A Game of Thrones versus Diplomacy

[Helle]

Nu har jeg et par gange hørt sammenligner mellem spillet Diplomacy og A Game of Thrones...

Diplomacy har jeg haft en del fornøjelse af at sidde og nørde med... I ved kigge på kort, regne træk ud, hvordan supporten skal placeres for at tage højde for flest mulige modtræk... mm Har som det sikkert fremgår af nørderiet mest erfaringer fra e-mail spil. Kun en enkelt gang har det rigtige spil ramt bordet - netop på grund af længden af spillet.

Men er A Game of Thrones en mulig erstatning, og i så fald hvordan ligner og adskiller det sig... Krigspil er jo ikke min stærke side, som det vist fremgår af tidligere indlæg... Så det jeg vel også er interesseret i at høre, er om der også er noget lidt nørdet ved AGoT altså kalkulationer over mulige træk mm eller om vi har med krig at gøre, hvilket er de associationer jeg får, når jeg ser forsiden.

Det kunne være lidt interessant at høre et par meninger om dette.... og meget gerne fra spillere, som på den ene eller anden måde har erfaringer med begge spil...

[Stony]

Til at starte med, har jeg kun prøvet en computerudgave af Diplomacy, men har spillet AGoT flere gange.

Hvad man skal tænke over, når man tager afstand fra krigsspil, er hvilken del af krigsspil det er man ikke bryder sig om. For i spil som Diplomacy og AGoT, bliver der skam angrebet, men jeg vil eksemplevis mene at krigselementet i spillet er betydeligt mindre end andre spil, hvor to hære sidder overfor hinanden og udkæmper et enkelt slag, forsøger at flankere hinanden osv. Det er holdt på et meget abstrakt niveau, og er - efter min mening - ikke nær som dominerende et element som f.eks. diplomatien i spillet. Dertil krydrer du så lidt med hændelseskort og auktioner over de mest lukrative/magtfulde positioner. ( I hvert fald i AGoT )

Diplomatien er som sagt en anden dominerende faktor i spillet, og det er så igen noget man kan elske eller hade. Nogle folk synes det er fedt, mens andre får det helt dårligt ved tanken om at man kan være allieret med nogen, og så pludselig blive stukket i ryggen. Så nedtoningen af krigselementet er måske bare for at erstatte det med noget du bryder dig endnu mindre om?

Hvis du er villig til at sniffe til den "bløde" ende af genren, er det nok et af disse du skal prøve. Om du så foretrækker det ene eller det andet, er nok en smagssag. Hvis du absolut ikke er til Fantasy, må det være Diplomacy du skal kigge på. Den er nok også mere tiltalende for historie-freaks. Hvis man ikke har noget imod at det foregår i en opdigtet verden, er AGoT nok at foretrække. Dels p.g.a. spilletiden - som jeg husker det - ikke er helt så strid som Diplomacy, men også fordi der er lidt flere elementer i. De ekstra elementer kan man så igen enten elske eller hade.

Endelig kan man se på krigselementet, hvor man i AGoT f.eks. ikke slår fjenden ihjel, men "bare" slår ham på flugt.... med mindre man benytter en af de onde ledere med små sværd-ikoner, som illustrerer at her er tale om en person der beordrer den flygtende fjende sablet ned.

Jeg vil mene at spil som Diplomacy og AGoT, står og falder med hvordan du har det med diplomati-spil, og ikke nær så meget hvordan du har det med krigsspil. Krigsmanøvrerne er blot et spørgsmål om at være mere smart end din modstander, og finde det optimale træk som han ikke forudser. Diplomatien derimod kan være rigtig ond. Især for folk som ikke kan finde ud af at det bare er et spil, og diplomatien er en mekanisme på linie med area dominance, tile placement osv... Og også i diplomatien skal man forsøge at finde det bedste træk.

Kan man ikke skille tingene fra hinanden, skal man holde sig LANGT LANGT væk fra disse spil.

[Helle]

Tak, for svaret - der er mange sider at tage fat på - men en interessant analyse. Først og fremmest var min tanke, om AGoT kunne erstatte Diplomacy dersom man finder det interessant.... For selvom vi har talt om Diplomacy dage flere gange, så er det ikke rigtigt blevet til noget....

Men dine ret konkrete analyser af forholdet til krigsspil versus diplomati-spil interesserer mig egentlig lidt. Pr. definition er jeg bare ikke til krigsspil, men en del af det, som jeg har fundet absolut mest interessant ved Diplomacy de få gange jeg har været i nærheden af det, har været analyse arbejdet. Jeg var lige ved at skrive "tal-pusleriet" ... netop at finde det optimale træk.

I tankerne forbinder jeg krigsspil med nedbrydning og destruktion og ikke mindst fornemmelsen af at skulle holde ud i uendelige timer, mens der er dømt totalt nederlag til de stakkels mænd man hersker over... snarere end optimeringen af træk, som jeg snarere forbinder med andre typer af spil... samtidig må jeg nok erkende at krigsspillene for mig i den grad er udsat for diskriminering...

Men i forhold til Diplomacy er det altså især handlingskortene, som er forskellen, som jeg læser dit indlæg - for i Diplomacy får en uddrevet hær, jo også muligheden for at trække sig tilbage.... og det er kun hvis man mister supplycentre, at man mister tropper, så vidt jeg husker.

Jeg må indrømme, at dit indlæg i højere grad giver mig lyst til og mod på at følge opfordringen til rent faktisk at få det prøvet...

[Frouvne]

A Game of Thrones og Diplomacy er på én gang meget ens og meget forskellige...

Diplomacy er det mest rendyrkede: et abstrakt spil, hvor man kan analysere sig til alle mulige træk; der er bare så pokkers mange af dem og så er der det diplomatiske lag ovenpå...

A Game of Thrones bygger ovenpå de grundlæggende mekanismer fra Diplomacy. Og så tilføjes der en masse tematisk og herunder også mange kort og dermed tilfældigheder.

Diplomacy er vist det eneste spil, jeg har givet den maksimale rating på Boardgamegeek. Det betyder dog ikke, at jeg mener, at det på alle områder distancerer A Game of Thrones. For mig er det væsenligste argument imod Diplomacy, at det har en meget lang spilletid, hvis man ikke vil acceptere at alliancer vinder. Her har A Game of Thrones så til gengæld en af sine forcer ved en væsentlig kortere spilletid. De få gange jeg har spillet A Game of Thrones, har min fornemmelse til gengæld været, at spillet slutter alt for tidligt. For mig skal denne type spil bølge meget mere frem og tilbage og det har de ikke gjort.

Ingen af spillene opfatter jeg som egentlige krigsspil. For at få det fulde udbytte af Diplomacy skal man kunne værdsætte såvel den analytiske del som diplomatiet. Dybden i spillet kommer af kombinationen af de to dele. Ingen af delene opnår samme dybde i A Game of Thrones og af samme grund bliver summen af dem også en svag afglans. Når det er sagt, så har A Game of Thrones så meget andet at byde på ikke mindst ved det tematiske. Selvom jeg ikke har læst bøgerne - og ej heller kommer til det - så syntes jeg, at spillet emmer af tema. Samtidig er det meget tilgængeligt og langt mere alvorligt, da man hverken analyserer lige så langt som i Diplomacy, da tilfældigheder alligevel kan spolere det og jeg ej heller har set de samme diplomatiske forhandlinger som i Diplomacy.

Mit bud vil være, at A Game of Thrones har en væsentlig bredere appel end Diplomacy. Jeg tror, at de fleste der har spillet Diplomacy vil kunne spille A Game of Thrones med fornøjelse men måske også med en lidt tom fornemmelse. Omvendt tror jeg ikke nødvendigvis at folk der holder af A Game of Thrones vil føle sig tiltrukket af Diplomacy.

A Game of Thrones vil jeg vende tilbage til - men jeg forventer også, at der kommer andre spil, der med tiden vil afløse det. Diplomacy tror jeg til gengæld altid jeg vil vende tilbage til... desværre nok sjældent live. Og det er endnu et af de gode argumenter for A Game of Thrones; de fleste vil kunne gennemføre et spil A Game of Thrones på en spilleaften. Diplomacy vil nok kun blive spillet via e-mail.

[Stony]

Jeg gik for øvrigt igang med en online-udgave af AGoT, men gik i stå da jeg fik travlt med andre ting. Jeg håber dog at kunne vende tilbage til det, så man i et eller andet omfang kan spille mod hinanden over nettet, og eventuelt bare lade det tage den tid det tager. Lidt i stil med Euphrat & Tigris på BGG.