Alvorligt talt: Han hed Nuser, og gik tirsdag formiddag fra at se ganske sund og rask ud til at være meget alvorligt syg på nogle få timer. Hans hjerteforkammer var ca. dobbelt så stort som det skulle være, og der var en masse vand i lungerne. Da det ikke ville være muligt at medicinere ham to gange om dagen (han ville kæmpe voldsomt imod hver gang), var der kun een ting at gøre. Han blev ca. 9 år (vi hentede ham på et internat i Hillerød da han var ca. 6 måneder, og ved ikke hvornår han blev født).
Her er et par billeder:
Han var meget flot og charmerende, og var den kat, som hilste mjavende og begejstret når vi kom hjem, eller når vi kom ud i haven mens han lå under en busk. Men han strintede også indendørs, angreb vores anden kat ind i mellem og var irritabel i perioder. Og så havde vi en sund respekt for hans fysiske styrke og kløer - han kæmpede imod i stedet for at give efter.
Ak ja, Life goes on.
Min nye avatar er vores eneste tilbageværende kat. En blid, rolig kat, som ikke siger så meget. Lang fra så fysisk orienteret som Nuser, men en del mere nysgerrig og intelligent.
Her er mn kones favoritbillede af ham.
