Heldigvis mener jeg at de fleste spil (jeg spiller) fortæller en historie. Det er derfor jeg er tiltrukket af dem, og derfor jeg sjældent spiller abstrakte spil. I RA føler jeg for eksempel helt klart at jeg følger min slægts historie igennem århundreder.
Nå, min tirsdags aften begyndte med 2x
Infiltration, da vi var lidt i tvivl om Martin var vendt hjem fra ferie eller ej. det var han så ikke, så alle 4 spil blev spillet af 3 spillere.
Jeg lagde ud med at lægge det forkerte kort, således at jeg ikke fik jaget de andre to væk fra feltet, så jeg kunne stjæle datafilerne i fred og ro. I stedet mistede et værdifuldt redskab, som var ubrugeligt på dette tidspunkt - surt show!

De andre to samlede sig store bunker af datafiler, og min eneste chance var at begive mig højt op i bygningen, hvilket naturligvis næsten altid er den sikreste måde at tabe spillet på. Jesper gik også lige lidt for langt, så Evind kunne se sig selv som vinder.
I andet gennemløb lå døren til det hemmelige rum lige inden for indgangen. Og da både Jesper og jeg regnede med at den anden spiller ville gå derind, overlod vi rummet til den anden - hvilket betød at Eivind fik alle 8 filer for sig selv! Denne gang kom Jesper med ud, men han måtte se sig slået af Eivind endnu en gang!
8/10
Derefter gik vi gang med
haren og Skildpadden i andledning af at Jesper lige havde indkøbt et eksemplar til familien - og så vi naturligvis lige vise ham at det ikke nødvendgigvis er et familiespil, selvom man naturligvis kan vinde selvom man ikke kan regne...
Vi brugte den næstnyeste version, hvor jeg lykkelig havde glemt at Haretabellen kun er fordelagtig hvis man ligger i positionerne 4-6, hvilket er noget vanskelligt i et tremandsspil. Så jeg mistede halvdelen af mine startgulerødder i første tur, medens jeg ventede på at skildpaddefeltet skulle blive ryddet. Selvom jeg havde forklaret risikoen ved at spille på de nye bræt til Eivind gik han alligevel efter det første skildpaddefelt, hvilket ikke er helt så nemt i nyere spil, da det er flyttet frem til felt 10 og derfor koster 55 af ens 68 gulerødder. Så Jesper lå pludselig i en fordelagtig position. Desværre for ham tog han også nogen chancer - såsom at regne med at jeg ville være flink nok til at lade ham få gulerødder for sin position (ha!), så jeg kunne let hoppe i mål i nogle få afmålte spring. En storslået sejr i et altid fornøjeligt spil!
10/10
Endelig sluttede vi aftenen af med
Small World Realms, hvor vi prøvede
Pangea-scenariet. Her begynder spillet med en tilfældig sammensat landmasse, og i begyndelsen af hver tur må spilleren flytte en af yderbrikkerne til en anden position omkring landmassen. Dermed kan man aldrig føle sig sikker, og gjorde det nærmest umuligt at forsvare enkeltbrikker. Så bedste forsvar var at lægge en stor styrke i bjergene.
Jeg var for nærig og tog som næsten altid den første, den bedste race. Det var en fejl og de to andre tjente dobbelt så mange point som mig. Desværre var jeg også for længe om at lade den uddø, så halvejs i spillet måtte jeg konstatere at mine vinderchancer var nærmest umulige. De to andre sloges om førstepladsen med næsten den samme indtjening, så det var lun et spørgsmål om held hvem der vandt. Scenariet var interessant, men vi var enige om at flytteriet skabte for meget kaos, og gjorde spillet længere fordi man havde så mange flere muligjeder for at angribe. Så det gider vi nok ikke at prøve igen.
8/10