Indenfor den sidste 1½ måned eller 2 har jeg fået mange nye spiloplevelser... mange af de spil, der har ligget og ventet, er langt om længe kommet på bordet. Et par enkelte af mine personlige klassikere er dog også blevet støvet af.
Blandt de spil jeg lige kan huske
, der er blevet spillet er:Vinci er blevet spillet en tre til fire gange. Det er hurtigt blevet meget populært - jeg har dog en lille nagende tvivl om det er et spil, der vil findes i min samling om et år eller to...
Fabrik der Traüme er noget så usædvanligt som et Knizia-spil med et tema!
Nå, den er nok lige grov nok - men her er der faktisk et Knizia-spil, hvor temaet betyder noget for mig. Det forlader mig ikke foreløbig! Det har nok også ramt bordet en håndfuld gange, hvilket er meget for mig. Andre af Knizias auktionsspil der har været på bordet er Ra og Taj Mahal, hvor ikke mindst det sidstnævnte allerede har en stor stjerne hos undertegnede! 
Gipf-serien er blevet genoplivet her. Yinsh har været fremme og er jo altid godt. Zèrtz har også fået en del spilletid og er blevet et meget ondskabsfuldt spil - så vi er nok ved at have afkodet, hvad det går ud på!
Det er virkelig interessant - jeg er dog spændt på hvor meget spiltid det kommer til at få på sigt, da det således ikke længere er noget selskabsspil!!! Endelig har vi så også fået spillet Gipf for første gang og omend det virker lidt mere tørt end de øvrige spil i serien er det virkelig interessant. Det skal i hvert tilfælde afprøves lidt mere.Et par af de langt mere tematiserede to-spillers spil har da også været i spil: War of the Ring og Twilight Struggle. Det bliver nok det sidstnævnte jeg kommer til at anvende mest tid på. I forvejen er jeg til area-majority spil og med dette tema, der dækker hele min opvækst er det en sikker vinder.
Wolfgang Kramers spil har en stor plads i mit hjerte og El Grande har da også været støvet af. Pueblo er blevet spillet en del gange på det sidste og har været en succes hos alle jeg har introduceret det for. Det har nok overrasket mig lidt - jeg troede faktisk, at det ville kunne virke en smule skræmmende... men det har altså ikke været tilfældet.
En ny mulig favorit er Leo Colovinis Mauerbauer - hans kombination af abstrakt spil og en passende mængde tilfældigheder appellerer åbenbart til mig. For mig er klassikeren fra hans hånd stadig Carolus Magnus, der ligeledes har været fremme ligsom også Clans har været nede fra hylderne.
Med min søn har det været Guess Who og Rein damit, der er kommet i spil. Rart når børnespil også kan holde den voksne vågen!
Knizias Colossal Arena er blevet prøvet nogle gange. Temaet kunne godt have skræmt mig væk - heldigvis fik dets rating på Boardgamegeek mig til at give det en chance. Det skal prøves igen og så må vi se om det får en plads i den permanente spilsamling.
Endnu et af Knizias spil, der er blevet genopdaget i denne periode er Einfach Genial, som jeg ser frem til at få spillet med nogle flere spillere. Jeg har primært spillet det som et to-personers spil og forventer at mit indtræk vil bedres, hvis jeg får det spillet med tre eller fire spillere.
Caylus fik en umiddelbart begejstret modtagelse men har nu ligget uspillet i over en måned. Spændende at se hvornår det igen kommer frem. Vi er dog nok mere til Caylus end et spil som Puerto Rico, så det skal nok få sin spilletid...
Gameplayet er dog rigtig godt og følger fint LOTR-historien, og det er helt sikkert et spil, jeg vil hive frem en del gange.
