Når virkeligheden presser sig på...

Alt hvad der ikke umiddelbart hører ind under de øvrige fora.
Post Reply
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15058
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 633 times
Been thanked: 925 times
Contact:

Når virkeligheden presser sig på...

Post by Frouvne »

Som det flere gange har været nævnt, er Jack en af mine absolutte favoritter i det forgangne år og måske det to-personers spil i årets høst, jeg forventer at komme til at spille oftest. Noget af det jeg har fremhævet er den stærke tematisering baseret på Jack the Rippers ugerninger i Whitechapel i 1888. Og det er jo alt sammen meget hyggeligt, når man ser de fornøjelige illustrationer...

Den seneste tids hændelser i Ipswich, hvor der i de seneste seks uger er blevet dræbt fem prostituerede og de paralleller der drages til Jack the Ripper og hvad der skete i Whitechapel i 1888 kan godt være med til at dæmpe min lyst til spillet en smule. Jeg vil tro, at det er et overgangsfænomen... meeen så hyggeligt er temaet pludselig ikke længere. :?
frouvne, administrator

Image
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3750
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 34 times
Been thanked: 94 times

Post by Jens_Hoppe »

Faktisk tænkte jeg lige fra vi først så spillet, at det var et mærkeligt makabert tema at hæfte på et spil, som ellers havde et så "let" grafisk udtryk. Jeg mener, krimi og detektivhistorier er en ting, men at basere et spil der ser så tegneserie-agtigt ud på en virkelig seriemorder, er (for mig) lige på grænsen.
What are you, like 80?
Senest købt: Fellowship of the Ring: Trick-Taking Game, Pixies, The Gang, Arcs
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15058
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 633 times
Been thanked: 925 times
Contact:

Post by Frouvne »

Det skal jeg blankt erkende, jeg slet ikke tænkte over. Måske er det den tegneserie-agtige streg, måske er det bare det, at mine associationer tog sit udgangspunkt i den fiktive Sherlock Holmes og de øvrige personer og Jack the Ripper derfor blot for mig optræder som myten om en inkarneret kriminel...
frouvne, administrator

Image
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9326
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 50 times
Been thanked: 120 times

Post by Stony »

Jeg har intet problem med temaet. Det er ikke stort anderledes end andre detektiv-spil, hvor der er begået et mord. Eller skal vi nævne "How to Host a Murder" serien?

Og når vi nu snakker om temaer, så er de fleste krigs-simulationer vel heller ikke helt fine i kanten...? ASL hvor man lige rundbarberer den angribende fjende med en maskin-kanon, jatak!

Det er først når man får et uheldigt sammenfald med spillets tema, og de sidste dages begivenheder i Ipswitsch at det abstrakte krakelerer.
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3995
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 184 times
Been thanked: 188 times

Post by Andrea »

Jeg er enig med Stony.

Jeg tænkte med det samme på virkelighedens Jack the Ripper, da jeg hørte om mordene den anden dag, men det påvirker ikke min lyst til at spille Mr. Jack.
User avatar
Jens_Hoppe
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3750
Joined: Mon May 01, 2006 9:11 am
Location: Frederiksberg
Has thanked: 34 times
Been thanked: 94 times

Post by Jens_Hoppe »

Misforstå mig ikke - jeg har intet problem med at spille Mr. Jack, så temaet er på den rigtige side af grænsen for mit vedkommende. (Hvad jeg har problem med, er tid til at spille det, men det er en anden historie :)).

Men principielt synes jeg der er en kæmpe forskel på, om et spil er lavet med en fiktiv detektiv-setting, eller om det baserer sig på noget virkeligt. Er det det sidste, synes jeg der skal udvises respekt over for, øh, "temaet". Jeg tror at den eneste grund til at der ikke er flere der kommenterer Mr. Jack's setting, er at den tidsmæssigt er så langt borte fra os i dag, og netop (som Allan siger) har antaget næsten mytiske proportioner. Men det var virkeligt, og der var nogle folk der blev brutalt myrdet, og nu er der altså lavet et hyggespil over det (hvor en af parterne endda får lov til at 'være' seriemorderen). Jeg gætter på, at de pårørende til de myrdede i Ipswich ikke ville være specielt begejstrede, hvis det var denne omgang mord som far og mor rundt omkring sad om spisebordet og hyggede sig med - og det lyder på Allan som om det heller ikke ville være et tema han ville være komfortabel med.

Sammenlign f.eks. med War on Terror brætspillet, hvor spillerne også får lov til at være nogen, der bevidst slår uskyldige ihjel (selvmordsbombere, juhuu!) - og det er jo langt over grænsen for en del folk.

Krigsspil er en diskussion for sig. Og ikke bare principielt en diskussion, men så sandelig også en reel en: Hvis man kigger på Consimworld, er der jævnligt diskussioner om, hvad der er OK at lave krigsspil om. F.eks. var der i år stort røre, da et firma meldte ud, at de ville lave et spil om nazisternes rydning af ghettoen i Warshava - det var der rigtigt mange, der ikke ville være med til. For mange vil det ikke være sjovt at skulle spille nazister, som forsøger at fange jøder (underforstået; så man kan få dem skippet afsted til gaskamrene).

Jeg synes ikke man umiddelbart kan sammenligne spil om 'rigtig' krig med spil om mordere (med mindre man ideologisk er pacifist og mener at krig altid er mord og uberettiget). Hvor frygteligt krig end er, er det dog noget andet end enkeltpersoner der myrder andre (omend grænsen i disse tider er ved at være lidt udvisket). Sålænge det er folk i uniform mod andre folk i uniform - og det er de fleste krigsspil trods alt - opererer parterne alligevel under en eller anden form for implicit kontrakt, hvor begge parter forventer og accepterer at de andre forsøger at myrde dem.


Alt dette er ikke fordi, jeg vil diktere hvad folk skal kunne lide og ikke lide når det kommer til temaer og historiske settings. Men jeg tør vædde med, at alle trods alt har en grænse for hvad de synes er acceptable temaer, omend den selvfølgelig varierer fra person til person.
What are you, like 80?
Senest købt: Fellowship of the Ring: Trick-Taking Game, Pixies, The Gang, Arcs
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3995
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 184 times
Been thanked: 188 times

Post by Andrea »

Skellet mellem, hvad man kan tillade sig, når man blander fiktion og virkelighed, bliver ofte diskuteret. Især ved computerspil går bølgerne ind imellem højt.

Brætspil er for mig længere væk fra virkeligheden end computerspil er, og derfor har jeg muligvis en lidt større tolerancetærskel over for, hvad man kan tillade sig i et brætspil end i et computerspil. Jeg har det f.eks. lidt bedre med at købe luderbarer i King of Chicago, end jeg ville have det, hvis samme mulighed eksisterede i et computerspil, jeg spillede.

Et computerspil som Grand Theft Auto finder jeg decideret amoralsk og stødende, fordi det virker som vold for voldens skyld - ingen refleksion eller stillingtagen. Til gengæld finder jeg føromtalte War on Terror interessant, da det lader til, at der faktisk er en tanke bag udgivelsen, og den ikke kun er lavet som provokation. Men måske overfortolker jeg her blot hysteriet, der har været i forbindelse med udgivelsen. Hvordan folk kan reagere så stærkt over for et brætspil forstår jeg ikke - hvis det havde været et computerspil, ville jeg have fundet det mere logisk (uden nødvendigvis at have været enig i kritikken).
Post Reply