Jeg tror, der er efterspørgsel efter
god science fiction, og iflg. alle rapporter er John Carter mildest talt noget hø

Det samme kan siges om de tre andre film du nævner, der alle som en er blevet slagtet af anmelderne og har fået en lunken modtagelse af publikum.
I et sjældent tilfælde af enighed pegede Andrea og jeg lidt tidligere i tråden på, at der manglede film med science fiction-
idéer. I min verden har The Darkest Hour, Battleships og lignende ikke meget med sci-fi at gøre. Ja, der er rumvæsner med, men i princippet kunne de lige så godt erstattes af noget andet med store våben, og så ville vi bare have almindelige, kedelige og dårlige actionfilm.
Meget kan der siges om Prometheus, men den prøver i det mindste at komme med nogle science fiction-idéer. Hvad nu hvis...? Det samme kan siges om en klassiker som Blade Runner. I dag er sci-fi blevet en doven undskyldning for at fylde sine film op med med CGI-kreationer, der kan skydes i smadder og efterfølgende sprænges i luften.
Når sci-fi er bedst, er det en helt fantastisk genre, der kan behandle store emner, samtidig med, at den underholder.