lytte indgående til folk vis spilsmag jeg efterhånden har en god fornemmelse for, hvordan den matcher min. Ofte kan man få lige så mange informationer ud af at læse udsagn fra dem, man er helt uenig med... men det kræver selvfølgelig en tidsmæssig investering. Udbyttet kommer så, når man finder obskure titler, som nok ikke er så obskure, som de lige kan forekomme folk i første omgang, men nogle titler, som man ikke ville have forsøgt sig med, med de begrænsede økonomiske og ikke mindst tidsmæssige ressourcer, de fleste af os har til vores rådighed.
stoffer wrote:Nu ved jeg godt at nogle af jer sidder med fingrene i et spil-salgs-firma (hence: Germangames.dk:)), men hvordan får alle i andre fingrene i de mildest talt (for mig) ukendte titler, der alle hedder noget på tysk?
Jeg må næsten gå ud fra at alle de spil i snakker om (som nærmest er græsk for mig) er sådan middel-gode, små og ikke i samme popularitets-zone som dem jeg har stående på hylden herhjmme? (ikke at der ligger det mindste kvalitetsvurdering i den betragtning)
Er både fascineret og ekstremt nysgerrig
Hej Stoffer
Sagen er vel også, at mange spil først kommer på tysk og senere på engelsk i hvert fald inden for "german games" genren. Derfor vil mange have dem og prøvet dem FØR de nærmest har fået en engelsk titel - derfor bliver den sandsynligvis hængende, selvom der senere kommer en engelsk titel. Spil fra Fantasy Flight og Days of Wonder er det anderledes med, men de kommer også samtidig - og er måske strengt taget heller ikke helt inden for den nævnte genre...
Apropos Fantasy Flight Games så har formiddagen stået i Doom - The Boardgames tegn her hos os. Junior udfordrede farmand og for første gang spillede han solo mod mig, der styrede indtrængerne. Han syntes godt nok, at nogle af mine kort var lidt strenge, men fik det hurtigt vendt til, at "så kunne jeg jo ikke spille dem igen".
Vi har spillet 2 x Descent i dag. Det gik grufuldt!
... første scenarie tabte vi, lige efter vi havde åbnet døren til det sidste rum (hvor der lå en guldskat... ævæv...). Andet scenarie tabte vi i slutningen, hvor vi manglede et par rum.
stoffer wrote:Nu ved jeg godt at nogle af jer sidder med fingrene i et spil-salgs-firma (hence: Germangames.dk:)), men hvordan får alle i andre fingrene i de mildest talt (for mig) ukendte titler, der alle hedder noget på tysk?
Salgsmæssigt har jeg ikke shoppet specielt meget hos tyske spilforhandlere - har én gang købt gennem en tysk spilside og én gang gennem den tyske Amazon.
Eiertanz stødte jeg første gang på, da enten Allan eller Jens Hoppe nævnte det her i forummet (og så er terningerne fra spillet dukket op i flere quizzer, jeg er stødt på hos GG eller BGG ), og generelt støder jeg selvfølgelig på flere tyske spil gennem dette forum - men ellers surfer jeg en del på BGG og bliver derigennem inspireret.
Så fik vi pakket War of the Ring ud og taget et bitte prøvespil. det ser lovende ud, men der er godt nok også en del ting, der er rare at have styr på fra start, så en endelig dom over spillet kan jeg først fælde om et par spil
Andrea wrote:Så fik vi pakket War of the Ring ud og taget et bitte prøvespil. det ser lovende ud, men der er godt nok også en del ting, der er rare at have styr på fra start, så en endelig dom over spillet kan jeg først fælde om et par spil
Cool. Spillede I med de rigtige regler? Det skal man. De simple er simpelthen ikke sjove og de rigtige regler er ikke SÅ besværlige.
qute wrote:
Cool. Spillede I med de rigtige regler? Det skal man. De simple er simpelthen ikke sjove og de rigtige regler er ikke SÅ besværlige.
Nej, vi tog de simple og diskuterede samtidig grundreglerne (eller de almindelige om man vil). Og vi opdagede selvfølgelig flere steder undervejs, hvor vi havde lavet fejl tidligere i spillet!
... meeen det ser som sagt lovende ud. Man (læs: jeg ) skal blot have tungen lige i munden, når alle reglerne skal falde på plads.
Så fik vi prøvet at spille Combat Commander: Europe. De første tre scenarier har Andreas og mig nu slidt os igennem. Første gang var meget uoverskuelig, med opslag og en fornemmelse af at der var ret megen held og tilfældighed. Andet spil var lidt mere strukturet. Tredje spil var både spændende og tæt løb. Der er også kommet flere dele med, og flere enheder. Hver tur går meget hurtigere, og reglerne er næsten kommet på plads. Vi har fået mere styr på taktikken - det er vigtigt ikke at kaste sig ud i noget før man har de rigtige kort, og man skal udnytte de chancer man får. Jeg synes ikke at heldelementet er for stort, men det er klart at det har betydning. Vi har også lært begge to, at styrter man ud på vejen, bliver man skudt!
Fik mig lige et slaw Dreamblade med en ven, spillet med 32 tilfældigt udvalgte figurer.
Vi morede os gevaldigt og forventer mere af spillet når vi har mere erfaring med de forskellige brikker og deres taktiske udnyttelsesmuligheder.
Sjov > regler .... HVER gang
Formel for behov for brætspilsindkøb = N + 1, hvor N = antal uåbnede brætspil i samling
) skal blot have tungen lige i munden, når alle reglerne skal falde på plads.
