Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Alt hvad der ikke umiddelbart hører ind under de øvrige fora.
Post Reply
User avatar
FANTASK
25+ indlæg
25+ indlæg
Posts: 38
Joined: Sat Oct 25, 2008 11:21 am
Contact:

Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by FANTASK »

Hejsa,

Håber at jeg poster i det rigtige sub-fora :D

Nå, men Spilfestival er jo overstået, og det er blevet stemt både før og under festivallen.
For dem der ikke kender til afstemningen, vil jeg kort ridse processen op.

Fantask's panel af dommere udvælger i god tid en liste af spil indenfor 4 kategorier.
Årets brætspilnyhed, Årets rollespilsnyhed, Årets brætspil og Årets rollespil.
Den lange liste på 30 spil i hver kategori stemmes der om online via vores hjemmeside i perioden op til Spilfestival.
På Spilfestival stemmes der på stemmeseddel, men nu er listerne kortet ned til 5 på hver. Det er så her den endelig dom falder.

Årets spil i år blev som følger:
Bedste brætspil/kortspil 2009:
VINDER: Agricola
Arkham Horror
Puerto Rico / Robo Rally
Munchkin

Bedste rollespil 2009:
VINDER: Dungeons & Dragons 4th
Warhammer Fantasy
Gurps
Burning Wheel
Ars Magica

Årets brætspil/kortspil nyhed:
VINDER: Agricola
Talisman 4th
Race for the Galaxy
Last Night on Earth
World of Warcraft the Adventure Boardgame

Årets rollespilsnyhed:
VINDER: Dungeons & Dragons 4th
Dark Heresy
Pathfinder RPG Beta
Grey Ranks
Gumshoe - Trail of Cthulhu

Nå, men nu kommer så spørgsmålet! Vi barsler med tanken om at reducere det til 2 kategorier. Fordi det andet virker overflødigt.
Men hvad syntes I ? Er det fedest med de 4 kategorier? Eller hvis det skal skæres ned til 2 er det så bedst at kåre årets nyhed eller "alle tiders" bedste spil?

Årets nyhed er jo lidt ligesom Oscars - det er kun de ting der er kommet indenfor en periode der gælder og man kan rissikere at der ikke er noget rigtigt spændende et år. Omvendt har det nyhedens værdi...

Årets spil dækker også gamle ting (dog kun ting man stadig kan få i handel) og er vel en "større" udmærkelse at få. Men lider af at et enkelt spil (f.eks.) Puerto Rico kunne sidde på titlen i årevis og gøre det hele lidt uspændende.

Jeg lytter gerne til alle forslag, tanker og idéer omkring emnet. På forhånd tak :D

Tommy J.
netsapiens
1000+ indlæg
1000+ indlæg
Posts: 1595
Joined: Thu Feb 22, 2007 10:45 pm
Location: 3660

Re: Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by netsapiens »

FANTASK wrote:...(dog kun ting man stadig kan få i handel)...
For det første er det vel strengt taget ikke "årets spil" hvis perioden dækker flere år.. for det andet, så kan et spil der ikke er i produktion ikke være godt nok til at opnå titlen? Hvad nu hvis spillet er udsolgt fra forlaget i perioden omkring afstemningen?

Jeg kan jo godt se hvorfor det er sådan du/i ønsker det, men i min ringe mening, så er det netop disse to punkter der for mig gør denne kåring ligegyldig og intetsigende.
Sjov > regler .... HVER gang
Formel for behov for brætspilsindkøb = N + 1, hvor N = antal uåbnede brætspil i samling
User avatar
Frouvne
10.000+ indlæg
10.000+ indlæg
Posts: 15063
Joined: Wed Apr 26, 2006 12:09 pm
Favoritspil: Brass: Lancashire, Twilight Struggle, Gaia Project, Innovation, Dominant Species, Crokinole, Steam, Spirit Island, Amun-Re, TMB
Location: 2900
Has thanked: 634 times
Been thanked: 929 times
Contact:

Re: Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by Frouvne »

netsapiens wrote:
FANTASK wrote:...(dog kun ting man stadig kan få i handel)...
For det første er det vel strengt taget ikke "årets spil" hvis perioden dækker flere år.. for det andet, så kan et spil der ikke er i produktion ikke være godt nok til at opnå titlen? Hvad nu hvis spillet er udsolgt fra forlaget i perioden omkring afstemningen?

Jeg kan jo godt se hvorfor det er sådan du/i ønsker det, men i min ringe mening, så er det netop disse to punkter der for mig gør denne kåring ligegyldig og intetsigende.
Jeg må erklære mig fuldkommen enig i ovenstående to punkter. "Årets spil" er for mig et spil, der er udkommet indenfor en given periode - af praktiske grunde har jeg stor forståelse for, at det ikke nødvendigvis kan være et kalenderår. Men har et spil været nomineret - og måske endda vundet - kan det selvfølgelig ikke være blandt kandidaterne året efter.

Det andet punkt er for mig dog den største indvending imod en sådan pris, da det første kan løses ved i stedet at lave en Hall of Fame eller lignende. Det giver ikke mening, at et spil ikke kan nomineres fordi man p.t. ikke kan få fingrene i det. Jeg kan godt forstå, at man kan have nogle kommercielle interesser, når man som Fantask har en sådan pris, men så må man vel bare få varerne på lager, hvis det er noget andet, der er populært! :)
frouvne, administrator

Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5308
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 716 times
Been thanked: 839 times

Re: Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by Gunness »

Jeg ved ikke, om jeg har så meget at tilføje, andet end at du selv er inde på problemerne i, at Puerto Rico (eller tilsvarende) bliver ved med at vinde år efter år. Lav afstemningen om, så det kun er nyheder, der kan nomineres.
I rent kommercielt øjemed er der formodentlig også en interesse i at skabe fokus på nogle nye spil - de fleste folk køber forhåbentlig kun Puerto Rico én gang ;)
Bestilt: Leviathan Wilds, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World, Scales of Fate
Seneste: Altay, Trailblazer, Deep Regrets, Fromage, Santorini exp., SETI
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by Mik »

Jeg har aldrig haft problemer med at fantask kårer 'årets mest populære spil'.
Det er jo netop en pris som ikke ligner alle de andre.
Og problemet med en 'Hall of Fame' er jo netop titlerne skal kunne holde til tid og evighed.

Jeg synes at det er fedt at et gammelt spil som RoboRally stadig kan ende højt på listen.

Derimod har jeg aldrig rigtig forstået charmen in 'årets nyhed' - måske fordi de fleste spil i kategorien jo ikke helt kan leve op til kategorien.
Image
User avatar
FANTASK
25+ indlæg
25+ indlæg
Posts: 38
Joined: Sat Oct 25, 2008 11:21 am
Contact:

Re: Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by FANTASK »

Tak for jeres input - keep it coming :D

Her er lige vores kommentarer til et par af punkterne.

Det hedder årets spil - ikke fordi spillet er udkommet i år, men fordi det er kåret i år. Så årets spil 2008 var Puerto Rico, årets spil 2009 var Agricola... Kun årets spilnyhed tager med i betragtning hvornår spillet kom! Det svarer lidt til at kåre årets skuespiller, det har ikke noget at gøre med hvornår de er født.

Hvad angår udsolgte spil, så har det aldrig påvirket listen. Altså ingen spil er blevet snydt for at være med fordi vi ikke lige kunne få dem i en kortere periode.

Vi tænker lidt over at tillade spil der ikke er som vi kalder det "i handel" med på listen. Som udgangspunkt var det noget praktiskt, at når man kiggede på listen så kunne man klikke på de enkelte spil og se "hvad dælen var det nu det var".... men vi kunne jo linke til Boardgamegeek på de titler vi ikke har.

Sandt at sige, så kan jeg ikke komme i tanke om et spil som vi mente var værdigt til listen, som ikke kom med fordi det var udgået... så det er nok ikke så stort et problem (heller ikke for os rent kommercielt).

Hvad angår "Hvis noget er så hot så må I jo bare skaffe det"... så er det jo noget pjat. For hør nu her: Hvis noget var hot, og jeg dermed kunne sælge mange af det, så ville jeg naturligvis også have det, hvis det var muligt!

Men producenter move in mysterious ways, og det gav da et gisp i mig da en titel som Acquire forsvandt fra Avalon Hill. Det viste sig så bare at være fordi de ville ud med en jubilæums udgave, men spillet kunne lige så godt være udgået. Og det er der ikke noget jeg kan gøre ved. Der er andre eksempler på spil der sælger godt som har været væk i perioder. Junta for eksempel (som er tilbage nu, men som var væk lææænge). Nogle gange er det rettigheder og konkurser der stopper et spil. Men pointen er at det er ude af vores hænder.

En Hall of Fame lyder egentlig meget sjovt, og skulle det så være sådan at når man havde vundet én gang (og var røget i The Hall) så var man ikke med mere?
User avatar
Mik
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3642
Joined: Tue Jun 24, 2008 12:09 pm
Favoritspil: I alfabetisk orden: Across the Board - Age of Steam - Agricola - Ave Caesar - Carcassonne - Crokinole - Dominion - Echelon - Funkenschlag - Hare & Tortoise - Memoir '44 - Motorsportspillet - Robo Rally - Tales of the Arabian Nights
Location: København Nørrebro
Contact:

Re: Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by Mik »

FANTASK wrote: Junta for eksempel (som er tilbage nu, men som var væk lææænge).
Kun i den engelsksprogede udgave :twisted:
Image
User avatar
Gunness
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 5308
Joined: Wed Oct 18, 2006 11:26 am
Favoritspil: Twilight Struggle, Wonderland's War, Unsettled, Great Western Trail
Location: København
Has thanked: 716 times
Been thanked: 839 times

Re: Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by Gunness »

FANTASK wrote:En Hall of Fame lyder egentlig meget sjovt, og skulle det så være sådan at når man havde vundet én gang (og var røget i The Hall) så var man ikke med mere?
Det ville da være én måde at skabe større rotation på. Udmærket idé :)
Bestilt: Leviathan Wilds, Floe, The Old King's Crown, Dark Quarter, How to Save a World, Scales of Fate
Seneste: Altay, Trailblazer, Deep Regrets, Fromage, Santorini exp., SETI
User avatar
FANTASK
25+ indlæg
25+ indlæg
Posts: 38
Joined: Sat Oct 25, 2008 11:21 am
Contact:

Re: Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by FANTASK »

Mik wrote:
FANTASK wrote: Junta for eksempel (som er tilbage nu, men som var væk lææænge).
Kun i den engelsksprogede udgave :twisted:
Ja ja. Men din kommentar er et godt eksempel på noget der kunne få udvalget til ikke at indstille et spil til listen.
Hvis et spil f.eks. kun er kommet ud på tysk. Så vil der være så rigtigt mange der ikke kender det og derfor ikke ville stemme på det. Så det ville reelt ikke have en chance, uanset om det var århundredets bedste spil!
User avatar
Larsine
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3327
Joined: Tue Aug 14, 2007 5:45 pm
Location: Sorø
Has thanked: 1 time

Re: Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by Larsine »

Hej Tommy

Jeg har troligt stemt hver gang I har afholdt jeres afstemning, også selvom jeg hver gang har vidst at resultatet var givet på forhånd :(

Jeg har ikke haft nogle problemer med at se hvad formålet er med at kåre årets spilnyhed.

Men med hensyn til årets spil, så har jeg syntes at det var ærgeligt at et spil som Puerto Rico/D&D skulle vinde så mange gange, da jeg ikke synes at de er så fantastiske som mange andre åbenbart synes, men det er jo smag og behag og det skal der også være plads til.

Hvad er formålet med at kåre årets spil?

Er det for at skabe opmærksomhed om spillet? I så fald fejler det, da det jo er de mest kendet spil der vinder igen og igen og igen... og derved er der intet vundet.

Hvis det er for at prise et spil, så skal det da også frem. Det burde stå på Fantask forside, eller i det mindste på en side som er nem at finde frem til. Og alle priserne fra spilfestival startede og fremefter skulle stå der.

Det står ganske vist på hjemmesiden (under Fantask -> Spilfestival -> Stem på årets spil) , men jo kun indtlit næste års spilfestival. Hvor er listen over de forrige års vindere, eller er det slet ikke interessant nu da der er kommet nye vindere?

Hvis man sammenligner afstemningen med jeres salgstal, ville man så ikke få de samme vindere? Du har på andre fora udtalt at over 90% af jeres rollespilssalg er D&D, er det så ikke automatisk ensbetydende med at D&D altid vil vinde jeres afstemning når det er jeres kunder der stemmer? Har det samme været gældende for brætspil?

Så I skal bestemme jer for om det er en popularitetsafstemning, eller en kvalitetsafstemning.

Hvis det er en popularitetsafstemning, så skal I bare fortsætte som I har gjort ind til videre.

Hvis det er en kvalitetsafstemning, så skal i udvælge et kvalificeret dommerpanel som kan træffe afgørelsen.

Men lige gyldigt hvad I gør, så skal der nok være nogen der er utilfredse. Jeg tror aldrig I kan gøre alle tilfredse, så for min skyld kan I beslutte jer for hvad I vil, og så skal jeg nok stemme hvis jeg kan, eller lade være hvis jeg ikke kan.

Alt efter jeres form, så vil jeg også bruge resultatet som jeg nu kan.

Med den nuværende afstemningsform mener jeg dig ikke jeg kan bruge resultatet til ret meget, andet end at sige "Hvad sagde jeg".

Lars
User avatar
Andrea
2500+ indlæg
2500+ indlæg
Posts: 3995
Joined: Fri Sep 01, 2006 11:51 am
Location: Roskilde
Has thanked: 184 times
Been thanked: 188 times

Re: Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by Andrea »

Jeg er helt enig med Larsine.
User avatar
FANTASK
25+ indlæg
25+ indlæg
Posts: 38
Joined: Sat Oct 25, 2008 11:21 am
Contact:

Re: Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by FANTASK »

Du har nogle gode point Larsine!

Vi bør måske også tage et skridt tilbage og overveje vores motiver og se om vi opfylder vores mål.
User avatar
Stony
5000+ indlæg
5000+ indlæg
Posts: 9328
Joined: Thu Jun 22, 2006 11:40 am
Favoritspil: Gaia Project, Brass (begge versioner), Hansa Teutonica, Steam, Concordia, Crokinole
Location: Taastrup
Has thanked: 50 times
Been thanked: 120 times

Re: Spilfestival Afstemningen om årets spil - strøtanker

Post by Stony »

Jeg tror de fleste har haft et problem med at se pointen i en pris som spil XXXXXX vinder igen-igen. Jeg så gerne prisen som en markering af det bedste der udkom det enkelte år, som det er tilfældet med den ene af de priser I allerede kører.

Det I så kunne gøre, var at gå baglæns - evt. via jeres hjemmeside og muligvis i samarbejde med Consim, KBK, GermanGames, Spiltemplet osv. - og få kåret de bedste spil de år der ligger forud for at I begyndte på dette. Så kan Puerto Rico en gang for alle blive kåret som årets spil 2002, og det vil så være det. Der vil være et nyt spil for 2003, 2004 osv... Hvert af disse spil vil have gjort sig fortjent til prisen. Skulle prisen i et år falde på et spil der ikke længere er i handlen, så er det bare sådan det er.

Hele idéen med at kåre "Det aller-bedste spil nogensinde" har jeg fra starten fundet lidt ligegyldig. Det vil næsten være underligt om ikke folk herhjemme i gennemsnit vil finde frem til det spil der ligger øverst på BGG's hitliste. Dog er der - trods alt - på Festival tale om et forholdsvis smalt publikum, så der kan ske overraskelser. Men det mener jeg ikke nødvendigvis boder for kåringens kvalitet. Der synes jeg man slet og ret bør smække et BoardGameGeek badge på, hvor der står angivet at den ligger som nummer 1. Man kan evt. gøre det samme med nummer 2 og 3.

Så det korte af det lange. Nøjes med at kåre den bedste nyudgivelse. I det enkelte år kan det godt være at årets bedste udgivelse "kun" kommer op på en tiende-plads på BGG, og derfor "forsvinder" i mængden. Der vil det lille skilt med "Årets nyhed 2009" komme til sin ret.
Sidst spillet:
Image
Post Reply