GermanGames.dk

Lad os starte dette forsøg med dagens spil med et - for mit vedkommende - voldsomt forsømt spil: Rüdiger Dorns Goa.

http://www.boardgamegeek.com/game/9216

Jeg havde gennem længere tid haft Goa i kikkerten, før jeg fik spillet mit første spil. Det skete ved lidt tilfældigheder, da jeg på Viking-Con for to år siden af en fuldkommen fremmed blev spurgt om jeg ville deltage i et spil Goa. Det ville jeg naturligvis gerne!

Vi var fire, hvoraf de tre af os aldrig havde prøvet kræfter med spillet før. Spillet udviklede sig til et meget intenst opløb mellem to af os. Det resulterede i, at vi endte med at byde hinanden op og en tredjemand løb af med sejren i den sidste runde. De tre første spillere sluttede med et points mellemrum.

Spillet er først for nyligt blevet støvet af igen - og det er en stor skam, at det ikke er sket før!

Der ligger en beskrivelse af Goa her på siden, hvor man kan læse lidt mere om spillet, hvis man er særligt interesseret :

http://www.germangames.dk/Beskrivelser/Goa.htm

Et spil der har overrasket mig meget positivt!
Jeg får stærke associationer med Puerto Rico når jeg spiller det, selvom mekanismerne selvfølgelig ikke er de samme.

Til sammenligning med Louis XIV, af samme designer, er Goa betydeligt lettere at gå til og efter nogle runder virker det hele meget logisk. Dermed ikke sagt at der ikke er mange og tunge beslutninger, der hele tiden skal tages, for det er der! Der er så mange ting man gerne vil gøre, så der skal vælges med omhu. Og så er der også et auktions-element i spillet, hvilket for mit vedkommende er et plus.

Så Goa er et spil jeg stærkt kan anbefale, og som jeg nok snarest vil forsøge at anskaffe

Associationerne til Puerto Rico kan jeg sagtens følge. På mange måder er Puerto Rico et meget mere elegant spil, som det for mig også meget hurtigere er til at overskue. Til gengæld tiltaler Goa mig langt mere - og ja, auktionsdelen er da nok også en del, der gør spillet yderligere attraktivt for mig. Denne del gør dog givetvis også, at spillet skal spilles med andre, der er på niveau, da det er essentielt at have lige god fornemmelse for, hvor meget de enkelte brikker er værd for hver enkelt spiller.

Jeg kan rigtig godt lide den måde auktiondelen kører på, at der også skal tænkes taktisk i hvilke muligheder for auktion man giver modspillerne

Ja det er nok sandt at aktionsdelen vil gøre det svært for nybegyndere at spille mod mere erfarne spillere, da disse burde have en bedre fornemmelse af, hvad tingene skal koste. Til gengæld tror jeg det kan blive nogle ekstremt tætte dyster, når spillere på samme niveau spiller! Og ulideligt spændende

Jeg er også meget glad for Puerto Rico, men her kan der også være et problem, hvis en ny spiller fx. skal spille med nogle flere erfarne. Her vil det nok oftest være en fordel at sidde efter den nye spiller, da det er min erfaring at de ofte vælge Craft-fasen, hvorefter næste spille gnider sig lystigt i hænderne

Jeg kan godt lide Goa. Jeg har spillet det mange gange, og selvom de sidste par gange var mindre sjove end de forgående, har alle spil været gode.

Jeg er dog enig med Allan i, at et spil som Puerto Rico er langt mere elegant, og jeg synes faktisk at Goa eksemplificerer meget godt nogle af de ting, jeg generelt ikke kan lide ved Rüdiger Dorns spil:

Dels er der tema. Hvad enten det er Goa eller Louis XIV, er temaet bare tyndt og anstrengt. Og det til trods for de mange tematiske muligheder der er i hans spil, og komponenternes lækre udformning. Alligevel sidder man tilbage med en "hvad faen har det her med Solkongens hof at gøre??" fornemmelse.

Så er der de mange komponenttyper med hver deres mekanisme. Det er næsten som om Dorn har svært ved at begrænse sig når han designer: Skal der en form for penge/ressourcer med i spillet? Check. MANGE SLAGS (dubloner, kolonister, skibe, varer). Tiles? Check. 30 SLAGS! (eller deromkring). Et deck med et hav af forskellige specielle kort! Auktioner! Individuelle actions! 6-7 måder at score victory points på!

Goa er for mig også nærmest en slags "poster boy" for de procedurale spil: Hvis jeg først vinder X i auktionen, kan jeg lave A, hvilket giver mig en Y, som jeg kan bruge på en B. Og det giver mig en Z, som hvis jeg bruger med den W jeg havde i forvejen giver mig en V. Den slags... Og for mig kan det godt blive for meget af det gode, for meget af det er bare individuelt mimmer som de enkelte spillere sidder i hver deres silo og udtænker. Sammenlign med Puerto Rico, hvor hver enkelte spiller hele tiden skal være fremme i skoene for at reagere på hvad de andre gør.

Og så har jeg et enkelt helt specifikt problem med reglerne til Goa: Med alt det mimmer, aktionstælleri og tænken fremad der karakteriserer spillet, hvorfor pokker skal det så være så fuldstændigt tilfældigt om det lykkes en at kolonisere?! Trøstepræmien hvis det mislykkes er ikke noget særligt værd, og det kræver kun et par forfejlede koloniseringsforsøg som-kun-kunne-fejle-hvis-man-trak-to-ettere før man reelt er helt ude af spillet! Det er mildest talt ikke tilfredsstillende.

Men som sagt - tro det eller ej - er der faktisk meget godt ved Goa, og jeg kan jo godt lide lidt mimmer i mine spil.