Så fik jeg endelig lagt mine klamme hænder på
Through the Ages (2. edition) og fik endda også prøvet det, med det same.
Det har været et meget hyped spil på BGG, hvilket jeg også er faldet for.
Det skal siges, at jeg har spillet Sid Meiers Civilization til mine øjne blødte og elsker det spil. Derfor skal min bedømmelse ses i lyset af, at jeg er skør med civilisations spil.
Dette gjorde også, at forventningerne til spillet var skyhøje, hvilket øger chancen for, at spillet ville skuffe....Det gjorde det ikke!
Vi spillede det som 2 personers spil og kastede os over de simple regler (Der er tre kategorier: Beginner, simple og advanced), hvor player interaktionen er begrænset men en glimrende måde, at lære spillet på.
Jeg vil ikke gøre så meget ud af reglerne ud over, at sige, at de er simple og man er hurtigt i gang med spillet. Specielt hvis man har spillet (Sid Meiers) Civilization vil man kunne genkende de fleste mekaniker og kender farerne ved korruption, happieness og famine. Derved er der ingen jordisk tvivl om, at spillet er lavet af nogen, som også har spillet Sid Meiers.
Så hvem vil kunne lide dette spil? Ingen tvivl om, at Civilizations fan vil elske det. Dog skal der lyde en advarsel til folk, som ikke kan lide micro-management...Der er meget og spillet må siges at være meget fiddly når ressourcer og korn flyttes frem og tilbage.
Ligeledes er spillet langt og der må kunne forventes en del downtime da der ikke er simultane træk.
I den simple version er det også begrænset med muligheder for, at slå på hinanden men med flere spillere åbner man op for alliancer, handel og boykots, hvilket igen åbner op for en langt større spiller interaktion.
Det er et spil, som man bliver bedre til efter et par spil, hvor man kender farerne og ved, hvilke forholdsregler man må tage for ikke, at dumpe i en fælde (Min egen civilisation i går var et lysende eksempel på det. Som et andet Sodoma blev der ædt, røget og horet så alle var glade. Langsomt steg korruption i baggrunden samtidig med, at produktionen faldt. Men damn...alle var glade

)
Hvis man kan leve med det meget fiddly spil, længden af spillet og eventuel downtime belønnes man også med det bedste civilisation spil til dato (Dukker mig for alle de indkommende sten fra AH Civilization fans. Ah’s version er i en helt anden kategori, som er langt mere abstrakt).
Det er en kæmpe fryd, at spille spillet og møde diverse kunstnere, videnskabsmænd og generaler fra vores historie. Opføre wonders, så som Taj Mahal, Hangning Gardens og Eiffeltårnet. Kæmpe for at ens civilisation opretholdes stabil og prøve, at imødese problemer så som Hunger, Korruption og Happiness.
Jeg anbefaler spillet på det højeste men da spillet ligger i den dyre ende (500 ->) vil jeg dog forslå et prøvespil inden en investering.
Thumbs up fra mig og jeg glæder mig allerede til næste spil.