Hvad har du spillet i dag? Februar 2008

Kommentarer, spørgsmål og husregler.
Post Reply
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Hvad har du spillet i dag? Februar 2008

Post by Larsine »

Fredag var den første fredag i måneden, og så skulle der igen spilles med drengene.

Vi blev kun fire, da præsten havde travlt og guldsmeden stadig er i fjernøsten. Brian havde spurgt om ikke vi kunne prøve Betrayal at House on the Hill, som han aldrig havde spillet før. Det var lang tid siden så det blev pakket ud, og vi fik spillet to spil.

Det første var vi helt oppe på 9 tegn før der skete noget. Vi var naturligvis spredt vidt omkring i det gamle hus. Brian var i kælderne, Henrik var på stueetagen, og Rune og jeg var på første sal. Brian fandt en pige i køkkent, men hun blev pludselig snuppet af et monster som slæbte hende ned i den underjordisk sø. Vi skulle redde hende, og Rune skulle forhindre at det skete. Jeg nåede slet ikke ned til søen før Rune havde gjort det af med mig, men de to andre begav sig frygtløst ud i søen for at finde pigen. Vi var tæt på et par gange, men Rune og hans sømonster var bare for hurtig, for stærk og for heldig, så han fik os ned med nakken.

Andet spil skulle vi kun op på 7 tegn før der skete noget. Brian fandt en medallion i pentagram rummet, og det viste sig at han, sammen med 3 kultister, skulle fremmane deres onde gud. Til dette skulle han ofre ting og mennesker. Vi andre skulle desekrere deres uhellige symbol for at forhindre dette. Det største problem var at Brian var alene i kælderen, og vi havde ikke nogen vej derned. Men vi fik hurtigt fundet både kulslidsken og rummet med hul i gulvet, så det hjalp lidt. Det gik sådan set meget godt og vi havde da også fået ødelagt 3/4 af hans symbol, men til sidst fik han alligevel slæbt for meget ind og ofret til den onde gud. I kampens hede endte det såmænd med at Brian ofrede sig selv, så det kun var hans kultister der var tilbage til at fejre sejren. En omgang til og vi havde fået stoppet dem :-(

Til sidste sluttede vi så af med at spille Colosseum. Brian skulle lige sættes ind i reglerne, men så gik det ellers derudaf. På trods af at jeg synes at jeg har spillet spillet mange gange, var det først gang at jeg oplevede at der virkelig var kamp. Både om hvilke show der skulle sættes op, og om hvad der skulle købes fra markedet. Jeg lavede en fej i næstsidste runde, hvor jeg tog en medalje til mig selv, i stede for at fjerne kejseren fra Runes cirkus. Det betød at Rune vandt med 86 point, Henrik kom anden med 82 point, jeg fik 79 point og Brian fik 66 point. Hvis jeg havde fjerne det 7 point fra Rune, havde jeg måske endda en potientiel mulighed for at få kejseren på besøg, hvilket havde betydet at jeg kunne have haft 7 point ekstra. Surt at være så tæt på, og så måske endda selv være skyld i at man ikke vinder.

I dag har jeg så spillet to gange The Reef. Den første gang med min mellemste datter, som vandt med 5 babyfisk mod mine 4 babyfisk. Bagefter spillede jeg mod min ældste datter og hendes veninde. Jeg tror ikke veninden helt fandt ud af hvad det gik ud på, men hun synes stadig at det var sjovt, lige indtil jeg afsluttede spillet og vandt med 5 babyfisk mod deres 3 baybfisk.

Lars
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3962
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 143 times
Been thanked: 137 times

Post by Andrea »

I dag spillede jeg Risk Star Wars - The Clone Wars med tøserne. Jeg havde visse forbehold inden (et Riskspil...!), men omvendt skulle det efter sigende være et af de bedre Riskspil...

Hvordan spillet så rent faktisk er var ret svært at vurdere. Vi spillede i to timer, inden vi blev nødt til at afbryde spillet, da to af dem skulle videre, og der nåede vi ikke at blive færdige. Man spiller i teams i spillet (Republikken mod Separatisterne), men styrer stadig sine egne hærenheder. I betragtning af, at spillet først og fremmest går på at invadere modstanderen, så fik man meget få tropper per tur, og kombineret med flere tvivlsspørgsmål og deciderede fejl i det danske regelsæt, så tror jeg, at jeg skal læse de engelske regler på et tidspunkt. Der er i hvert fald flere ting, der virker ulogiske i de danske regler, som meget vel kan skyldes, at det er en klaphat, der har stået for oversættelsen.
User avatar
Jesper
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 505
Joined: Tue May 02, 2006 10:37 pm
Location: Valby

Post by Jesper »

I går blev det til et par gange Texas Hold'em Poker - som jeg tabte...

I dag blev heldigvis anderledes: Combat Commander, hvor jeg gav tyskerne klø i en sådan grad, at det nærmest var synd (sådan næsten).

Og så her til aften Nihmt 6 og det første spil Hick Hack in Gackelwack med mit nyindkøbte spil. Det var en succes. (Selvom jeg ikke vandt)
Jesper Rugård Jensen
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Post by Larsine »

I aften var der jo igen Melodut. Konen var i byen, så vi andre besøgt min søster, så kunne hun og alle pigerne se Melodit, medens svogeren og jeg spillede.

Vi fortsatte vores Memoir'44 kampagne, hvor vi var kommet til scenarie 3 Sword Beach. Jeg havde den lille fordel at jeg havde spillet det med Eik for lidt over 1 uge siden.

Jeg startede som tysker, og havde lært at man skulle passe på, holde stand, og i hvert fald ikke forlade de beskuttende bunkers, skove og byer, før man stort set kunne se fjenden i øjnene. Jeg endte da også med at vinde 5-3.

Da jeg så skulle spille allieret, skulle jeg naturligvis spille på en anden måde. Min plan gik på at bruge alle mine infanterienheder til at angribe hans bunkers, medens mine tanks skulle køre rundt om og indtage byerne.

Det gik ikke helt som forventet, men alligevel gik det forrygende. Dels fordi min modstandet forlod beskyttelsen af skovene og byerne, og derved fik mine tanks noget at skyde på. Jeg skal heller ikke klage over de kort jeg fik, idet jeg stort set kunne aktiver de enheder jeg havde brug for.

Inden længe stod det 4-2, og i sidste runde fik jeg nedlagt to enheder og indtaget to byer, så jeg rent faktisk vandt 8-2.

Det var kun anden gang hvor jeg ikke oplevede at det var samme side der vandt begge kampe.

Da vi kom hjem, fortsatte vi vores Express fra torsdag. Min datter spillede perfekt, og fik kortene der passede til det. Så hun endte med 36 point, hvor imod jeg fik -4 point.

Slut resultatet var derfor 74 point til min datter og 36 point til mig :-(

Lars
DavidP
25+ indlæg
25+ indlæg
Posts: 44
Joined: Tue Oct 23, 2007 7:44 pm
Location: København
Contact:

Post by DavidP »

Spillede Twilight Imperium 3 forleden, denne gang m 5 spillere. Spillet er vel nok det mest populære (pt.) i vores spil-gruppe, og derfor bliver det da også taget frem ganske ofte.. Alligevel når vi aldrig rigtig at blive færdige - blandt andet fordi vi starter sent (på en hverdag...). Således heller ikke denne gang, hvor vi færdiggjorde tur 3 for så at pakke sammen... Ærgerligt, da det også påvirker måden folk spiller det på - man ved nærmest fra starten at vi ikke bliver færdige, og spiller derfor derefter (ie. mere hasarderet...). Jeg er glad for TI3, men synes nu også at det er temmelig langt - og mangler måske lidt mere (decideret) interaktion mellem spillerne. Derudover synes jeg at "Trade" delen fungerer af h.. til - klart det tynde øl i et ellers rigtig godt spil. Men nu har vi planlagt at købe udvidelsen, så mon ikke det giver en ekstra dimension (eller mere)?
User avatar
MesterLars
250+ indlæg
250+ indlæg
Posts: 281
Joined: Thu Dec 21, 2006 2:02 pm
Favoritspil: Twilight Struggle, 1989, Imperial, Puerto Rico, Trough the Ages, Brass, Cyclades, Age of Empires III, Terra Mystica, Dominant Species, Chaos in the Old World
Location: Frederiksberg

Post by MesterLars »

DavidP wrote:Jeg er glad for TI3, men synes nu også at det er temmelig langt
Har kun spillet TI3 en gang (det var med udvidelsen). I udvidelsen er der beskrevet en "simulated early turns" regel I burde overveje at prøve. Du kan bare downloade udvidelsens-regler og bruge dem i originalspillet.
Men ikke sikkert du kan overtale folk til at prøve med den regel. Har lidt fordomme mod at TI3-spillere elsker den første times langsomme expansion og forsvarsopbygning :) Selv foretrækker jeg at man når at spille færdigt.

I fredags blev det til et 4-player Imperial med 4 newbees. Det var en positiv overraskelse. Har gået og tænkt meget over spillet siden da og glæder mig til næste gang det skal prøves. Det er jo herligt!

Igår prøvede jeg Sid Meier's Civilization: The Card Game
Kan nok bedst beskrives som et ripoff af Through The Ages (forhåbenligt dårligt ripoff). Absolut ikke noget fantastisk spil, men der blev da slået et par timer ihjel.
Image
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3962
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 143 times
Been thanked: 137 times

Post by Andrea »

I dag havde jeg Claus, Rune og Anders på besøg til en omgang Arkham Horror (uden udvidelser). Det var meget pudsigt at læse reglerne igennem aftenen inden og opdage et par ting, som vi aldrig plejer at spille med, men det er jo heller ikke fordi, at det spil er spor regeltungt... ;)

Eftersom det kun var undertegnede, der havde prøvet det før, så tog det længere tid (da man lige skal ind i rytmen og i øvrigt læser alle ingame-tekster op i starten), men ved hårdt arbejdet lykkedes det da at vinde til sidst!
netsapiens
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1595
Joined: Thu Feb 22, 2007 10:45 pm
Location: 3660

Post by netsapiens »

ja, tak for hele dagen og aftenen Andrea.
Godt spil, vi fik især fart på da duften fra køkkenet bredte sig :)
Forhåbentligvis er det ikke sidste gang jeg får spillet Arkham, og det er da rykket længere op på min ønskeseddel efter idag.
Sjov > regler .... HVER gang
Formel for behov for brætspilsindkøb = N + 1, hvor N = antal uåbnede brætspil i samling
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Post by Larsine »

Anton fyldte 10 år i august, og i den anledning "vandt" min kone og yngste datter at arrangere en spilleaften for Anton i januar nåned. Januar blev byttet ud med februar, og aften blev byttet ud med eftermiddag. Derfor kom Eik, Anton og Søren på besøg i dag, og vi spillede.

Først spiste vi toasts, medens reglerne til Bohnanza blev gennemgået. Søren var til fødselsdag, så vi var 7 spillere. Det blev et interessant spil, med rigtig meget handel, og masser af spillere der faldbød deres bønner, nogle gange til overpris, andre gange til spotpris. Slutresultatet blev at jeg vandt med 13 point, over de andres 12, 12, 10, 10, 9 og 8.

Herefter spillede vi Colosseum. Lea var taget til gymnastik, Eik og Lilli spillede sammen og Anton og Søren spillede sammen, så det blev med 5 spillere, hvilket vi ikke havde prøvet før. Det betød at vi startede med færre assets, og at der blev mere efterspørgsel efter assets. Der blev også events der blev eftertragtet af flere spillere, og vi nåede at løbe tør for medaljer. Sidst men ikke mindst oplevede vi at de adelige bevægede sig meget længere rundt. Kejseren nåede næsten 2 omgange. Jeg fik "Naumachia" og bestemte mig for at fortsætte ad søvejen. Slutteligt endte jeg med at opføre "Neptuns Vrede" og fik 81 point. Anton/Søren lavde "Og Tellus lavede Jorden" med 79 point, Larna fik 73 point for "Safari Optimus Maximus", Lisa 69 for "Merkurs Lyrer" og Eik/Lilli måtte nøjes med 55 point for "Cirkus Maximus".

Efter lammekølle Provancale, spillede Anton, Eik, Lilli og jeg atter et spil Bohnanza. Med kun 4 spillere blev det er ret anderledes spil i forhold til det første. Ofte havde man bønner som man slet ikke var interesseret i, og ingen andre ville have. Det gik meget godt, og jeg endte med 24 point og de tre andre havde alle sammen 18 point.

Lars
Last edited by Larsine on Fri Feb 08, 2008 2:37 pm, edited 1 time in total.
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 14675
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 472 times
Been thanked: 679 times
Contact:

Post by Frouvne »

Eftermiddagen bød på endnu et spil Lord of the Rings i familiens skød. Vi fik hevet en sejr i land, men ikke uden at der blev ofret et par personer undervejs.
frouvne, administrator

Image
User avatar
Tobias
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 857
Joined: Mon May 01, 2006 7:24 am
Location: Lynge

Post by Tobias »

Her til aften fik jeg spillet endnu et spil Conquest of Paradise. Denne gang som et 2 personers spil, hvilket ikke er nær så godt som med flere spiller. Til gengæld steg min vurdering af spillet da det har et godt mix af udforske, udvikle, krig og handel. Alle kategorierne i en meget simpel form, hvilket er perfekt til den begrænset spille tid på 1½ -2 timer.
Glæder mig til at prøve det igen med flere spillere.
Image
User avatar
Jesper
500+ indlæg
500+ indlæg
Posts: 505
Joined: Tue May 02, 2006 10:37 pm
Location: Valby

Post by Jesper »

Et scenario i Combat Commander:Europe. Andreas spillede tyskerne og jeg russerne. Scenarie 7 har et meget mærkelig opsætning: russerne sættes helt tilfældigt op, og derefter må tyskerne sætte sig ind, men alle enhederne skal røre ved hinanden.

Det var et meget intens kamp, og henimod midten var russerne foran komfortabelt, og jagtede de sidste tyskere rundt i skovene. Desværre gik i de deres overmod i flæsket på en enlig tysk enhed, der forsvarede sig lidt for godt - ledsaget af Andreas hånlatter. Det kom de stakkels russere sig aldrig over, og de måtte til sidst give op, efter at have tabt deres sidste leder i en væmmelig nærkamp.
Jesper Rugård Jensen
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3745
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 23 times
Been thanked: 84 times

Post by Jens_Hoppe »

I mangel af "rigtig" spilletid har jeg istedet leget en del med den nye PC-udgave af Blue Moon, beskrevet i denne tråd. For mig virker programmet fint, og det er en fryd at have mulighed for at spille spillet rigtigt meget.

Jeg har måttet erkende, at enten er AI'en til Blue Moon rigtig, rigtig god, eller også er jeg endnu dårligere til Blue Moon end jeg troede. :) I hvert fald taber jeg langt mere end jeg vinder, og det er nærmest uanset hvilket matchup jeg vælger! Jeg kan få store klø 3 gange i træk som Hoax mod Vulca, men bytter jeg rollerne om, får jeg prompte demonstreret hvordan man sagtens kan tabe med Vulca mod Hoax... 8)

Der er altså udfordring nok indtil videre, og forhåbentlig lærer jeg lidt af de mange nederlag... :wink:
What are you, like 80?
Senest købt: Pax Penning, Prey Another Day
User avatar
Erik Mejer Hansen
100+ indlæg
100+ indlæg
Posts: 182
Joined: Mon May 01, 2006 9:32 pm
Location: Århus N
Contact:

Post by Erik Mejer Hansen »

Igår blev det til et spil Yspahan. Og det efterlod umiddelbart et rigtigt positivt indtryk.
www.mejer-hansen.dk
Stadig kun 18,68% færdig med at male ToI, men tilgengæld helt færdig med at "clippe" Combat Commander: Europe. Og Europe Engulfed. Og To the Last man...
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Post by Larsine »

I dag var det spilleonsdag, og Martin dukkede op for første gang.

Vi tog atter et af de mange uspillede spil frem, og denne gang blev det The Warlock of Firetop Mountain. Spillet er bygget over den gode gamle Fighting Fantasy bog af samme navn fra 1982. Bogen kom først gang på dansk som Sværd og Trolddom: Troldmanden fra Ildbjerget i 1984. Uden den havde jeg nok opgivet at spille rollespil, for jeg fattede ikke alle de engelske termer i AD&D, men det her forstod jeg, og det førte mig ind i rollespillets verden, og derfra vider til brætspil.

Men spillet bærer præg af at være fra 1986. Det tager i følge kassen ca. 2 timer at spille, men vi brugte godt 3 timer på det, og den sidste timer var et lidt trivielt slutspil, hvor det først så ud som om jeg ville vinde idet jeg havde hvad jeg skulle. Desværre havde jeg enten skrevet forkert, eller Eik havde vist forkerte kort til mig. For jeg prøvede at åbne skattekisten med nogle forkerte nøgle. Herefter stod Eik til at vinde, men han manglede de rigtige nøgler. Derfor blev han nødt til at jagte mig for at tage nøglerne fra mig, og hvis jeg havde holdt mig langt fra ham, havde vi sikkert spillet endnu.

Hvis spillet blev designet nu om dage, var der mange ting der kunne gøres nemmere. Derudover er der rigtig mange terningslag involveret i spillet. Et slag for bevægelse hver gang man har tur. Adskillige slag for kampe. Slag for at undgå fælder, komme over broer osv. men på den anden side så er der så mange slag, at det bør udjævne sig i løbet af et helt spil. Det gode er trods alt, at man ikke vinder spillet på et terningslag.

Men hvis man er rollespiller, eller tidligere rollespiller, eller blot har minder om dengang man sad med Sværd og Trolddom bogen, så er det såmænd et meget sjovt spil. Man skal bare ikke tro at det er det store strategisk spil man skal i gang med.

Lars
Post Reply