http://www.boardgamegeek.com/game/5
Acquire er et af de spil, jeg har et ambivalent forhold til. På den ene side syntes jeg, at spillet er rigtig godt og på den anden side syntes jeg, at det element af held, der eksisterer som en konsekvent af at man trækker brikker, kan have en al for massiv indflydelse på spillets gang.
For at jeg skal få en god oplevelse ud af at spille et spil som Acquire - hvilket jeg har haft gentagne gange - skal det spilles med et vist tempo. Og så er der en del strategi i spillet: man har noget insider information via sine brikker, man kan sørge for ikke at blive fanget i den situation, at man ikke har nogle penge, ved ikke at investere for hastigt (og hovedløst)...
Måske er spillet blot en rigtig god simulation af virkeligheden: er man villig til at satse stort, kan man gå hen og klare sig rigtig godt... eller gå ned med et kæmpe brag. Har du først fået et stort nok økonomisk overskud kan det næsten ikke gå galt... Måske er hovedproblemet med spillet ikke, at der er for store tilfældigheder, men at det er for god en simulation af virkeligheden?!
