Hvad har du spillet i dag? September 2011

[Frouvne]

Så vender vi endnu en gang et blad i kalenderen. Håber der bliver nogle gode oplevelser at nedfælde noget om på skrift i denne måned også.

[Frouvne]

Udfordringen. Spil 2: GiftTRAP

Så fik vi spillet det andet spil i vores udfordring: GiftTRAP. GiftTRAP balancerer på grænsen til at være en selskabsleg. I GiftTRAP forsøger alle spillere ud fra et udvalg af virtuelle gaver bedst muligt at matche disse med de øvrige spilleres ønsker. Man bedømmes såvel på sin evne til at gætte hvilke gaver de øvrige spillere er mest interesseret i som at modtage gaver fra de øvrige spillere, der er i overensstemmelse med ens egne ønsker. De mulige gaver tages på skift fra forskellige bunker, hvor gaverne i hver bunke har nogenlunde samme værdi. I én bunke kan gaverne f.eks. være rejser til eksotiske lande og store oplevelser som en prøvetur med en rumraket mens en anden bunken primært indeholder billigt skrammel hvoraf det meste nok af mange vil blive betragtet som hadegaver. Hver runde er der ni gaver, der kan fordeles mellem de øvrige spillere og hver gave kan naturligvis kun gives én gang af hver spiller. Da der kan være op til otte spillere i spillet og hver spillere udover at lave en top-tre liste over de gaver de helst vil have også hemmeligt har udpeget en gave, de i hvert tilfælde ikke vil have og som man bliver straffet for at give dem, er det slet ikke så let hverken at blive en god gave-giver eller modtager, som det måske lyder. Et rigtig hyggeligt spil, der vækker stor moro og kan spilles i de fleste typer af selskaber. Et spil i en genre, jeg sjældent kaster mig over, men som varmt kan anbefales.

Min karakter: 6/10

[Brichs]

Torsdag fik jeg prøvet et par spil, den ene et nyt (fopr mig) og det andet en kending.

Vi startede med det nye, Cutthroat Caverns, jeg ikke har prøvet før. Jeg synes at spillet er ganske underholdende, men for hvad det er, er 1½ time måske en tand for langt. Jeg kunne dog rigtig godt lide mekanikken med samarbejde-men-ikke-for-meget, selvom et par enkelte gange nogle folk sagde "Tag DEN!" på et strategisk dumt tidspunkt for alle involverede... Da vi nåede til sidste monster var det frit spil for alle - vinderen var den der fik sidste skat. Jeg fik hevet sejren hjem i sidste sekund.
7/10 - et point alene for de latterbrøl vi smed gennem lokalet.

Efter det tog vi et spil King of Tokyo. Det er nu et rigtig godt spil, jeg selv klart skal have fingrene i på et tidspunkt.

[Helle]

Udfordringen. Spil 2: GiftTRAP

Så fik vi spillet det andet spil i vores udfordring: GiftTRAP. GiftTRAP balancerer på grænsen til at være en selskabsleg. I GiftTRAP forsøger alle spillere ud fra et udvalg af virtuelle gaver bedst muligt at matche disse med de øvrige spilleres ønsker. Man bedømmes såvel på sin evne til at gætte hvilke gaver de øvrige spillere er mest interesseret i som at modtage gaver fra de øvrige spillere, der er i overensstemmelse med ens egne ønsker. De mulige gaver tages på skift fra forskellige bunker, hvor gaverne i hver bunke har nogenlunde samme værdi. I én bunke kan gaverne f.eks. være rejser til eksotiske lande og store oplevelser som en prøvetur med en rumraket mens en anden bunken primært indeholder billigt skrammel hvoraf det meste nok af mange vil blive betragtet som hadegaver. Hver runde er der ni gaver, der kan fordeles mellem de øvrige spillere og hver gave kan naturligvis kun gives én gang af hver spiller. Da der kan være op til otte spillere i spillet og hver spillere udover at lave en top-tre liste over de gaver de helst vil have også hemmeligt har udpeget en gave, de i hvert tilfælde ikke vil have og som man bliver straffet for at give dem, er det slet ikke så let hverken at blive en god gave-giver eller modtager, som det måske lyder. Et rigtig hyggeligt spil, der vækker stor moro og kan spilles i de fleste typer af selskaber. Et spil i en genre, jeg sjældent kaster mig over, men som varmt kan anbefales.

Min karakter: 6/10

Denne uges planlagte ‘udfordringsspil’ var Campaign Manager, men søndagen bød på lidt spil med familien, og da reglen er, at alt, hvad der endnu ikke er på listen, tæller med, ja, så overhalede GiftTRAP lige valgspillet indenom.

GiftTRAP er virkelig et hyggeligt spil – og sjovt. Der kommer de underligste gaver på bordet: botox, vægtløsheds-oplevelser, en bruseradio, en havebænk, en baghavemakeover, fægtetimer, vandpistoler, roser hver uge i et år, en fryser fuld af is, en familietur i cirkus, hjemmebiograf og meget mere.

Det sjove består dels i, at man skal sidde og vælge, hvad man vil give og selv har lyst til at få – det kan være svært, når udvalget er rigtigt godt eller rigtigt skidt. Dels består det i den overraskelse, der ofte er, når man ser, hvad andre spillere gerne vil have eller ikke have. Her er der selvfølgelig også ofte en vis lettelse, når man ser, at mandens ‘no way’ er havnet på talende papegøjer, botox eller lignende.

Der kan være et par taktiske beslutninger i forhold til, at man gør sig nem at gennemskue eller om man skal give sikre eller ikke sikre gaver, hvis andre spillere er ved at vinde – men spiller man spillet på denne måde, skulle man hellere lade være. Det er hyggeligt for selskabets skyld, og når vi når til, at nogen kan vinde, så oplever jeg også, at spillet har varet længe nok. 7-8 sæt af gaver er rigeligt. Det behøver ikke trække ud, oplevelsen bliver ikke bedre, hyggen ikke dybere eller smilet bredere.

Jeg synes, at spil skal bedømmes ud fra, hvad de forsøger at være, og dette er et selskabsspil – og som sådan synes jeg, at det lykkes rigtigt godt. Derfor får det 6,5/10

[Frouvne]

Udfordringen. Spil 3: Samurai

Tredje spil i vores udfordring blev Reiner Knizias klassiske spil fra hans briklægningstrilogi: Samurai. I Samurai kæmper man om indflydelse over tre forskellige typer af indbyggere symboliseret ved hjelme, buddhaer og rismarker. For at være med i opløbet om sejren forudsættes det, at man ved spillets afslutning har majoritet indenfor en af tre typer af indbyggere. Ens score afgøres dog af alle de indbyggere man har fået kontrol over med undtagelse af dem i den kategori, man har majoritet i. Så man bliver altså på den ene siden nødt til at specialisere sig for at være med i opløbet om sejren men på den anden side afgøres ens point af at man ikke har specialiseret sig for meget.

Samurai er et elegant spil, der takket være en spilleplade med variabel størrelse skalerer fint mellem to og fire spillere. Det er i bund og grund en brainburner af den bedste eller værste skuffe alt efter smag og behag. Umiddelbart syntes spillet ikke at være blevet bedre med årene... måske er konkurrencen fra de mange nyere spil bare for hård. I hvert tilfælde forekommer spillet mig i dag at være for abstrakt brainburner-agtigt med to spillere. Med tre eller flere er det ikke mindre brainburner-agtigt, men her frygter jeg, at det kan gå helt galt, da der mellem ens ture kan ske alt for mange ting, man ikke kan kontrollere. Spillet har i hvert tilfælde fået opdateret sin score på BGG for mit vedkommende og er p.t. nedskrevet med 1½ point. Forhåbentlig kan det med tiden genvinde lidt terræn, men jeg er ikke sikker på, at det vil lykkedes for det.

Min karakter er: 6,5

[Jens_Hoppe]

I går aftes fik jeg lejlighed til at prøve Michael Schacht's Mondo med min datter. Et let og hurtigt familie/børnespil, hvor man skal placere landskabs-tiles på sit eget lille bræt, og forsøge at opbygge de bedst scorende landskaber. Spillet varer tre runder, hvor man starter forfra på byggeriet i hver runde og summerer sine point fra de tre runder til sidst.

Twistet er at alle tiles ligger åbent tilgængelige i en bunke midt på bordet, og spillerne må simultant (og i vild forvirring) tage brikker lige så hurtigt de kan. Dog kun én af gangen, og kun med brug af én hånd. Man er også - takket være et medfølgende æggeur - under tidspres. Spilreglerne beskriver tre sværhedsgrader, hvor der med de mere komplicerede dels indføres et par nye scoringsmuligheder, og hvor man dels opfordres til at spille med kortere tid på æggeuret hver runde.

Tager man de voksne, kultiverede gamer-briller på, er der måske ikke så meget at komme efter i spillet, men jeg må alligevel sige at jeg morede mig fint. I vores spil klarede jeg mig bedst i de to første runder, men i tredie runde samlede min datter hurtigt en eksemplarisk ø, mens jeg forgæves sad og rodede efter de sidste brikker jeg skulle bruge - og stadig manglede én da uret ringede...

Så Mondo skal helt sikkert spilles igen derhjemme, og jeg vil ikke udelukke at det er et spil jeg skal have anskaffet mig selv.

[Mik]

Samurai er et elegant spil, der takket være en spilleplade med variabel størrelse skalerer fint mellem to og fire spillere.

Det er nu ikke helt rigtigt. Spillet er helt klart bedst med 3 spillere.
Det er ikke nok at ændre på brættet. det har også noget at gøre med hvormange forskellige figurer man skal samle og de sekskantede felter man skal omringe.

Hele 63,8% af BGG-brugerne foretrækker at spille med 3 personer.

[Robert]

På Consim blev det til 1 gang 7 Wonders + Leaders og to gange Troyes (med 3 spillere).

Jeg kan godt lide 7 Wonders - eneste minus er at det kræver ganske mange spillere.
Troyes skal helt klart på bordet igen så snart som muligt.

[Frouvne]

Samurai er et elegant spil, der takket være en spilleplade med variabel størrelse skalerer fint mellem to og fire spillere.

Det er nu ikke helt rigtigt. Spillet er helt klart bedst med 3 spillere.
Det er ikke nok at ændre på brættet. det har også noget at gøre med hvormange forskellige figurer man skal samle og de sekskantede felter man skal omringe.

Hele 63,8% af BGG-brugerne foretrækker at spille med 3 personer.

Det lyder jo meget overbevisende, Mik. Men det forholder sig altså sådan, at man kan svare at spillet er bedst med flere forskellige spillerantal. 46,3% syntes således at spillet er bedst med 2 spillere - og så er resultatet jo ikke nær så entydigt, som man lige kunne tro, når du slynger 63,8% ud.

[Helle]

Udfordringen: spil 3,4 og 5

Spil 3 blev Samurai. Spillet får karakteren 7. Karakterskalaen er en helt almindelig pointskala - ikke noget med, hvor ofte man vil eller ikke vil spille spillet. 5 er dermed et gennemsnitligt spil. Det var udmærket - det gik stærkt og vi var hurtigt færdige. Jeg husker spillet som længere og mere kompliceret, men måske har vi bare set rigtigt meget siden da.

Spil 4 blev Summy. Et regnespil, hvor man skal lave regnestykker. Minder utroligt meget om spillet Mathplay til nintendo. Udmærket med en del 'sætte tingene sammen - hvad kan lade sig gøre'-tænkeri, men det kan jeg også godt lide, så det var ok. Spillet får karakteren 6.

Spil 5 blev FlixMix. Mellem kaffen og gulvfugning blev der lige tid til en minifiller. Jeg synes, at Flixmix er glimrende for, hvad det er. Hurtigt, nemt og under tidspres skal man matche legoklods lignende kort. Spillet får karakteren 6,5.

[Frouvne]

Udfordringen. Spil 4: Summy
Summy er et Scrabble-lignende spil dog med den store forskel, at hvor man i Scrabble leger med ord og bogstaver er det i Summy regnestykker, man jonglerer med. Summy er designet af Corné van Moorsel, som mange nok kender fra spil som Factory Fun, Powerboats og StreetSoccer. Spillet er i første omgang kun optrykt i 501 eksemplarer, så hvis man ikke har hørt om det, er det ikke så mærkeligt. Og det er egentlig lidt synd, for der er faktisk tale om et ganske udmærket lille spil. I hver runde i Summy skal man enten lave et regnestykke med sine brikker, der skal dække ind over mindst en allerede placeret brik - præcis som i Scrabble eller man kan bortkaste en eller flere af sine brikker og derefter fylde hånden op til de otte brikker man altid har, når man påny får sin tur. Man indsamler løbende point på baggrund af det spillede regnestykke og disse point svarer til summen af hvert enkelt ciffer i de regnestykker, man stiller op. Spillet er en blanding af et regnespil og et puzzle og i den kategori er det helt unikt. Har man børn i den tidlige skolealder er spillet absolut værd at prøve - og er man til puzzle's er det såmænd også værd at give dette utrolig lækkert udførte spil et forsøg.

Min karakter: 6


Udfordringen. Spil 5: Flix Mix
I Flix Mix har alle spillere en stak kort, der hver har seks farvede cirkler på sig. Det går ud på hurtigst muligt at skille sig af med sine kort, hvilket sker ved at man lægger dem ovenpå allerede placerede kort, så mindst to af de farvede brikker passer sammen. Et fint lille, super-stressende spil, der er fantastisk, hvis man er i humør til det.

Min karakter: 6


... og så er det da også blevet til et enkelt spil Bakugan Battle Brawlers idag, hvor jeg til en forandring vandt.

[Mik]

Det lyder jo meget overbevisende, Mik. Men det forholder sig altså sådan, at man kan svare at spillet er bedst med flere forskellige spillerantal. 46,3% syntes således at spillet er bedst med 2 spillere - og så er resultatet jo ikke nær så entydigt, som man lige kunne tro, når du slynger 63,8% ud.

Naturligvis ikke.
Men af dem der har givet deres mening til kende er der stadig ingen tvivl.
Og under alle omstændigheder er en ændring af brættet ikke nok til at skalere spillet.
Det forhindrer ikke spillet i at være godt med både 2, 3 eller 4 spillere.
Men oplevelsen vil afgjort være anderledes afhængigt af antallet af spillere - også selvom man gør spillearealet mindre.

[Mik]

Mandag blev det til 3x San Juan+udvidelse.
Første spil vandt jeg ved hurtigt at få en Havn ned, og så i øvrigt at bruge Jordskælvet til at udsætte afslutningen en enkelt tur, således at jeg kunne nå at få en Bank og en sekserbygning ned på bordet.
Andet spil vandt jeg også. Denne gang byggede jeg den lille bygning som sørger for at man får et kort hvis man har færrest bygninger, og så undlod jeg at bygge indtil jeg kunne få et Bibliotek på bordet. Herefter kunne jeg, takket været Guvernørens jævnlige besøg, bygge den ene store bygning efter hinanden med 2-3 korts rabat (takket være andre bygninger). Så spillet var ovre inden mine konkurrenter nåede at blinke med med øjnene.
Så forlod heldet mig desværre, og måtte se mig henvist til en sidsteplads i sidste spil. 9/10

Derefter nåede vi lige et spil Dominion, hvor vi trak lod om kortene ved tilfældigt at bestemme prisgruppen, og så trække tilfælde kort fra disse. Det gav en usædvanlig konstruktion, som dog viste sig at fungere udmærket. Jeg var dog længst om at opdage de mest effektive kort, så jeg måtte atter se mig henvist til en sidsteplads. 10/10

[Frouvne]

I går eftermiddags hev jeg Quarriors! frem og præsenterede min søn for det. 130 terninger i lækre farver og med interessante symboler kunne let vække hans interesse og med nogle relativt lette mekanikker, der er tyvstjålet fra alle de andre deck-building-spil, tog det ikke mange minutter før vi var igang. Spillet var så stor en succes, at knægten var frisk på endnu et spil lidt senere på aftenen - desværre var klokken blevet for mange. Men der bliver forhåbentlig lejlighed til at prøve spillet igen idag...

[Jens_Hoppe]

I går var KBK dag, hvor det blev til gensyn med nogle gamle kendinge:

Først startede vi dog lige med filleren, 7 Wonders: Leaders. Vi var seks mand, og jeg klarede mig godt, men det rakte dog kun til en andenplads.

Dernæst blev det så til et gensyn med Chicago Express, og igen var vi seks spillere. Det var som altid sjovt, og da det jo er et spil der er karakteriseret ved flygtige interessefællesskaber spillerne imellem, var der masser af forhandling og almen whinen omkring bordet. Jeg fik tidligt anskaffet mig halvparten af B&O (2 ud af 4 aktier), mens en anden spiller fik den anden halvdel. Og selvom vi i fællesskab fik gjort B&O til spillets bedste selskab, rakte det ikke i forhold til den indkomst de andre spillere kunne hive hjem på deres selskaber. En femteplads mener jeg det blev for mig.

Til sidst hev vi så Knizia-klassikeren Royal Turf frem. Med seks spillere var støjniveauet højt, da der blev heppet, råbt og buuh'et til den store guldmedalje. Det var i hvert fald sjovt, og jeg endte på en fornem tredie/fjerdeplads eller deromkring.