Hvad har du spillet i dag? - April 2014

[APK]

Jeg var også til Spilfestival i lørdags for første gang - med min 10-årige datter.
Mens hun hurtigt blev shanghai'et til et spil Ulvevinter (med stor succes), nåede jeg at prøve Russian Railroads. Et rigtig sjovt spil som nok ender op i samlingen en dag, når der er nogen herinde der bliver træt af deres eksemplar...
Derefter fik vi spillet Ticket to Ride og Würfel Bohnanza (der var så sjovt at det blev købt).
Tak til de mange søde mennesker der sørger for dette fantastiske arrangement. Vi kommer bestemt igen næste år!

APK

[Mik]

Jeg var en af de 5 spillere på Roberts Nations på Consimmødet.
Som den eneste havde jeg ikke spillet det før, men jeg kan nu ikke tage hele skylden for den lange spilletid.

Når jeg ikke havde prøvet det før, er det fordi at jeg fuldt ud tilfreds med at spille Through the Ages, men jeg har lovet at spille Nations i USA i næste uge, var det meget rart at vide hvad jeg går ind til.

Det er endnu for tidligt at fælde en endelig dom, men foreløbig er TtA (uden krig) stadig mit favorit Civ-spil.
Sanne vandt med et enkelt point over Andras, derefter kom Robert/Eivind (glemt rækkefølgen) med undertegnede på sidstepladsen. Det sidste var at forvente, idet jeg overhovedet ikke havde nogen ide om hvad der kunne betale sig at bygge.

Det eneste der tiltalte mig i spillet var brugen af militær. Det var fint at man ikke angriber nogen bestemt spiller.
men lad os se hvad jeg siger efter endnu et spil på søndag.

[Jonezy]

Fik spillet en omgang Rampage med Mani her til aften. Det var stærkt underholdende og der fløj stakkels Meeples rundt i hele stuen. Mit monster havde klart den bedste power, som var at jeg kunne puste meeples ud af brættet for så at hente dem tilbage til mit neighborhood, hvor jeg så kunne æde dem. Det udnyttede jeg groft og vandt rimelig sikkert. Det skal nok blive sjovt på Djengis...

[Mik]

Mandag aften var vi fem mand til Eldritch Horror. En mand var ny, og vi andre var lidt rustne, dels fordi det var længe siden sidst. og mest fordi vi plejer at have sygemeldte Martin som vor alvidende mentor, så det gik efter bedste beskub. Men vi holdt da nogenlunde trit med at holde monstre og gates stangen. Til gengæld nåede vi ikke at løse et eneste mysterium, men Doom-tracket flyttede sig heller ikke.
Så efter 3 timer besluttede vi os for at gå hjem uden at have nået hverken det ene eller det andet, men til gengæld havde vi heller ingen hospitalsindlagte.

[solsikke]

Lørdag var jeg til spilfestival med min niece på 10 år samt samt venne-familie med børn på 11 og 8 år, hvoraf vi spillede med den ældste og én af forældrene.

Først spillede vi Legends of Andor. Jeg havde forinden set første del af Rahdo's gennemgang af scenarie 3 samt læst intro-reglerne, og syntes at jeg havde rimeligt styr på reglerne. Der var dog flere mindre ting der skulle slås op, og det kan godt tage lidt tid når man ikke ved/kan huske om man skal læse i reglerne eller på et kort der skal findes frem mens medspillerne stiller nye spørgsmål... Så børnene synes spillet var noget langtrukkent. Da vi først var kommet rigtigt i gang lagde vi en fin plan som vi havde god tid til at udføre, men så skulle monstrene bevæge sig, og den uskyldige klump der stod et godt stykke fra borgen hoppede hen over hinanden og væltede ind i borgen.

Efter frokost tog vi et spil Qwirkle. Det overraskede mig positivt som et let abstrakt spil. Derefter et spil Hanabi, som jeg havde spillet én gang før. Jeg har det lidt svært med at spille sammen uden at måtte snakke sammen: normalt i samarbejdspil kan man diskutere hvad man skal gøre og selvom de andre så gør noget man ikke selv ville have gjort ved man da hvorfor. Her må man bare stiltiende tage sig til hovedet og håbe der er en mening bag. Denne gang var det dog sjovere end første gang, hvilket måske skyldtes at jeg glemte at man ikke må give råd til den der har tur.

Til sidst spillede vi Dominion, hvor 2 ud af 4 måtte forlade spillet midtvejs. Jeg havde i starten travlt med at forklare regler og gennemgå alles muligheder på deres tur, så jeg ikke tænkte så meget over hvilke kort jeg selv købte, og endte med at blive slået 43-16 af min niece.


Søndag var jeg til Consim hvor vi altså spillede Nations i 5 timer. Det føltes lang tid, nok ikke hjulpet af træthed efter lørdagen. Heldigvis lod de andre mig i de første runder få præcis det jeg planlagde i starten af runderne, så jeg fik en god penge- og ore-maskine op at køre, og endte som nummer to et point efter nummer 1.

[Jens_Hoppe]

I KBK tog vi et afbræk fra High Frontier, og spillede i stedet "det andet" spil, Terra Mystica. Jeg var Darklings, og det gik egentlig udmærket bortset fra at jeg allerede i første runde blev skåret midt over, så jeg kunne se at jeg ville få det svært med at gøre mig gældende i områdescoringen til sidst. Det forhindrede mig ikke i at føre gennem det meste af spillet, med kun Halflings på samme langside af scoretracket. Til sidst var der dog flere af de andre som nærmede sig, og Halflings havde en forrygende sidste tur, som lod ham styge forbi mig til allersidst. Øv.

Vi fik også spillet mit nye Eight-Minute Empire: Legends to gange.

EME:L er som sin forgænger Eight-Minute Empire en slags civ-spil/filler blanding: Man spiller otte runder, og i hver runde drafter hver spiller et kort og udfører den action som står på det. Actions kan lade en placere nye enheder, rykke enheder, bygge byer, og angribe en fjendtlig enhed. I EME:L har hvert kort man drafter desuden en permanent evne, som så påvirker ens spil fra det øjeblik man får kortet: De kan gøre ens rekruttering eller rykke-actions mere effektive, kan gøre ens enheder flyvende eller usårlige, og en række af kortene giver ekstrapoints ud fra forskellige kriterier. Efter otte runder og otte kort pr. spiller er spillet slut og der tælles points.

EME:L virkede som et glimrende spil, og en klar forbedring af det lidt kønsløse oprindelige EME. Jeg klarede mig totalt skidt begge gange, men det var nu ret sjovt alligevel.

[Sir William]

Efter jeg i weekenden blev introduceret til King of Tokyo på Spilfestivalen, vurderede jeg at det var på tide at introducere William (7 år) til det.

Så mandag aften blev det fundet frem og jeg besluttede så, at vi i det første spil skulle spille uden kort. Ellen (2 år) ville også gerne være med, så vi nåede 2 spil hvor William vandt det ene og Ellen vist nok det andet. Hun var god til at slå poter.

William ønskede så, at vi næste gang skulle spille med kort og næste gang blev så i går. Igen ville Ellen også være med. William var hel vild efter at få købt nogle kort mens Ellen fandt det mere spændende at samle på de grønne kuber. Mit forslag om, at hun kunne få noget spændende for sine "penge" kunne ikke ændre hendes mening (Fars sparsommelige pige ).

I første spil tog William chancen med at blive stående i Tokye et par gange og købe nogle kort der gav ham en bonus, hvilket i sidste ende gav ham en flot sejr da han pludselig slog rigtig mange poter og dermed slog os ihjel.

Næste spil fik jeg fat i noget panser til min drage så jeg ikke tog skade, hvis skaden kun var på 1 point og kombineret med et kort, som hvis jeg slog 3x1 måtte slå igen med en terning mindre, fik jeg en del point. Så jeg blev stående i Tokyo og fik så nemt scoret de 20 point, da jeg først fik elimineret Pernille og hendes ekstra terning og William pludselig kun kunne slå en pote ad gangen.

Det er virkelig blevet populært på kort tid derhjemme og skal da også med til Lalandia.

Har også udvidelsen - på tysk - skal bare lige have oversat kortene og så kan vi give vores monstre nogle ekstra egenskaber. Men i starten bruger vi bare grundspillet og måske pandaen fra udvidelsen.

[Larsine]

Søndag eftermiddag spillede Larna og jeg et spil Qwirkle, hvor jeg hele spillet igennem førte, ofte med 25+ point. Men Larna blev ved med at indhente mig, og i spillets sidste træk overhalede hun mig også, og vandt spillet.

Onsdag kom Laban og Jens til en gang spil. Laban vilel meget gerne spille Innovation, som han havde haft lånt af mig tidligere, men kun spillet som 2-spiller spil. Jens havde spillet Innovation et par gange, men er ingen fan, da han altid synes at vi andre får kort der er fuldstændig vilde, og helt klart er ubalancerede. Alligevel gik han med til et spil. Og ganske rigtigt så fik jeg hurtigt et kort der scorede en del influence, hvorefter jeg kontrolledere den 1. og den 2. tidsalder. Laban fik den. 3. tidsalder, og jeg fik den 4. tidsalder. Jens sad og brokkede sig, medens vi havde masser af forslag til hvad han kunne gøre, hvilket han mente blot ville være spild af tid. Alligevel prøvede han at følge vores råd. Laban tog den 5. tidsalder, og jeg tog den 6. tidsalder, og manglede dermed kun en for at vinde. Men endelig havde Jens noget på bordet, som kunne stoppe mig. Jeg var tæt på at vinde endnu en gang, men Jens og Laban fik stoppet det. Jens havde på daværende tidspunkt sindsygt mange ikoner, da alle hans farver var splayed, hvilket han også scored et domain på. Jeg var kommet op på 45 point og kunne tage min sidste tidsalder, men endnu en gang stoppede Jens mig, ved at fjerne 20 point fra mig. Laban aktiverede et kort, som gav mig lov til at returnere en masse 9'er kort, trække 10'er kort og score et 10'er kort, desværre betød det at Laban også skulel trækek et 10'er kort, og dem var der ikke flere af, så spillet sluttede, og Laban vandt på at have flest influence. Laban og jeg synes stadig det er et fantastisk spil, hvor man må spille efter de kort man får, og tilpasse sig hvad der sker hos de andre, frem for at sidde og ærgre sig over at man ikek selv fik de kort som de andre har fået, men sådan ser Jens ikke på det

Bagefter spillede vi et spil Lords of Waterdeep, incl. Skullport modulet. Skullport giver masser af muligheder for at få flere ressourcer og point, mod at man også for korruption, som i den sidste ende give negative point, og jo flere korruptionsmærker der er uddelt, jo større bliver denne straf. Heldigvis er der også mulighed for at komme af med dem, og vi var så heldige at der kom en bygning, hvor man kunne tage to korruptionsmærker fra sin kro, og fjerne dem fra spillet. På den måde lykkedes det for mig at slippe af med alle mine mærker, og smatidig forhinder de to andre i at slippe af med alle deres. Laban fik derfor -16 point for to mærker, og Jens fik -32 point for 4 mærker. Men Jens spillede en af de nye lords, der fik +4 point for hvert mærke han havde, så det gav ham +16 point. Alt i alt endte det med at jeg vandt med ca. 30 point mere end de to andre. Jens mente at det bar var fordi at hans lord og den bygning der fjernede mærker slet ikke burde være i spillet sammen, selvom de tydeligvis hører tild et samme modul. Jen har læst på BGG at mange synes at netop denne lord er svær at spille, men der er også en del der siger at det bare er fordi man skal vende sig til den nye lord, og spille ham på en helt anden måde end de andre lords.

Vi spillede endnu et spil LoW, men uden nogen ekstra moduler. I det spil var der ingen tvivkl om at Laban ville vinde, for han lavede rigtig mange Piety quests, og byggede mange bygninger, så emnten havde han Larissa (+6 point for bygninger) eller en lodr der gav bonus for Piety quests, og begge ville give ham mange point til sidst. Jeg lå hele tiden bagerst, og det var absolut ikke fordi jeg havde en strategi om at holde lav profil, det var simpelthen fordi det gik dårligt. Slutresultatet blev at Jens lige fik knebet sig foran Laban, med mig langt bagefter.

Tre spil, med tre forskellige vindere

[Robert]

Første aften på Djengis gik med et gensyn med Russian Railroads (som jeg vandt ) samt et nyt, interessant bekendtskab: Lokomotive Werks. LW er egentlig langt hen ad vejen designet som en matematisk optimeringsopgave (der er billeder af en masse lokomotiver, men de er mest til pynt) men med en masse terninger og tilfældighed lagt oveni på en god måde. Herefter var klokken over halv et og jeg tog dytten hjem til min seng.

[Robert]

Lørdag på DC startede for mit vedkommende med South Africa udvidelsen til Age of Industry, hvor jeg blev nummer 2 med 1 point til vinderen. Det er endnu en solid udvidelse til et solidt spilsystem som jeg er rigtig glad for. Der er en del ændringer - alt man bygger skal være forbundet til en havn på kysten, man kan bygge videre fra andres links ved at betale dem for det, og guld- og diamantminerne koster en formue at bygge men giver også en masse penge igen. Så der var mange lånebrikker i spil.

Efter en enkelt For Sale og frokost blev det til Nations med 3 spillere. Jeg vandt, men dog med en forholdsvis lav score (41). Foppwin begik den fejl at vælge Persien efter at jeg havde valgt Rom og der kom ikke så mange kolonier i starten - så jeg snuppede det der var for næsen af ham. Foppwin kom igen senere, men det var ikke nok. Imens kæmpede Bugge med at få det hele til at gå op i en højere enhed (det var hans første Nations spil) og endte sidst.

Rampage tilbød lidt afveksling efter al den hjerneafbrænding. Jeg har ikke prøvet det før. Det var temmelig vanvittigt, men også morsomt.

Om aftenen havde jeg skrevet mig op til Merchant of Venus for at prøve nostalgien af i nye klæder. Det var OK, men indbyder ikke rigtig til gentagelse. Jeg oplever det som endnu et gammelt spil som virker langtrukkent i dag. Så var det ved at være midnat og tid til at vende snuden hjem, mæt af brætspil.

[Mik]

Efter en lørdag som varede 23 timer i vågen tilstand, kunne jeg endelig gå til ro ved firetiden søndag morgen. Men da det stadig kun var tidligt lørdag aften her i Niagara Falls, kunne jeg ikke få lov til at trække mig tilbage uden at have spillet mindst eet spil - og med 392 venner at vælge imellem og masser af nye spil, var det lidt svært at vælge.

Vinderen blev Camel Up, fordi det er et lille hurtigt væddeløb for op til 8 deltagere. Udgivet af Eggertspiele, var deltagerne Peter Eggert selv samt hans højre hånd Philip samt 4 andre. Spillet virker inspireret af AVANTI, idet man spiller flere runder indtil første kamel kommer i mål.

Hver spiller har 5 kort, et til hver kamelfarve, og spillet har en sindrig bygget pyramide som indeholder de 5 terninger i hver sin farve. Når man ryster den et raflebæger og vender bunden i vejret får man præcis en enkelt terning ud. Fantastisk system!

I hver runde får hver spiller en handling, hvoraf der er flere at vælge imellem, og der er scoring efter hver runde. Hovedscoringen kommer dog til sidst. Man kan spille et kort ud bedste placering. Så hvis gul kamel vinder løbet får den spiller som først lagde sit gule kort i denne bunke 8 point, medens der naturligvis kun er 1 point til den 8. spiller som gætter på at gul vinder når den er mere sikker. Man kan også gætte på hvilken kamel der kommer sidst, men det giver færre point.

Man kan også tage en bettingslip i kamelfarven: de giver 5, 3 eller 2 point efter hver runde til førende kamel, eller færre hvis den har dårligere position. Og endelig kan man også blot tage 1 point for at ryste pyramiden og lukke en terning ud. Den på gældende kamel vil da flytte 1, 2 eller 3 felter - OG den vil tage alle de kameler med som rider på ryggen af den. Endelig har hver deltager også en +\- brik som kan lægges i et felt, og som vil flytte en kamelstak som lander her et felt frem eller tilbage.

Meget kaotisk, men hurtigt spillet og ganske underholdende. 7/10

[Robert]

Søndagen på DC gik med Tribes and Phrophecies + udvidelse fulgt af 8 Minutes Empires.
Jeg troede jeg havde styr på Tribes and Prophecies da jeg kørte hjulet frem to gange i slutningen af spillet. Det havde jeg ikke, og jeg endte næstsidst.
8 Minute Empires tog muligvis en smule mere end 8 minutter, men det var da et ganske sødt lille spil. Temmelig abstrakt. Vi var 2, og det havde nok fungeret bedre med flere. Jeg tog en chance på at tiebreakeren ikke kom i spil, og tabte på det.

[Frouvne]

En dejlig week-end med DjengisCon er overstået. Så der er naturligvis blevet spillet nogle brætspil.

Fredag aften stod den på Das Motorsportspiel. Det var som sædvanligt en sjov og adrenalin-pumpende oplevelse. Fem runder med otte spillere er nok lige i overkanten - men fedt var det. Det eneste andet jeg fik spillet den aften var lidt Crokinole - men det glæder jeg mig nu også over hver gang jeg får det prøvet.

Lørdag startede for mit vedkommende med Lewis & Clark, der var et interessant bekendskab. Der var et par regler, der ikke var helt på plads og så fik vi det indtryk, at en lidt destruktiv strategi måske var alt for stærk. Glæder mig til mit næste spil, hvor der kan blive rettet op på de forkerte regler og jeg kan få testet de forsikringer på BGG om at strategien ikke holder. Jeg håber det virkelig for spillet skyld, da jeg i givet fald kan se stort potentiale i det. Eftermiddagen blev brugt i godt selskab omkring to spil Agents of SMERSH. Spil er der måske ikke så meget af men til gengæld er historien altid underholdende. I begge disse spil klarede vi os endvidere overraskende godt, så vi fik stivet vores agent-værdighed godt og grundigt af ved denne lejlighed. Et seks-personers spil King of Tokyo blev for mit vedkommende en kort fornøjelse. Det er meget kaotisk med så mange spillere - men når det ikke varer længere tid betyder det jo ikke så meget. Aftenens hovedspil var 1812: The Invasion of Canada. Det var et meget sympatisk krigsspil i den lette ende af skalaen. Det gør dog bestemt ingenting, da det betyder masser af action med terningslag og dermed kampe der bølger frem og tilbage. For det ene hold var det dog mest tilbage, så begge spil vi spillede blev afbrudt, da det ikke så ud som om der var mere de kunne gøre. Rigtig fint at man spiller i teams og har mulighed for at diskutere strategi og at kontrollere hinandens tropper, hvis man selv har tropper i samme område. Et rigtig fint spil jeg med fornøjelse ville prøve igen. Aftenen blev for mit vedkommende afsluttet med Cutthroat Caverns og en introduktion til Hanabi.

[Mik]

Andendagen på Alan Moons Gathering of Friends begyndte med to Kosmosspil jeg ikke havde prøvet før: Kashgar, som et deckbuilding spil hvor man bygger kortsæt i 3 separate bunker (karavaner), hvor kortene bliver spillet i den rækkefølge de bliver købt. Det virkede rigtig godt, og jeg bliver nok nødt til at købe det. 8/10.

Norderwind fra Teuber var til gengæld ikke særlig interessant. Let familiespil med for meget tilfældighed. 5/10

Sail to India er et fint lille japansk kortspil, hvor det gælder om at komme først til indien. 7/10.

Evolution er en ny udgave det russiske kortspil fra 2010, som er blevet forbedret. Har aldrig spillet originalen, men er nu officiel spiltester på den nye udgave. 8/10

Volt - Robot Battle Arena er et RoboRally-lignende spil i en mere simpel kamparena som virkede fint, og som er betydelig hurtigere. 8/10.

Steam Park fra sidste år, var ikke rigtig min kop te. 5/10.
Og det var Faulpelz heller ikke. Et simpelt sætkolletion spil. 5/10.

Kalimambo fra Kosmos (2011), er et fint lille partyspil for op til 8 deltagere, hvor man forsøger at flygte fra et rasende næsehorn, men hvor man samtidig skal undgå at lande i de store elefantlorte! 8/10

Suspend fra 2011 er et nærmest klassisk behændighedsspil, hvor man forsøger at komme af med sine metalbøjler ved at hænge dem på en metalstander uden at der falder noget af. 7/10

Dice Cream af Jeffrey D. Allers er en prototype hvor man forsøger at kaste terninger for at fylde iskugler i forskellige farver i vafler. Bragte ikke noget nyt til genren, så det kan jeg absolut godt undvære at spille igen. 4/10

Og så var klokken ellers blevet 3 om natten, så det var tid til at gå i seng!

[Andrea]

Vi havde et par venner på besøg i lørdags, og så kom brætspillene frem. Første spil på bordet blev London (endelig kom det frem igen!), og det var interessant at prøve det med fire spillere. Pludselig indså jeg, at man kunne nå nær så meget som i 2 personers-versionen, så jeg fik desværre overvurderet, hvor meget jeg kunne nå i løbet af spillet.

Den fejl fik jeg rettet op på i Blood Bowl: Team Manager Card Game, hvor vi havde Sudden Death-udvidelsen med. Her prøvede jeg vampyrerne, som jeg fandt ret svage og blodfattige (sorry!), men ikke desto mindre kunne man godt vinde med dem alligevel...

Efter aftensmaden nåede vi en omgang Snow Tails, RoboRally (det spil bliver ikke lettere, når man har drukket et glas rødvin!) samt en enkelt omgang Roll Through the Ages.