to gange Dungeons and Dragons miniatures blev det til i går aftes.
Spillet er stadig (efter tre gennemspil

) interessant, og det er værd at bemærke at spillet har netop det element jeg ofte søger i "constructibles".. nemlig at man laver sin hær forud, udfra en strategi, og når spillet går igang, så viser det sig ofte at den taktiske implementering skal være meget dynamisk for at kunne fungere. Det er altså ikke en "default win", bare fordi man har de største monstre eller de hurtigste bueskytter. Der er næsten altid et svar på hvad modstanderen disker op med, forudsat at man bruger sine enheder optimalt.
Således vandt jeg første spil, selvom halvdelen af min hær blev dræbt i de første to ture, men det lykkedes ikke min højtærede modstander at dæmme op for det store monster der fik frit slag mens kanonføden blev slagtet.
Ligeledes tabte jeg spil to, fordi Tobias var istand til at erobre et punkt som gav ham 10 victory points pr. tur, og holde det i de fem ture det tog mig at få frigjort min sidste enhed til at komme hen og generobre feltet.
Således var begge spil meget tætte, og det var sjovt at se hvor mange overvejelser der ligger i hvert træk man skal foretage.
Hvis bare lortet ikke var collectible, og jeg ikke i forvejen havde brugt mit årsbudget på brætspil, så havde jeg købt for mindst 1000,- af figurerne, og givet den gas.
Virkelig et godt taktisk lille spil.
Sjov > regler .... HVER gang
Formel for behov for brætspilsindkøb = N + 1, hvor N = antal uåbnede brætspil i samling