Ja, det er henad de tider, hvor man skal til at købe alt for store mængder af spil, hvoraf nogle jo nok til at stå lige så urørte, som flere af de spil, der blev købt sidste år! Jeg håber, at jeg kan udvise lidt mere mådehold end de forrige år... men lad os nu se, når viljestyrken endeligt skal testes i den kommende uges tid, hvor det endnu vil være muligt at foretage nogle forudbestillinger hos internetforhandlerne. For jeg skal ikke afsted i år og må erkende, at det heller ikke trækker mere i mig end at der sagtens kan komme til at gå et år eller to mere inden jeg skal afsted igen. Jeg har luret lidt på listen, men har endnu ikke lavet en systematisk gennemgang, så lad mig starte med at se lidt nærmere på nogle af de titler du nævner, Jens.
Jens_Hoppe wrote:Love Letter (AEG) - Et minimalistisk, ekstremt hurtigt kortspil med elementer af deduktion.
Titlen er noteret ned - men endnu har jeg ikke fået sat mig nærmere ind i spillet. Alene stik-ordet
deduktion gør, at det er et spil, jeg er nødt til at kigge nærmere på. De plejer at blive vel modtaget her i familien. Jeg er dog stadig en smule skeptisk, da jeg har hørt udtalelser om, at man kan spille et to-spillers spil på 5-10 minutter og undrer mig en smule over, hvor meget deduktion, der kan foregå i det korte tidsrum. Men det er måske bare de små grå, der er blevet lidt sløve hos mig...
Jens_Hoppe wrote:Aztlán (Ares Games) - Et populært tema i år ser ud til at være Mesoamerika - her er det Leo Colovini der slår sig løs.
Leo Colovinis spil kan jeg generelt ret godt lide - men der er ikke meget tema i dem, så det er et af de spil, jeg helt sikkert godt kan holde mig på afstand af i første omgang og så evt. hoppe på senere, hvis det skulle vise sig at være det helt store hit... hvilket skulle komme meget bag på mig, hvis det går hen og sker.
... og da slet ikke, hvis det kommer med malede figurer. Jeg holder øje med tråden:
http://boardgamegeek.com/thread/844006/ ... ds-of-midd
... lille civ-lite. En anslået spilletid på 150 minutter - jeg ville nok ikke få det spillet.
Jens_Hoppe wrote:Terra Mystica (Feuerland Spiele) - Hmm, fantasy-setting, fantasy-racer, geografi, bygge bygninger ... Kunne måske være sjovt?
Her er der også noget, der trækker i mig. Og det på trods af en i mine øjne meget utiltalende grafisk præsentation. Efter at have set en engelsk introduktion til spillet (
http://www.boardgamegeek.com/thread/866 ... lish-video) tror jeg bestemt, det er interessant. Jeg kan f.eks. godt lide ideen med at man skal klargøre områderne før man kan anvende dem og nogle geografiske områder derfor er mere interessante for nogle spillere end andre og så den måde man kan opspare og anvende power på. Men jeg tror alligevel jeg besinder mig i første omgang selvom forsendelse fra udgiverens hjemmeside er til en meget rimelig pris.
Gen-X Games forbinder jeg meget med titler som
Luna Llena: Full Moon og
Target Earth, som er nogle meget sympatiske men samtidigt ikke specielt tilgængelige titler. Det er helt sikkert en titel, jeg kommer til at se nærmere på, men jeg må også erkende at de andre to titler er det sammenlagt lykkedes mig at få en gang til bordet, så...
Jens_Hoppe wrote:King of Tokyo: Power Up! (IELLO) - KoT var mit mest spillede spil i 2011, såå mon ikke jeg skal have udvidelsen?

Jeg kommer nok også til at opgradere grundspillet. Det er dog ikke noget, der haster, så det kommer nok ikke med i første omgangs købsrus.
Jens_Hoppe wrote:Uchronia (IELLO) - Nyt kortspil fra designeren af
Glory to Rome og
Innovation.
Det lyder som en light-udgave af
Glory to Rome og hvis det er korrekt, behøver jeg ikke nedgradere originalen, som jeg syntes er et super-godt spil.
Jens_Hoppe wrote:The Resistance: Avalon (Indie Boards and Cards) - Det originale
Resistance er fabelagtigt, og dette skulle være en forbedring. Det eneste spil jeg har kickstartet, bortset fra fadæsen med
Glory to Rome. Min pakke med R:A er dog undervejs...
Det er min også!
Jens_Hoppe wrote:Archipelago (Ludically) - De første rapporter fra folk her på forum som har spillet det, lyder forsigtigt optimistiske. Tema og komponenter er i hvert fald cool.
Jeg regner med at spille Stonys eksemplar igen i den kommende uge. Der er tale om et rigtig godt spil, men jeg tror, jeg får dækket mit behøv ved at spille hans eksemplar!
Jens_Hoppe wrote:Trains (OKAZU Brand) -
Dominion med bræt, brikker og
togtema!! Det store hit blandt de af mine geekbuddies som har prøvet det (da man har kunnet få det et stykke tid nu, hvis ellers man gider importere det fra Japan), så hvis det nogensinde bliver til at få fat i på disse længdegrader, er det noget der skal prøves.
Har været inde på den japanske hjemmeside nogle gange, men det var heldigvis tilpas uoverskueligt til at jeg har holdt mig i skindet. Jeg kan stadig være fristet, hvis lejligheden skulle opstå, men det ender jo nok med at den værste kløe i.f.t. deckbuilding bliver stillet og så er sådan en titel jo pludselig mindre interessant.
Det kan kun være sjovt. Så hvis man skal spille med nogle mere uvante brætspillere, tror jeg det er et sikkert hit. Kunne meget vel være et spil, jeg på et tidspunkt tilegner mig.
Jens_Hoppe wrote:Copycat (aka "Fremde Federn", RRG) - Friedemann's seneste "F" spil, hvor gimmicken denne gang er at han har hugget mekanismer fra alle de mest populære eurogames. Og det kan vel kun være godt, ikke?
Måske er idéen sjovere end udførelsen. Jeg tror, jeg afventer de første anmeldelser og ser om der er tale om en fuser.
Jens_Hoppe wrote:The Great Zimbabwe (Splotter Spellen) - Splotters nye mimre/micromanagement-spil. Givetvis for stort og bøvlet til at det er noget jeg vil kunne lide, men lidt spændende ser det nu ud.
Splotter Spellen pirrer altid min nysgerrighed.
Jens_Hoppe wrote:Space Cadets (Stronghold Games) - Et spændende real-time coop-spil, hvor hver enkelte spiller har sine egne specielle roller der skal passes.
Den titel var jeg ikke stødt på - men coop-spil syntes jeg generelt er en interessant genre og at det er realtime og et rumspil trækker jo ikke ned. Så: Måske.
Jens_Hoppe wrote:P.I. (Treefrog Games) - Wallace/Treefrog's nye spil. Deduktion med detektiv-tema!
Wallace + deduktion + detektiv-tema! Naturligvis. Det må jeg prøve.