Jeg må så også hellere lige føje mine 25 øre til de andres.
Jeg kan tilslutte mig de fleste foreslåede spil, men du skal nok holde dig i baghovedet hvor mange spillere I sædvanligvis er, og hvor mange i potentielt kan være, når I sidder og spiller. Hvis I sædvanligvis er fem spillere, vil spil som Brittania, Euphrat & Tigris, War of the Ring m.fl. automatisk blive fanget i offside-fælden.
Det bedste er altid selv at prøve spillet, men det er desværre ikke altid muligt.
Derfor vil jeg give et par generelle råd:
- Læg dig fast på hvor mange/få spillere dine kommende spil skal understøtte.
- Find ud af hvilke spilmæssige mekanismer der tiltaler dig. Ud fra dit indlæg, kan jeg forstå at du nyder en høj grad af spiller interaktion. Så måske du skal kigge efter spil med "trading" og "auction". Andre der kan komme med flere forslag?
- Når det er gjort, så kig på Boardgamegeek, og kig iblandt de 50-100 højst ratede spil. Der er MANGE rigtig gode spil imellem. Der er også mange meget FORSKELLIGE spil imellem, og nogle af dem vil givetvis ikke være din kop te. Find dem af dem der matcher dine ovenstående kriterier.
- Find ud af om der er nogen af dem der stadig er tilgængelige i (online-)butikkerne.
- Køb et eller to, og rigtig god fornøjelse.
Hvis du går ind og kigger på game mechanics, og vælger "trading", er der umiddelbart tre kandidater. Settlers of Catan er det højst ratede spil med den mekanisme, men det kender du jo i forvejen.

De næste er Traders of Genoa, Bohnanza og Chinatown.
Bohnanza er et pænt ratet spil, som ikke er min kop te, men ratingen viser tydeligt at der er mange der ikke er enig med mig. Og det er i hvert fald til at få fat i, og også for en overkommelig penge. Traders of Genoa og Chinatown er nok lidt mere omstændige at få fat i, men det kan da lade sig gøre.
Søger du så på "auction" får du et væld af spil der har fået en høj rating. Deriblandt en masse Knizia spil, som kan få mange fans til at klappe i deres små hænder over. De har som regel nogle fælles træk. De rummer auktioner og er som regel barberet ned til det mest nødvendige. Knizia virker ofte som om han går efter mottoet: Perfektion er ikke når du ikke kan tilføje mere. Det er når der ikke er mere du kan tage væk.
Men der er også mange andre ikke-knizia spil på listen:
http://boardgamegeek.com/browser.php?it ... ortby=rank
Princes of Florence ligger som nummer tre på listen, men der skal man måske med det samme smide en kommentar om at en del kritiske røster beskylder spillet for at snerpe hen ad at være "multiplayer solitaire", hvor hver spiller sidder i sin egen lille verden. Jeg er ikke helt enig, men spiller-interaktionen ER begrænset til at du kan byde over de andre i auktionerne.
Jeg håber du finder noget spændende.